Fifty Shades of Grey er en sæbereklame

Oprettet: 22.08.2012 - 17:35

Bog: "Fifty shades of grey" af

Bogens forside

Da litteraturstuderende Anastasia Steele skal interviewe den unge iværksætter Christian Grey, møder hun en mand, der er smuk, strålende og skræmmende. Hun ønsker at komme tæt på denne mand.

Udgivet: 
2012
Forlag: 
Arrow
Sidetal: 
514
Lån bogen - Køb bogen

Hvorfor sælger ‘Fifty Shades of Grey’ så fantastisk – i udlandet? Hvorfor har trilogien fået så meget hype? Hvor er det nye? Jeg mener, der er skrevet erotisk litteratur med SM som krydderi før, så hvad er det der får E.L. James trilogi til at eksplodere i så høje salgstal?

Jeg sidder og tænker om det bare handler om timing? Har E.L. James fundet den perfekte tidslomme til sin mommy porn-trilogi? Indrømmet, jeg læser sjældent erotisk litteratur. Jeg keder mig ofte efter sex-scene nummer tre. En bog må gerne indeholde erotik og sex men hvis den er bygget op om det alene, så virker det trivielt, synes jeg, og ikke spor sexet. Det var derfor med blandede følelser jeg gik i gang med ‘Fifty Shades of Grey’ – på engelsk.

Hvad er det så den handler om, bogen? Umiddelbart – SM og masse krops-gymnastik med pisk og reb og et spanking-rum, som vores unge naive men kloge, intelligente og smukke litteraturstuderende hovedperson, Anastasia, senere kalder for “The Red Room of Pain“. Det handler om kontrol og hengivelse. Det handler om Christian Grey, den rige unge smukke evigt nyvaskede, bomuldsduftende og dominerende/kontrollerende fyr, der ikke giver sig selv helt, hvilket gang på gang trigger vores Ana. Hun vil have mere. Altså et rigtigt kærlighedsforhold (hvad det så er, it depends ..), han vil have mere af “det rå” i sengen.

Christian Grey lider af berøringsangst, den slags, der er indebærer at Ana ikke må røre ved hans bryst. Hver gang hun fristes til det, trækker han sig væk. Det er ikke en del af den leg, som de ellers har skrevet flere siders kontrakt på. Ana kan se, at han har ar på brystet. Hvorfor har han mon det, tænker hun, og så begynder hun at spørge ham ud om alt hvad han har lavet og hvem han ser osv. Hvis Christian Grey er kontrollerende, så må man sige, at vores lille Ana er ligeså kontrollerende. Man kan sige, at de begge to næsten ikke bestiller andet end at kontrollere hinanden i bind 1. Grey giver Ana en Mac og en mobil ( BlackBerry) så hun hele tiden kan kontaktes af ham. Hvis Grey ikke skriver til Ana, ja, så skriver Ana til Grey.

Christian Grey påpeger (overfor Ana) at det er hende der har kontrollen. Han gør ikke noget ved hende som hun ikke vil have. Hvis hun siger nej tak til hyrdetime, så bliver der ingen hyrdetime, osv. I takt med at Ana smider paraderne, og giver sig hen til Christian Greys fantastiske og altid velduftende krop, får hun faktisk mere og mere magt over ham. Han, der aldrig har været forelsket i de 15 andre damer, som han har introduceret til “The Red Room of Pain”, falder lige så hårdt for hende som hun for ham – og de dyrker “vanillie-sex” som er blød “almindelig” sex, siger Christian Grey. Det er “ første gang” mht “vanillie-sex” i hans karriere som elsker. Grey har mange “første gange” med Ana. Hun er på en måde “den udvalgte” og meget meget speciel. Alligevel er de ulykkelige lykkelige, sammen. Alligevel fortæller han intet om sig selv, frivilligt. Det får hende til at føle sig uelsket.

Selvom “Anas indre gudinde” fryder sig over alle de forskellige rollelege, har hun et over-jeg, der konstant fortæller hende, at Grey kun misbruger hende, at han ikke elsker ende. Det Ana får er det Ana ser. Som læser sidder jeg og er irriteret over alle disse elskovstimer, der mest af alt minder om reklamer for Gilette eller vasketøjspulver. Den sex der udspiller sig imellem de to hovedpersoner er ikke liderlig nok. Ok, jeg ved at vi ikke har med ren pornografi at gøre her, og det er også helt ok for mig, men hvor der er sex og erotik,  skal der altså også være liderlighed. Jeg mindes ikke at vi hører ret meget om sæd og lugte – og smadrede ben pga umulige stillinger. Kun kondom og vaskepulver. Det er ikke nok, når der “loves” så megen erotik til læseren. Mennesker er mennesker, ikke små bomuldsdukker. Kønnet er ikke en rose. Det er fx et slimet gab der larmer fantastisk med propeller og jeg-skal-komme-efter-dig-motor.

