Alice Munros enkle skrivestil er en fornøjelse at læse og fordybe sig i. Novellesamling af forventeligt Munro-format.
Forventningerne er høje, når Munro atter får oversat og udgivet en novellesamling. Som læser glæder man sig til fordybelse, undren, genlæsning og gysen. Forventningerne indfries til fulde. Som Munro skriver om en af fortællerne: ”hun er klartskuende og tilfreds, efterladt på en øde ø”. Efterladt på en øde ø, men med et livs erfaringer, som gør hende til den ørn, der skuer ud over sit rige og i punktnedslag maner en fortælling frem.
Livspassager fortælles i korte og længere forløb, hvor skæbnesvangre begivenheder indtræffer. Levede liv og gamle ægteskaber, hvor rutinen og genkendeligheden er dagligdag, kan pludselig ændres af udefrakommende personer. Her kan nævnes den gamle enke, der tusser rundt i sit hus efter mandens død. Venners opkald afvises, og hun sidder i sin stol time efter time. Da en ung mand trænger sig ind på hende og viser sig at være en tredobbelt morder, træder hendes forsvarsmekanismer i funktion. Eller to pigers uventede, rædselsvækkende handling den sidste dag i sommerlejren.
Munros enkle skrivestil er en fornøjelse at læse og fordybe sig i. Hendes ordvalg er afstemt og velvalgt til netop at fortælle en historie om et ganske almindeligt menneske, som har været en del af begivenheder, der har præget dem for resten af livet. Fornemt oversat af forfatter Ida Jessen og hendes mor, Gudrun Jessen.
Novellerne kan man vende tilbage til år efter år. Første danske udgivelse ’Væk’ bestod af otte noveller, ’Fjendskab, venskab, ægteskab’ af ni noveller, og nu denne med 10 noveller. Kan Munro fortsat overraske med nye noveller? Det håber jeg.
Kommentarer