Ensomme hjerters klub af Lotte og Søren Hammer

Oprettet: 19.09.2011 - 11:39

Bog: "Ensomme hjerters klub" af Lotte Hammer

Bogens forside

Krimi -  En midaldrende mand findes død ved fodes af sin trappe - er det et hændeligt uheld eller mord? Konrad Simonsen og hans hold sættes på sagen

Forfatter: 
Lotte Hammer
Forfatter: 
Søren Hammer
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
415
Lån bogen - Køb bogen

Så har søskendeparret Hammer gjort det igen.  Konrad Simonsen er vendt tilbage og står nu overfor opklaringen af et meget gammelt mord.

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer har endnu engang skrevet en gedigen krimi med Konrad Simonsen som chefkriminalinspektør.

Konrad Simonsen starter stille op på arbejde efter et hjerteanfald, og da han skal skånes, sættes han på en lidt kedelig sag om et postbud. Postbuddet er angiveligt faldet uheldigt ned ad trappen, og Konrad Simonsen bliver sat til at bevise, at der ikke er sket en forbrydelse. Som sagen afdækkes kommer flere og flere skeletter væltende ud af skabet.

Dette er tredje bind om Konrad Simonsen, og nu har søskendeparret rigtig skrevet sig varme. Sproget flyder, og læseren har fået et godt kendskab til Konrad Simonsen og hans medarbejdere. Når det er sagt, synes jeg desværre ikke, historien er så helstøbt. Plottet er ikke gennemtænkt, og historien rummer mange flashbacks og referencer tilbage til Konrad Simonsens unge dage i 1960’erne. Disse flashbacks rummer en hel historie i sig selv, hvilket er med til at trække det egentlige plot i langdrag.

Denne bog følger i fin tråd med de to foregående, og har man først stiftet bekendtskab med Konrad Simonsen, er dette bekendtskab værd at fortsætte her. Jeg var som læser fint underholdt, og jeg er sikker på, at læsere med rødder tilbage til 1960’erne vil få meget mere glæde af historien og måske nikke genkendende til nogle af begivenhederne.

Forfatterne er efterhånden ved at finde en god rytme og stil i deres opbygning af krimier, læseren bliver godt underholdt. Jeg vil klart anbefale denne bog til alle med hang til en god krimi, der er ikke meget nytænkning i historien, men til gengæld er man sikker på god underholdning og en solid historie.

Blogindlæg: Hjertets alfabet

17.08.2016 - 07:03 - Lise Vandborg

Bang, Barnes og Baudelaire. Drop den alfabetiske vilkårlighed i bogreolen og sæt bøgerne efter deres åndelige slægtskab.

Artikel: Sensommerlæsning fra afrikanske himmelstrøg

08.08.2016 - 09:05 - Litteratursiden

Den afrikanske litteratur er begyndt at tage sin plads på verdenskortet, og du kan her få et overblik over, hvem du skal holde øje med.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 18:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Artikel: Put en klassiker i kufferten

11.07.2016 - 13:50 - Barbara Rugholm Hessellund

En klassiker er en bog som alle kender, men få har læst, sagde Mark Twain.

Tema: Essays

01.08.2016 - 10:51 - Anne Birgitte Hundahl

For rigtig mange er essayet en lidt ukendt størrelse, for hvad er et essay egentlig og er det noget alle kan læse?

Artikel: Seriøs sommerlæsning

30.06.2016 - 14:48 - Lise Vandborg

Hvorfor bruge ferien på letfordøjelige bøger? Læs i stedet syv af årets bedste danske romaner, som med eksistentiel tyngde dykker ned i moderskab, psykisk sygdom, erindring og historie.

Bogliste: Sommerens must-read

15.06.2016 - 09:13 - Barbara Rugholm Hessellund

Er der styr på hunden og avisen i sommerferien og flueben ved håndsprit og sammenklappelige tandbørster? Du  mangler bare lige at få styr på det allervigtigste: Ferielæsningen.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 12:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2016

03.05.2016 - 11:04 - Marit

Velkommen til maj måneds bogproduktion. Ikke helt så overvældende som april, men det gør ikke så meget, for – trods vejret – er jeg langt bagud med min læsning.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 08:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.