Dødelig medicin og organiseret kriminalitet af Peter C. Gøtzsche

Oprettet: 02.10.2013 - 09:42

Bog: "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet: hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet" af Peter C. Gøtzsche

Bogens forside
Forfatter: 
Peter C. Gøtzsche
Udgivet: 
2013
Forlag: 
People's Press
Lån bogen - Køb bogen

Lægen Peter C. Gøtzsche retter i denne veritable gyser af en debatbog en meget skarp kritik mod medicinalfirmaerne og deres ufine metoder, som sætter patienternes liv på spil.

Professor, overlæge, dr.med. Peter Gøtzsche udtrykker sig i sin bog klart, ligefremt og provokerende. Han er i øvrigt kendt for sin polemiske facon, som blandt andet også kommer til udtryk i hans kritiske bog om brystkræftscreening. Selv om hans direkte og kompromisløse facon helt sikkert vil støde nogen, er han en mand, man ikke bare kan affærdige. Gøtzsche er nu leder af The Nordic Cochrane Center, som er et uafhængigt forskningsorgan, men han kender også medicinalbranchen indefra, da han selv har været ansat som lægemiddelkonsulent.

Gøtzsche lægger hårdt ud med at erklære, at lægemidler i Europa og USA er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft! Han placerer skylden hos lægemiddelindustrien, hvis forskning betegnes som  gennemkorrupt, fordi den i profittens hellige navn fifler med forskningsresultater og nedtoner eller undlader at nævne alvorlige bivirkninger. Han påviser, hvordan medicinalindustrien kan slippe af sted med det, fordi den i udstrakt grad bestikker læger, universitetsfolk, tidsskrifter, faglige organisationer, patientforeninger, journalister, myndigheder og politikere. En adfærd, Gøtzsche ikke tøver med at kalde mafiametoder.

Gøtzsche påpeger, at vi er stærkt overmedicinerede, og bogen vrimler med eksempler på, at meget medicin i bedste fald er virkningsløst, i værste fald dødbringende. Ikke mindst psykiatrien med dens vage definitioner af psykiske lidelser og en eskalering i antallet af diagnoser åbner et lukrativt marked for medicinalindustrien. Gøtzsche konkluderer, at ikke kun befolkningssundheden men også nationaløkonomien ville have gavn af en radikal indskrænkning af udbuddet af lægemidler.

Han erkender dog, at det er utopisk at tro, at der er en løsning på vej lige om hjørnet, men han ser dog små fremskridt. Han anbefaler blandt andet en etisk, behovsorienteret forskning varetaget af nonprofit-organisationer, at interessekonflikter, hvor læger modtager penge fra medicinalindustrien, skal undgås, og at medicinalindustriens aggressive markedsføring stoppes.

Bogen er en veritabel gyser, også selv om Gøtzsche skulle skyde lidt over målet. Han argumenterer godt og dokumenterer sine påstande så overbevisende, at man er nødt til at tage ham alvorligt. Det kan kun gå for langsomt med at iværksætte de nødvendige ændringer til beskyttelse af patienterne. Patienterne selv har ikke mange chancer for at gennemskue, om de er overmedicinerede med farlig medicin, og deres praktiserende læge kan måske heller ikke finde vej i medicinjunglen. Bogen er ikke svært tilgængelig og burde ideelt set være obligatorisk læsning for ansatte i sundhedsvæsenet og andre implicerede parter, men det er nok for meget at håbe på, at bogen vil nå så langt ud. Den kan også klæde patienterne lidt bedre på til at varetage deres egne, sundhedsmæssige interesser og i det mindste inspirere til en sund skepsis over for lægemiddelindustrien.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anonym

    fre, 07/03/2014 - 21:00

    Tak til Prof.  Peter C. Gøtzsche for hans mod til at gå i rette med medicinalindustriens korrupte adfærd.

  • Anonym

    tor, 09/01/2014 - 17:56

    Kære .........
    Mon nogen kunne sende mig Peter Gøtzsches email adresse?
    Vil gerne give mit besyv med i debatten om lykkepiller.
    Mvh
    Hanne Jonasson

  • Anonym

    tir, 14/01/2014 - 00:54

    pcg(a)cochrane.dk

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.