Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

Oprettet: 19.10.2009 - 13:40

Bog: "Flaskepost fra P" af Jussi Adler-Olsen

Bogens forside

Krimi - En femten år gammel flaskepost med et fortvivlet råb om hjælp lander hos Afdeling Q, og snart er Carl Mørck dybt begravet i en syg sag om en psykopatisk morder, religiøs fanatisme og værgel

Forfatter: 
Jussi Adler-Olsen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Politiken
Sidetal: 
485
Lån bogen - Køb bogen

Fascinerende fortælling om forsvundne børn, religiøse sekter og en kold, psykopatisk kidnapper.

Bogen er 3. selvstændige bind om Afdeling Q. Vi følger igen Carl Mørck, Assad og Rosa, fra kælderen under Politigården. Det er nemlig her Afdeling Q er placeret. Afdeling Q er den afdeling der tager sig af gamle og uopklarede sager, alle andre har glemt.

Carl Mørch er raget uklar med nogle af bosserne på Politigården og ved at placere ham i kælderen og med håbløse sager, håber de at Carl forsvinder. Lad mig blot afsløre her, det gør han ikke - heldigvis for os!

Titlen hentyder til en flaskepost, der efter mange års glemsel i en vindueskarm i Skotland, kommer til Afdeling Q, fordi ordene i flaskeposten er danske. Det er dog noget af et puslespil at stykke hele brevet sammen, da det meste af teksten er forsvundet.

I flaskeposten står der dog ”hjælp” og efterhånden viser det sig at brevet er skrevet af en dreng der er blevet kidnappet. Der findes dog ingen sag om forsvundne børn der kan kobles til flaskeposten og det mystificerer Carl. Sagen har rod i en religiøs sekt og handler om forsvundne søskendepar, som aldrig er blevet meldt savnet af deres forældre.

Samtidig med at vi som læser følger Carl og Afdeling Qs efterforskning hører vi om ”Ham”, kidnapperen, vi bliver draget ind i hans verden af flere liv og personer. ”At hans liv var blevet, som det var, skyldtes alt sammen hans forældre. Forældrene og stedfaren. Men han havde hævnet sig mange gange siden. Hvor ofte havde han ikke slået til mod mænd og kvinder, der var ligesom de tre mennesker? Hvad var der så at fortryde? Nej, alle kampe krævede ofre. Så måtte han også leve med sine.”

Forbryderens fortid præger i høj grad hans liv nu, så bogen handler også om arv og miljø, at bære nag og mønstre, der kun kan brydes, hvis man virkelig vil.

Bogen er meget velskrevet og utroligt uhyggelig. Jussi Adler-Olsen forstår at gøre sine hovedpersoner troværdige og det er godt at læse om Carl, få løftet lidt mere af mystikken omkring Assad og få flere nuancer på Rosa.

Som altid vil jeg anbefale Jussi Adler-Olsen. Han skriver så spændende at han giver de fleste andre krimiforfattere baghjul.