Den sønderjyske farm af Erling Jepsen

Oprettet: 29.04.2013 - 09:42

Bog: "Den sønderjyske farm" af Erling Jepsen

Bogens forside

Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe. Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.

Forfatter: 
Erling Jepsen
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
271
Lån bogen - Køb bogen

I sin nye roman tager Erling Jepsen igen en svingom med lokalsamfundet i Gram i Sønderjylland. Desværre mangler historien bid og nerve til at drive handlingen frem mod et klimaks.

Erling Jepsen havde en farm i Sønderjylland ved foden af Gramby Bakke, ligesom Karen Blixen havde sin ved foden af Ngong Hills i Afrika. Sådan indleder Erling Jepsen sin nye roman – måske for at drage nogle paralleller mellem de to skildringer? Der er da også én kvindelig neger i Gram. Uanset hvad hensigten er, så vender Erling Jepsen igen snuden hjemad til fødeegnen i Sønderjylland i sin tredje roman om Allan og Gram. Vi er i 1960’erne, og romanen indplacerer sig handlingsmæssigt kort tid efter ’Kunsten at græde i kor’ og længe før ’Med venlig deltagelse’.

Allan (Erling Jepsens alter ego) er omkring 12-13 år. Søsteren Sanne bor hos plejeforældre i København, da faren har ligget med hende på sofaen. Så nu er det kun Erling, hans manipulerende barnagtige far og den udglattende mor til at agere lettere dysfunktionel familie. Og en hulens masse kaniner, for Allans farm er en kaninfarm med opdræt til slagtning.

Det er et stort ansvar for et barn at have en kaninfarm, og Allan må indimellem betale dyrt for sine fejltagelser. Først er det en enmandsvirksomhed, men snart vokser foretagendet sig større, og han må ansætte Mette og Frode til at hjælpe med fodringen. Betalingen er slik fra forældrenes ismejeri.

Erling Jepsens nye roman er en historie fra de gode gamle dage, hvor børn passede sig selv, og de voksne ikke bekymrede sig så meget. Om drengestreger og børn, der rendte rundt med haglbøsser over armen uden at de voksne løftede et øjenbryn. Om børn, der kastede dynamit i søen for at fange den store fisk, der havde boet der i tusind år. Dengang hvor børn til tider kom galt af sted og alligevel overlevede.

Allan befinder sig nederst i hakkeordenen på grund af det, der er sket mellem faren og Sanne. Han er upopulær, og når man har en far, der tilmed er noget af en kujon, lærer man ikke at stole på sit fædrene ophav og selv tage kampene. Alligevel synes der at være en forsoning under opsejling både mellem Allan og hans far og også i forhold til det øvrige lokalsamfund. På trods af en ofte barsk og usentimental kultur med egne spilleregler, så er der også et sammenhold, når tingene spidser til og de nye Gram-borgere gør sig lidt for uheldigt bemærket. Så kan de gamle Gram-borgere godt stå sammen og Allans far stå op for sin søns rettigheder.

Historien fortælles først og fremmest af Allan, men indimellem blander Erling Jepsen sig for at forklare os læsere et par ting om den lokale jargon og samfundsordenen eller for at drage paralleller til nutiden i København, hvor han i dag bor.

Isoleret set er romanen et interessant og originalt portræt af den sønderjyske mentalitet. Jepsen har en god indlevelsesevne i barnets univers, og mangen en læser vil under læsningen sikkert henfalde i nostalgiske erindringer til dengang, de selv var børn. Jepsen har i de to tidligere ”Gram-bøger” vist, at han ikke er bange for at kradse lidt i lakken og gå i clinch med tabuerne. Derfor er forventningen også, at han leverer varen, når han går i bokseringen med Gram endnu en gang. Desværre synes jeg, at historien mangler noget bid og overraskelse, en underliggende spænding og nerve til at drive handlingen frem mod et klimaks.
Der er bare ikke nok på spil for Allan og Erling Jepsen version tre.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 18:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Artikel: Put en klassiker i kufferten

11.07.2016 - 13:50 - Barbara Rugholm Hessellund

En klassiker er en bog som alle kender, men få har læst, sagde Mark Twain.

Artikel: Seriøs sommerlæsning

30.06.2016 - 14:48 - Lise Vandborg

Hvorfor bruge ferien på letfordøjelige bøger? Læs i stedet syv af årets bedste danske romaner, som med eksistentiel tyngde dykker ned i moderskab, psykisk sygdom, erindring og historie.

Bogliste: Sommerens must-read

15.06.2016 - 09:13 - Barbara Rugholm Hessellund

Er der styr på hunden og avisen i sommerferien og flueben ved håndsprit og sammenklappelige tandbørster? Du  mangler bare lige at få styr på det allervigtigste: Ferielæsningen.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 12:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Tema: New York i litteraturen

01.06.2016 - 08:00 - Thomas Vang Glud

Årets sommertema er en eksplosion af god litteratur. Dyb, underholdende og intellektuel på en og samme tid. New York er skæbnens og mulighedernes by. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2016

03.05.2016 - 11:04 - Marit

Velkommen til maj måneds bogproduktion. Ikke helt så overvældende som april, men det gør ikke så meget, for – trods vejret – er jeg langt bagud med min læsning.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 08:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - april 2016

05.04.2016 - 17:55 - Marit

“April is the cruellest month” skrev T.S. Eliot i ‘The Waste Land’, og det har sin rigtighed, hvad bogudgivelser angår i år. Der er simpelthen for mange, jeg skal have læst!

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.