For barnets skyld af Tove Ditlevsen

Oprettet: 01.08.2005 - 12:05

Bog: "For barnets skyld" af Tove Ditlevsen

Bogens forside

Roman fra besættelsestidens København om skilsmissebarnet Birgit og hendes forhold til tre voksne: faderen, moderen og moderens nye ven.

Forfatter: 
Tove Ditlevsen
Udgivet: 
1984
Forlag: 
[Gyldendal]
Sidetal: 
181
Lån bogen - Køb bogen

Den 9. april 1945. En mand skydes ned af Gestapo på Rådhuspladsen i København. Forud for hændelsen ligger et familiedrama…..

”For barnets skyld” er en sætning man ofte hører i skilsmissefamilier, men når de bliver lagt i munden på de voksne af Tove Ditlevsen, kan man være sikker på, at ironien er til at tage at føle på.

Den 12-årige Birgit har i fem år boet alene med sin mor, Merete, der efter sin egen opfattelse søger at gøre alt for barnet. Hun har dog aldrig kunnet slippe sin betagelse og afhængighed af Birgits far, Robert. Han er en charmerende, egoistisk levemand, der ofte fremhæver sit engagement i frihedskampen. Men det har vist ikke meget på sig.

Merete møder en ny mand, Karsten. En helt anden type end Robert: En stilfærdig, varm og tillidvækkende skolelærer. Han er dybt involveret i modstandsbevægelsen, men vil ikke fortælle om det for ikke at virke pralende. Han elsker Merete og vil giftes med hende. Men introduktionen af Karsten til datteren Birgit går helt galt, blandt andet fordi Robert blander sig i sagen ”for barnets skyld”.

Birgit er slået ud og søger blandt andet trøst hos en ny, avanceret pige i klassen. Hun bor hos sin moster og hos hende er der altid cigaretter, chokolade og andre gode ting. Det viser sig senere, at mosteren får disse ting af tyskerne som tak for hjælp.

Selvom besættelsen har afgørende betydning for bogens dramatiske slutning, er det er dog de psykologiske portrætter, der står centralt i romanen. Som i ”Barndommens gade” og i ”Man gjorde et barn fortræd” har Tove Ditlevsen også i denne roman en helt utrolig indlevelsesevne i og solidaritet med barnet: (s. 173)

”Man har ofte fornemmelsen af, at det ikke haster så meget med disse børn, der engang blev til i ens legeme, uden eksistens uden det; at de altid vil være der..... Men et barn kan aldrig vente, og den ild der brænder så heftigt i disse tilbedende øjne bliver let til aske, før man en dag får tid til at varme sig ved den.”

Altså en roman om et evigt aktuelt emne på trods af bogens alder. Portrætterne af Birgit og hendes mor står meget stærkt. Jeg havde dog et problem med fortællestilen. Tove Ditlevsen lader fortællerstemmen skifte meget ofte mellem de fleste af bogens personer, noget der forvirrede mig og gjorde, at jeg måtte hoppe tilbage ind imellem. Men besværet værd!

Anbefalet af bibliotekar Kirsten Eilers, Ballerup Bibliotek

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.