Læs Blicher, når han er bedst: for den gode historie, for lidenskaben, den drømmende forelskelse, troskyldigheden, ømheden, blidheden, det tragiske skæbneforløb, tungsindigheden.
Det er altid med lidt gysende forventning, at jeg genlæser fortidens gode historier – Blicher og 2004! Hvad nu hvis ’Landsbydegnen’ er blevet til en gammel, støvet affære? Kan man nu læse ærligt og objektivt, når man som jeg har været ’udsat’ for ’Landsbydegnen’ flere gange i årenes løb, og hver gang har elsket den for dens melankolske smerte og lyst og uretfærdigt fordelte lykke?
Og det var så herligt at opleve, at efter 10 linjer var den der igen, grebetheden! Og det ér en god historie, når Blicher lader Morten Vinge fortælle brudstykker fra sit liv som kammertjener og skytte på herregården Tjele, derefter i udlændighed som soldat og sluttelig tilbage på Tjele som præst og lærer.
Morten forelsker sig som ung kammertjener lidenskabeligt i den unge frøken på herregården, Sophie, som han ikke har en levende chance for at få. Han lider og han drømmer, og imens kan han iagttage, hvordan hans gode ven og medtjener har mere held med sig og til sidst løber væk med hende. Hvilken skandale! Hun straffes da også med tab af anstændigt liv, social status og som tiden går også skønhed, fordi hun lod erotikken styre sit liv. Retfærdigt efter gammelkristen opfattelse.
Morten Vinge er dydig og ikke nogen damernes ven. Han er reflekterende og er hele sit liv den, der kommenterer og iagttager i stedet for at handle og leve. Han ville gerne, ingen tvivl om det, være lettere af sind og foretage sig sjove ting uden hele tiden at være så efterrettelig og hensynsfuld, men det kan han ikke, for han er af en anden art.
Morten er den fattige dreng, som har ambitioner om et bedre liv. Han har intelligensen og modet til at skabe bedre rammer for sig selv, men bliver konstant sat tilbage af en ubarmhjertig skæbne. Han er pga. sin lave sociale status afhængig af andre, hvis han skal avancere, men hver gang han fornemmer håb, slukkes det af skæbnen og døden, der fratager ham de personer, der hjælper ham.
Han lever så hele sit liv efter Guds love, bundet af hensyn til forældre og arbejdsgivere, sit sociale ståsted og sin moral, men får heller ikke på den måde et lykkeligt liv. Han ender som en fremmedgjort, traurig skikkelse, der begræder tabet af ungdom og muligheder og sit forspildte liv. Én af dansk litteraturs melankolikere!
Dagbogen udkom i 1824 i ’Elmquists Læsefrugter’ (den tids kioskhæfter), præsenteret som en autentisk skildring, forsynet med en note: Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher. Plottet er påvirket af den historiske Marie Grubbe, den fine frøken, som hellere ville følge sin lidenskab end være en del af sit overklassemiljø. Hun render væk med en gårdskarl i Blichers version og ender i stor fattigdom og elendighed på Falster.
Blicher er en guldrandet klassiker, fundet værdig til den litterære kanon og, synes jeg, bestemt én, der stadig kan læses – for den gode historie, for lidenskaben, den drømmende forelskelse, troskyldigheden, ømheden, blidheden, det tragiske skæbneforløb, tungsindigheden. Alt det her kan stadig ha’ appel til os idag, også til følsomme teenagere, for det er stadig vilkår, der gælder.
Læs hele novellen på Arkiv for dansk litteratur (Det Kongelige Bibliotek)
Og kunne du li’ Blicher, så prøv også Martin A. Hansen: Løgneren. Samme form, samme tone, men langt mere kompleks og en anden tid og andre vilkår.
Og historien om Marie Grubbe er så god, at flere andre forfattere har leveret deres version: Holberg, H.C.Andersen, J.P. Jacobsen, og i nyere tid Ulla Ryum og Juliane Preisler.
Læs mere om Marie Grubbe, historisk og litterært
smag på bøgerne – en bid om dagen
