Den røde gudinde af James Ellroy

Oprettet: 04.10.2012 - 11:09

Bog: "Den røde gudinde" af James Ellroy

Bogens forside

Efter mordene på Robert Kennedy og Martin Luther King er nogle af bagmændene involveret i nye lyssky sager, der som fællesnævner har en mystisk og tiltrækkende kvinde fra det yderste amerikanske ve

Forfatter: 
James Ellroy
Oversætter: 
Jette Røssell
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
731
Lån bogen - Køb bogen

Hårdkogt og ærkeamerikansk roman, der skildrer en afgørende periode i amerikansk historie. Er du til konspirationsteorier om JFK, Bobby Kennedy, Martin Luther King og Cuba, er denne roman lige sagen.

Big Brother over dem alle, J. Edgar Hoover, sidder som en edderkop og spinder sit net, og ofrene for hans galskab falder på stribe. Sammen med en udvalgt gruppe af mere eller mindre morderiske psykopater, der bl.a. består af en autoritær FBI-agent, en fransk lejesoldat kaldet Frøen og en ung, naiv privatdetektiv, planlægger han at ødelægge de Sorte Pantere og andre sorte nationalistbevægelser. Hver dag ændrer gruppen USA’s historie, og der hentydes, uden at det på noget tidspunkt er det centrale i romanen, til deres involvering i Cubakrisen og mordene på JFK, Martin Luther King og Bobby Kennedy og valget af Nixon som præsident.

Medlemmerne af gruppen arbejder alle ud fra personlige motiver, men meget rammende for bogen er det, at Ellroy lader den autoritære FBI-agent Dwight Holly sige: ”Hør nu her. Vi er begge to hvide betjente. Vi har ikke skabt verden, med vi ved begge, hvordan den fungerer, og vi ved begge, at vi ikke kan lade en flok skidesure farvede sabotere samfundet, fordi deres race er blevet pissedårligt behandlet, og nogle skideskæve unge hvide synes, de er cool.”  

På baggrund af en højdramatisk periode i USA's historie giver Ellroy en dybtgående behandling af den hvide mands kamp for sine værdier, alt sammen formidlet gennem de litterære og historiske personers farverige livshistorier. Samtid udfordres læserens moralske og etiske forudsætninger med et greb, som blandt andet kendes fra Vladimir Nabokovs ’Lolita’, idet vi under læsningen kommer til at nære en vis sympati for flere af de forbryderiske karakterer.

Der udfoldes et overvældende plot, hvor det fiktive blandes med historiske personer beskrevet i et mildt sagt farverigt sprog fyldt med konstante racistiske referencer. Kombinationen af disse greb gør, at læseren virkelig føler sig hensat til tiden og ikke kan udlade løbende at reflektere over forholdet mellem fakta og fiktion. Vores viden om, hvordan det gik nogle af de historiske personer og ikke mindst valget af Barack Obama til præsident giver en helt specielt klangbund til romanen.

Ellroy er tilbage i vanlig stil, sproget er sprudlende og provokerende, historien kompleks og flere passager i bogen er vildt morsomme. Jeg kan anbefale bogen til alle, som i forvejen er optaget af perioden og amerikanske forhold. Er man ikke det, så er det en tung sag at gå i krig med.

Med ’Den røde gudinde’ afslutter James Ellroy ’Underworld USA’-trilogien, som også består af ’American Tabloid og ’Et Amerikansk dødstrip’.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.