Fanden på væggen af Palle Schmidt

Oprettet: 16.08.2016 - 06:56

Bog: "Fanden på væggen" af Palle Schmidt

Bogens forside

En gammel sag om et forsvundet barn dukker op på et detektivbureaus bord i København, og konfronterer de hårdkogte privatdetektiver med deres egne dæmoner.

Forfatter: 
Palle Schmidt
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Calibat
Sidetal: 
347
Lån bogen - Køb bogen

Rå og kontant krimi-noir hvor selv djævlen kigger forbi og tager læseren med en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

 Palle Schmidt er kendt som tegneserie-tegner og har udgivet flere roste albums i krimi noir genren, ligesom han har skrevet flere ungdomsromaner. Nu udgiver han sin første krimi noir for voksne, og jeg skal lige love for, at man får smæk for skillingen. ’Fanden på væggen’ er hårdkogt noir, hvor plottets tråde vikler sig ind og ud af hinanden, og nye mørke hemmeligheder dukker op, når man mindst venter det.

 For to år siden blev modellen Beatrice Wentzels datter bortført. Både hun og manden var under mistanke, men sagen blev droppet, da politiet ingen spor fandt. Nu har hun modtaget et foto af sin datter med posten og kontakter det lille detektivbureau Jankowski I/S for at få hjælp.

Selvom den tidligere soldat, David, som har bureauet sammen med hustruen Helena, aldrig har haft en sag om kidnapning før, accepterer han alligevel. Det lykkes dem også at opspore manden, som sendte fotoet til Beatrice Wentzel. Men herfra kører sagen helt af sporet, og samtidig kæmper parret også internt med fortidens skygger.

 Det er ikke kun sagen om det bortførte barn, der er dyster. Alle bogens personer bevæger sig på kanten, og løgne og fortielser hører til den dysfunktionelle gruppes mindste forseelser. David får sine frustrationer og sin sorg ud ved at agere tæskehold for den tidligere betjent Schebel; Juristen Yasin tjener lidt på sidelinjen ved at hjælpe David og Helena, men kører også en lille afpresnings-gesjæft, som de ikke kender til; den tidligere stofmisbruger Frank har svært ved at leve med sin fortid, og Helena har gemt alle følelser helt væk.

 Palle Schmidt skriver råt og kontant og fortæller sin historie i korte kapitler, der springer mellem personerne. Der er vold og ondskab, ja selv djævelen kigger forbi, i denne brutale, men også voldsomt underholdende, krimi, som tager læseren med en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.