Fjendskab, venskab, ægteskab af Alice Munro

9 noveller af format som 9 romaner om kvinders levede liv.

Hovedtemaet er: hengivenhed mellem mennesker, både hengivenhed der blev realiseret og ikke-forløst hengivenhed.

Munros fortælleevne er usædvanlig, hun fortæller direkte til en om personer, så man bliver nysgerrig og skal vide mere om den videre forløb. Personerne, mest kvinder, er udsat for mange livserfaringer, både som ganske unge og længere på vej i livet.

Der gennemspilles mange livsforløb: Gensynet med en legekammerat fra barndommen giver en uventet drejning af kvindens opfattelse af livet, både det levede liv og den forventelige fortsættelse; gamle ægteskaber er gerne ”overstået” med mandens sygdom og død, og kvinden konfronteres med det der var eller kunne have været, men som alligevel ikke blev realiseret. Ofte springer fortællingen i tid, og pludselig er den unge pige blevet en ældre kvinde.

Det er ubeskrivelig stor romankunst i al sin enkle fremstilling. Ved hver novelle venter endnu et kvindeliv med venskaber, spændinger, forventninger, accept, men også skuffelser og undren. Hendes ordvalg er knivskarpt og velvalgt så det gør ondt. Kvinderne ændrer sig ligesom stederne ændrer sig.
I visse passager føler jeg, at forfatteren Munro taler: s.142: sikke en lykke at være alene.
Endnu en novellesamling man ikke kan blive færdig med. Læs den en anden gang og få flere nuancer med – nuancer som man ikke fik med ved første læsning.

Mor/datter Gudrun/Ida Jessen har forventeligt efter novellesamlingen ’Væk’ leveret en formidabel oversættelse