Det døgn, da - af Dan Turèll

Oprettet: 01.10.2003 - 08:00

Bog: "Dét døgn, da -" af Dan Turèll

Originaludgave: 1992

Forfatter: 
Dan Turèll
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
159
Lån bogen - Køb bogen

Nærmest en psykologisk krimi, sådan lidt à la Simenon; det er Turèlls første ”alvorlige” roman, og det er desværre også hans sidste, skrevet ca 1 år før han døde.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Lån bogen på Bibliotek.dk

Overfladisk set ligner romanen de 12 krimier; der er Vesterbro og en krimi-intrige, der er storby og morgenværtshuse, ludere og grønlændere uden tænder, trappeopgange, der lugter af urin og opgivelse. Vi er i 1990’erne, hvor hverdagslivet i det hårde miljø iflg. Dan Turèll er koldt og udsigtsløst.

Men det er også en kærlighedshistorie, eller snarere en historie om utroskab. Harry, stakkels Harry, natportier, smånusset, halvfordrukken har fundet et nyt liv og den store kærlighed, og han tror, at han med én beslutning kan ændre sit liv. Han vil forlade Yvonne, som han er gift med, hans arbejdsgiver-damefrisør-kone, ordentlig, renlig, kompetent og klogere end han, og stolt som en hane går han på druk for at fejre begivenheden. Det skal vise sig at blive skæbnesvangert, for hvad han ikke ved er, at Yvonne samtidig opsøger elskerinden og myrder hende, nærmest ved et uheld.

Og selvfølgelig peger alle indicier på Harry – han ender også med at dø, mens Yvonne, hun den mest skyldige, slipper af sted med sin forbrydelse, uretfærdigt, synd for Harry, tænker vi, der læser.
Denne slutning er en rigtig Dan Turèll! Kynisk, ironisk, umoralsk og konsekvensen af en række tilfældigheder – sådan er livet!

Resten af bogen er lidt mindre typisk Dan Turèll, lidt udramatisk, lidt uspændende; jeg savner humoren og satiren, som gør hans krimier til mere end miljøskildring og intrige. Jeg savner også lidt det særlige dan turèllske sprog, som kun anes i glimt, men jeg indrømme, at amoraliteten i bogen, den uretfærdige slutning, bliver siddende, som den slags har for vane.
Og budskabet, Dan Turèlls bud på en hverdagshistorie fra 1990’ernes almindelige, kolde storbyliv: den kyniske, kølige, feminine, udspekulerede beregning vil altid vinde over dumme, stolte Harry the Winner.

For Turèll-fans er romanen selvfølgelig et must!

Borgen, 1999. 159 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.