Persongalleriet, de mindst uklare: Anas veninde Kate, er en smule stereotyp. Men jeg læser mig til, at hun er den slags kvinde, der gerne sætter sine veninder i forhør hver gang der har været en mand i nærheden (nej, sådan er jeg da ikke). Christian Greys bror fortoner sig egentlig ud i det næsten kedelige, og det er vildt, at jeg faktisk finder ham mere spændende end Christian Grey! Det hænger måske sammen med at broren ikke ligner vaskepulver, forfatteren når ikke at grisse ham til i parfumer o.l. José, Anas ven og bejler er en man kunne gå hen og få sympati for, men igen nævnes han kun som en lille krudtugle, der gør stormkur til Ana en sen nat. Christian Greys (adoptiv)forældre ser man heller ikke meget til og Anas mor er da meget sød. Så er der “pulverheksen” og bipersonerne – og det var så det. Jeg er ikke i tvivl om at E.L. James ynglingspersoner er Christian Grey og Anastasia. Og virker det så? Lidt. Jeg kan som læser ikke lade være med at ville vide hvad der sker “omme på den næste side”.

Da det ikke er erotikken der trækker i mig, hvad er det så? Måske handler det mest om hvad man selv indeholder, som læser. Kan man bruge sin empati og sætte sig ind i alle de psykologiske forviklinger, som fx Ana elsker at vikle sig ud og ind i, – så er dialogen med ‘Fifty shade of Grey’ i gang. For at føle mig som aktiv læser bliver jeg nødt til at sætte mig i Anas sted. Jeg vil gerne vide hvordan hun tackler den der sæbeboble til Christian Grey, og der er måske en lille smule at komme efter, sommetider, fx der, hvor hun får færden af Christians fortid. Men bedst bliver det på en af de sidste sider hvor OPGØRET mellem de to finder sted. Jeg vil ikke komme mere ind på det her, hvis der nu sidder potentielle læsere derude.

Et underholdende indslag er i øvrigt de mails, der sendes på kryds og tværs mellem Anastasia og Christian Grey. Hvis romanen har utroværdige passager, så er opsætning af de forskellige mails sat sådan op, at det giver et levende billede af de to og deres long distance kommunikation.

På trods af min lunkne anmeldelse af 1. bind så har jeg tænkt mig at gribe bind 2 -  ‘Fifty Shades Darker‘. Hvem ved om vi dykker ned i en helt anden historie der? Jeg må vide mere om hovedpersonerne! Anas sorte krøller og pæne lange ben kan jeg sagtens se for mig og hendes tårer, når hun frustreres over umulige Grey. Men Christian Grey, som person, virker ikke ægte, mere som et hologram – en ynglingsskikkelse fra forfatterens persongalleri, måske. Jeg ville ønske at Christian Grey “kradsede” lidt mere. Som han fremstår her, går man jo hen og tror, at han er fiktiv! Måske i næste bind?

De få gange E.L. James afslører Grey, sidder jeg og tænker – aj, der er et eller andet der irriterer mig her. Har forfatteren “givet” Christian Grey sin sexualitet – sin hang til SM fordi han har haft en svær barndom – et eller andet synes jeg at forfatteren insinuerer og det er da næsten for let. SM er jo mange  ting. Men jeg vil ikke mene at det er en sygdom, når den dyrkes i gensidig respekt. I den såkaldte kontrakt, som er imellem Ana og Christian, står der at de  ikke må bruge nåle, knive, dyr og kvælningslege plus meget meget mere. Det vi er vidne til her, er altså også for sarte sjæle.

Anastasia tror på et tidspunkt, i starten af deres bekendtskab, at Grey er bøsse, fordi han ikke “overfalder” hende med det samme, – og hvad så hvis han er bøsse? Igen går E.L. James den “sikre” vej og vil for alt i verden være politisk korrekt. Det ses/læses også når forfatteren folder sin såkaldte “mommy porn” ud på siderne; Den altid sæbeduftende Grey – også selvom han er svedig og hun har menses – så er det så rent og pænt og mystisk alt sammen. Selv inden han får sin kvindelige lægeven til at undersøge Ana så hun kan komme på P-piller, da kommer Christian i et kondom – hver gang. Og det er ikke engang besværligt (for ham eller hende) at rulle på og af og det afbryder heller ikke noget. – Igen denne følelse af reklame og politisk korrekthed (husk! kondomet, drenge og piger!) Intet kan gå galt med Grey-Den-Vasketøjs-duftende-mand, som til tider kan være fri og glad som en 27-årig er (forfatterens mening – er alle 27-årige frie og glade?) men for det meste er mørk og mystisk som jeg ved ikke hvad. Og så kan han spille klaver fordi han faktisk har spillet klaver siden han var seks år.

Christian Greys musiksmag er interessant. Og måske er det næsten det fedeste ved bogen. Grey afspiller ofte musik når de to skal dyrke de submissives/dominantes yndlingslege, fx Thomas Tallis, (1505-1585) ‘Spem In Alium, som er et helt fantastisk kirkeligt korværk. Ingen kender det, tror jeg. Ikke før de har læst ‘Fifty Shades of Grey’. På Youtube, er der i hvert fald et par stykker, som har hørt sangen i kraft af at de har læst 1. bind i trilogien:

I am 20 years old and I have been reading 50 shades of gray. It may not be the best book ever written but it does its job it is entertaining. I am so glad that EL James mentioned this song because it is beautiful and i don’t know if I would have found it with out 50 shades of gray. I am very sad that people have to hate something when they don’t like it or if something is different.”

