Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen
* Født den 2.8. 1950 i København.
1955-1963 Vokser op på landets sindssygehospitaler som yngste barn og eneste dreng i flok på fire.
1956 Får som femårig efter eget ønske kongebrev på sit særprægede fornavn.
1964 Sidder som 13-årig drengespejder en uge i et raftetårn sammen med en kammerat.
1965/66 Erhverver det første trettental i Brøndbyernes Kommunes skolevæsen.
1967-1970 Spiller leadguitar i popgrupperne Milkshake Bufferband, Dirty Drummer Trousers og Studiegruppen.
1969-1970 Lægevidenskabelig medarbejder på Nordisk Konversations Leksikon.
1970 Student fra Rødovre Statsskole. Flytter sammen med sin kæreste. Gifter sig med hende 19 år senere.
1970-78 Direktør i A/S Danergon (forlagsrettigheder).
1970-1978 Universitetsstudier i medicin, samfundsfag og film. Deleksamen i Nyere Politisk Historie og exam. art. i Filmvidenskab.
1971-1973 Trykkeriarbejder på Gutenberghus Dybtryk i universitetsferierne.
1972-1980 Sideløbende med studierne antikvarboghandler og importør af film, comics, faglitteratur og posters.
1972-1982 Stærkt medvirkende til at gøre tegneserier til samleobjekter i Danmark.
1976 Filmoperatør under filmstudier. Påbegynder en repremiere på Elvis Presley-filmen "Blue Hawaii" i Roxy-teatret uden at sætte cinemascopelinsen på.
1978-80 Manusforfatter til Walter Lantz- og Disneyhistorier i Danmark og Holland.
1978-1983 Redaktør og korrekturlæser af magazines og comics.
1978 Påbegynder sin foretrukne hobby, at renovere gamle huse, med sin første ejendom på seksten garager og tolv lejligheder.
1980 Redaktør og journalist på pigekalender under pseudonym.
1980/85 Undfanger, redigerer og udgiver Danmarks første tegneserieleksikon, Komiklex alias Dansk Tegneserie Leksikon, der stadig udgives som en bibel på området.
1981-1983 Organisator i koordinationsgruppen i den danske Fredsbevægelse.
1980/82 Skriver sin første roman, Russisk Kabale, under halvårigt ophold i Holland. Romanen forbliver i skuffen.
1983-1984 Komponerer musik til tegnefilmen"Valhalla" sammen med Bent Hesselmann og Ron Goodwin.
1984 Oversætter bl.a. Chants & Hoggs "Atomkrig".
1984-1989 Selvstændig forlægger. Udgiver og redigerer en lang række fag- og skønlitterære bøger til yderst forskellige målgrupper, herunder f.eks. samlivsfilosofien "Kunsten at leve sammen" og "Den gode soldat Svejks første eventyr".
1984-85 Forfatter til og udgiver af to populære bøger om Groucho Marx.
1985 Forklæder 50 tv-tilskuere som Groucho med cigarer, overskæg og briller i direkte Jarl Friis-Mikkelsen-show.
1985-86 Udarbejder byfornyelsesprojektet "Flydende grænser" om anvendelsen af Københavns havn i fællesskab med opfinderen John Reipur og tegneren og arkitekten Ole Pihl med energirigtige, transportable, flydende stålhuse.
1987-1989 Freelanceredaktør på Pressens Illustration Bureau med diverse opgaver herunder en serie om Beatles og featureserien "Huslægen".
1988 Undfanger sin dreng og eneste barn i Luxor efter besøg i Tutankhamons grav.
1988-89 Udgiver 'Fred på tryk', den eneste bredspektrede bibliografi over dansk freds- og sikkerhedspolitisk litteratur.
1990-93 Administrerende direktør i Semic Interpresse A/S. Ansvarshavende udgiver af en bladudgivelse om dagen.
1993-95 Forlagschef og primus motor i det Bonnier-ejede ugebladsprojekt TV Guiden.
1995- Fuldtidsforfatter og dramatiker.
Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret Forfatternet Allerød - 24. juni 1999
Bøger
Inspiration
Bedste danske: Henrik Stangerup: Veritabel Pariser
Mest komiske: Karel Capek: Atomernes tyranni
Peter Bichsel: Egentlig ville fru Blum gerne lære mælkemanden at kende
Mest spændende: Frederick Forsyths og John Grishams fem-seks første bøger
Bedste glimt i øjet: John Irving: Æblemostreglementet
Bedste hybrid: Umberto Eco: Rosens navn
Jussi Adler-Olsen: Alfabethuset
Dialoglæsning: Christian Kampmann: Firebindsværket: Visse hensyn o.s.v.
Slægtsroman: Isabel Allende: Åndernes hus
Klassikere: Charles Dickens og Victor Hugo
Ungdomslitteratur: J.D. Sallinger: Forbandede ungdom
Nyklassikere: William Styron: Sophies valg
Klassiske drengebøger: Carit Etlar og Mark Twain
Nyklassiske børnebøger: Ole Lund Kirkegård: Gummitarzan
Poesi: F.P. Jac
Gys: Erwin Neutzsky-Wulff: Victor Janis & Søn
Krimi: Sjöwall & Wahlöö
Biografier: Vilhelm Jung: Sådan gik det til
Topdanskere: Wied, Blixen, Scherfig
Den bedste af dem alle: John Steinbeck
Min uddannelsesmæssige baggrund og personlige kærlighed til filmmediet har bragt mig igennem mange tusind film. Til mine bedste oplevelser af filmatiserede romaner hører bl.a:
Jerzy Kosinski: Chance
Umberto Eco: I rosens navn
Priser og legater
1989: Det Treschowske Fideikommiske legat til studieophold i Freiburg under udarbejdelse af ‘Alfabethuset’
1998: Statens Litteraturråds børnebogsarbejdslegat
1999: Statens Kunstfonds to-årige arbejdslegat år 2000-2001
2010: Glasnøglen. Flaskepost fra P
2011: De Gyldne Laurbær. Journal 64
Se også
smag på bøgerne – en bid om dagen