Det evige smil af Pär Lagerkvist

Oprettet: 23.07.2010 - 10:23

Bog: "Det evige smil" af Pär Lagerkvist

Bogens forside

Allegori - Efter at have fortalt hinanden deres livshistorier begiver de døde sig på vandring i evigheden for at stille Gud til regnskab for meningen med livet

Forfatter: 
Pär Lagerkvist
Oversætter: 
Asmund Rostrup
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
100
Lån bogen - Køb bogen

Hvad er egentlig meningen? Tja – livet er fyldt med store spørgsmål, men det er døden tilsyneladende også. Det er i hvert fald tilfældet i Pär Lagerkvists lille allegoriske roman 'Det evige smil'.
 
Romanens første del leder tankerne hen på verdenslitteraturens mastodonter 'Dekameron' og 'Canterbury-tales', hvor en større eller mindre flok er forsamlet, og tiden fordrives med at skiftes til at fortælle historier. I dette tilfælde er begrebet ”tiden” lig med intet mindre end ”evigheden”, så der er tid nok at tage af. Mørket og den nærmest melankolske stemning, der hersker her, peger også tilbage mod visse passager i Dantes Guddommelige komedie, så er det er fint litterært selskab, 'Det evige smil' er placeret i – og med god grund.

De dødes historier og erfaringer er selvsagt så forskellige, som mennesker i det hele taget er. Men et fællesskab opstår ved, at de jo alle er døde samt ved, at de alle med hver deres tilgang ender med at grunde over det store spørgsmål: Hvad er meningen med det hele? Den mest lidenskabelige af dem råber: ”Vi vil opsøge Gud og drage ham til ansvar for det forvirrede liv. Vi vil samles alle sammen, alle sammen, og gå ud og søge efter Gud for endelig at få vished.”

Som sagt, så gjort. Opildnede drager de driftige døde af sted – næsten uden at opdage, at meningen via den fælles mission langsomt indfinder sig: ”Livets mening var åbenbart den, at de alle sammen skulle være til, og at de skulle passe sammen.” Deres uro forsvinder for en stund, men kun for at blive afløst endnu en desillusion: ”Jeg er ikke ensom mere, jeg er ikke noget som helst.” Gud må altså drages til ansvar.

Hvad Gud den Almægtige svarer den enorme menneskemasse, da den endelig finder ham, vil jeg lade være en overraskelse – men personligt synes jeg, det er tankevækkende… og den slags er sundt. Mit smil er – om ikke evigt – så dog stort efter mødet med 'Det evige smil'.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.