Jeg indrømmer at jeg heller ikke kendte værket – men det er musik der er nydt, lige siden, så jeg må vel også sige tak til E.L.James og Mr. Grey. Chopin og Bach  nævnes. Men Bruce Springsteens ‘Fire‘ får søreme også en plads i bogen.

Men åh, hvor bogen indledes på flad og kedelig måde. De første fem kapitler sidder man og tænker uh. Sproget, der i mit tilfælde er på engelsk, falder gang på gang for letheden at gentage sig selv. Ord som fx. “mumle” (murmur) dukker konstant op “He murmurs” “She murmurs” osv .. og hver gang noget bliver enten for godt eller det modsatte så kommer forfatteren med udbrud som ..Oh my God .. og ..Holy Shit.. – Ok, det er selvfølgelig også en måde at fortælle sin læser at NU er der godt nok ekstra kød på!  Jeg sad og tænkte på hvor spændende E.L. James evt. kunne gøre bogen ved at variere sit sprog, lidt. Jeg ved ikke hvem der sidder og oversætter trilogien fra dansk til engelsk, men det kan kun blive bedre (på dansk)!

I kapitel 7 springer proppen gudskelov af flasken og uanset hvad jeg som læser er skuffet over, så kan jeg godt se, at der er en chance for at man kan lade sig gribe af historien – sæbe eller ej. Så det ..

Men jeg ville ønske, at noget af det nye erotiske litteratur, som dukker op lige nu turde bryde med nogle af de oplagte tabuer. Hvad med kvindens syn på egen krop – og vores tids skønhedsideal, som til tider grænser til ødelæggelse. Kunne man forestille sig at de to i ‘Fifty Shades of Grey’ var af ældre dato – ikke i tyverne? Hvad nu hvis en aldrende kvinde kastede sig ud i det som Ana gør her? Hvad med bi/homosexualitet? I Fifty Shades nævnes en kvinde “som er meget ældre end Christian Grey“. Hun havde et forhold til Grey da han var yngre. Men hvordan beskrives hun? Nærmest som en pulverheks. Hvis bare Fifty Shades of Grey turde mere og kradsede mere.

Gad vide hvordan vi tager imod trilogien i Danmark? Vi trænger jo til en bestseller, gør vi. Så stopper vi efter 1. bind, eller tager vi bind 2 og 3 med? Det bliver interessant at se. I udlandet har de jo ædt det hele råt! ‘Fifty Shades Of Grey’, udkommer den 31.8-2012 på dansk, under forlaget ‘Pretty ink’.

4 hjerter for forfatterens fortælle-ivrighed 2 hjerter for sæbepulver og utroværdighed 1 hjerte for kedeligt sprog. I alt 3 hjerter for 1. bind i E.L. James erotiske trilogi, Fifty Shades

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • stine

    tir, 04/09/2012 - 20:28

    Først og fremmest :  absolut enig med mangler i oversættelsen til dansk.  Specielt replikkerne er noget forfejlede  -  hvem siger for eksempel 'må jeg tilbringe natten her?'.  En replik der klart fungerer på engelsk, men ... tilbringe ...

    Til gengæld er jeg absolut ikke enig i den noget lunkne holdning til bogen som helhed.  Jojo, der er da mange bøger der er bedre skrevet og har en bedre historie, men hvad så ?  50 shades of grey er absolut læseværdig  -  den vil noget andet end de sædvanlige SM bøger og noget andet end de sædvanlige 'nu udvikler jeg mig'-bøger.
    Og til forskel fra OP mener jeg faktisk den er mere velskrevet end som så, både med hensyn til sprog og personkarakteristik  -  Jeg tror ikke et øjeblik på at mennesker i orgasmens øjeblik tænker 'en fantastisk blomst folder sig ud' og lignende velformuleret pladder.  Det nærmeste man kan komme er vel egentlig bare 'ARRRRRRRRRH'  -  og dér synes jeg da 'oh fuck' passer udemærket, også selvom det bliver gentaget nogen gange.  Og hvis man mumler, så mumler man jo ... kom ned på jorden der, det er da forfriskende med en bog der ikke arbejder sig til døde for at virke sprogligt nyskabende.  Christian Grey (og andre) er tyk fiktion, enig  -  men absolut uenig i at det gør ham mindre spændende, troværdig og meningsfuld som karakter. Tværtimod.  For mig har det været ren genkendelse at læse en karakter som ham.

    Og sidst :  Det er en sjov bog !  Jeg sad og fniste den ene gang efter den anden. 

    Jeg kan kun anbefale denne bog  -  faktisk oprettet mig som bruger herinde udelukkende for at forsvare den i dette indlæg !

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.