Engleruten af Michael Connelly

Oprettet: 01.06.2001 - 08:00

Bog: "Engleruten" af Michael Connelly

Bogens forside

Kriminalroman om mordet på den sorte advokat Howard Elias, specialist i sager om politibrutalitet; Los Angeles står på den anden ende, og Harry Bosch's opklaringsarbejde saboteres tilsyneladende in

Forfatter: 
Michael Connelly
Oversætter: 
Claes Johansen
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Forum
Sidetal: 
379
Lån bogen - Køb bogen

Los Angeles - byen, hvor modsætninger mødes. Vilde forhåbninger og knuste drømme. Social nød og ufattelig rigdom. Politimanden Harry Bosch skal opklare mordet på en borgerretsforkæmper; samtidig truer byen med at gå amok på grund af drabet, og Bosch' eget liv hænger i laser.

Engleruten - Angels Flight - hedder en lille bjergbane i Los Angeles. Her finder man liget af en berømt advokat, som var kendt for at kæmpe mod politiets magtmisbrug. Bosch bliver sat på sagen, der snart viser sig at være en betændt affære.

Mistanken falder på nogle af hans kolleger, og tilsyneladende er der stærke kræfter i politikorpset, som prøver at hindre opklaringen. Men Bosch er kendt for sin kompromisløse stædighed og får gravet de ubehagelige sandheder frem.

Connelly skriver i traditionen fra Raymond Chandler: En spændende krimi, der flettes sammen med gode skildringer af de mennesker, der optræder i romanen, og det samfund, hvori handlingen foregår. Og i midten af det univers finder vi den barske detektiv med hårdkogt overflade og blød blomme, en helt, der går sine egne veje, og som altid er på kant med autoriteterne.

I denne roman bliver krimien koblet sammen med fortællingen om en by i oprør, stærkt påvirket af Rodney King-sagen i 1992. Her eksploderede Los Angeles i kampe mellem politi og borgere, racehad, plyndringer og vold efter afsløring af politivold.

Romanen giver samtidig et overbevisende og nuanceret portræt af Bosch, som må kæmpe med sine egne dæmoner, både privat og professionelt. Nu troede han netop at have fundet lykken, men hans ægteskab krakelerer. Og i løbet af sagen må han indse, at det er svært at holde hænderne rene, når kolleger er indblandet.

Engleruten er den femte Harry Bosch-krimi på dansk. Den første i serien er Det sorte ekko, 1997. Desuden har Connelly skrevet et par andre glimrende spændingsromaner. Der er flere gode, nye forfattere, der dyrker den samme krimi-tradition. Læs for eksempel John Sandfords bøger om den skrappe strømer Lucas Davenport, Ian Rankins krimier med den skotske politimand John Rebus eller Christopher Brookmyres romaner om journalisten Jack Parlabane.

Forum, 2001. 379 sider

BogWeb - 1. juni 2001

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.