Den indre revolution

Oprettet: 27.10.2011 - 10:58

Bog: "Hippie 1: Tre år og 74 dage der forandrede Danmark" af Peter Øvig Knudsen

Bogens forside

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst - Og hippiernes oprør forandrede vores måde

Forfatter: 
Peter Øvig Knudsen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
527
Lån bogen - Køb bogen

Peter Øvigs Hippie 1 handler om hippiebevægelsen med sommerfestivalen i Thy i 1970 som ramme. Festivalen varer i 74 dage, og organiseres og realiseres af Henning Prins og Leif Varmark, der står bag organisationen, Det Ny Samfund. Peter Øvig skildrer 32 ud af sommerfestivalens 74 dage. En vigtig kilde er Thylejrens avis, der udkommer i næsten samtlige af de 74 dage, som festivalen varer. Som festivalen skrider frem, vokser antallet af negative skriverier i avisen. En gruppe i lejren opfordrer til at yde modstand mod ’ledelse’. Bogen slutter netop som gruppen kupper magten i lejren.

I starten virker bogens komposition tilfældig og smårodet, indtil jeg danner mig et overblik over opbygningens logik. Peter Øvig gør brug af tre tider. Nutiden, 2009 til 2011, en periode med en lang række interview, Thylejrtiden, de 74 dage i juli og august 1970, hvor festivalen finder sted, og før Thylejrtiden med vægt på 1961 og frem til 1970.

Peter Øvig bevæger sig frem og tilbage i tid, i takt med udfoldelsen og portrætteringen af det store persongalleri, vi møder i Thylejren.  Han bygger fortællingen op som en spiral og præsenterer til sidst et persongalleri med et stort spænd, fra ukendte til kendte, rigt præsenteret af politisk aktive, kunstnere i alle afskygninger, iværksættere, idemænd, håndværkere, akademikere og mange flere. Personerne flettes ind og ud i et stort net med tråde til såvel den nationale som den internationale scene af kunst og politik.

Fortællingen har derfor stor bredde og dybde. Til sidst kan det synes umuligt at holde rede i såvel persongalleri som fortælling, også fordi detaljeringsgraden er stor. Men modsat Blekingegadebanden 1, lykkedes det mig at holde tungen lige i munden i Hippie 1. Peter Øvigs brug af mange interview, beretninger og små anekdoter gør, at historien lever og er let at læse. Samtidig er formen afvæbnende, det virker knapt så altafgørende, at jeg undertiden ikke kan huske personer og detaljer. De interviewede kan jo heller ikke huske en pind!

De første personer, vi møder i bogen, er Henning Prins og hans makker Leif Varmark. Efter et møde i Thylejren fører Peter Øvig os tilbage i tiden, i det københavnske natteliv, hvor Henning Prins og Leif Varmark former visionen om et nyt samfund. Man fornemmer, hvordan de har siddet og ført heftige samtaler i røgfyldte lokaler på Drop Inn til langt ud på natten. Vi følger dem rundt i det politiske og kunstneriske miljø, føres rundt om skelsættende begivenheder som etableringen af VS og studenteroprøret i 1968.

Fortællingen fremstår som et kludetæppe af personer og begivenheder. Jo mere jeg læser, jo mere oplyst føler jeg mig. Og jeg vil vide mere. Det går op for mig, at alt det der sker dengang omkring hippiebevægelsen, i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, er selve grundstenene til det samfund vi har i dag. Ikke bare er hippierne en broget skare af mennesker, der tror på det gode i mennesket, som løftestang for alt det fællesskabet kan udrette. Hippierne og hippiebevægelsen præger også den dag i dag stadig dansk erhvervsliv, vores uddannelsesinstitutioner, kunstverdenen. Det er fra dengang, vi nu med stor selvfølgelighed har begreber i vores arbejdsliv og uddannelser som flad struktur, teamdannelse, projekt som uddannelses- og arbejdsform og ikke mindst organisering af netværk.

At søge og få indflydelse får en helt ny betydning i de år.

Bogen er også en lang række af ahaoplevelser. Jeg er stadig forundret over, hvor sammensat hippiebevægelsen og personerne er. Hvor indædt målrettede de er, og ikke mindst hvor meget de udretter.

Men bogen er ikke bare en lang romantisering af hippietiden. Den skildrer også bagsiden af medaljen. I bogens sidste tredjedel befinder vi os i Thylejren, hvor idealerne og fællesskabet må stå sin prøve. Flere får stjålet deres ting, og der kæmpes om magten i lejren. Bogen slutter, netop som Henning Prins bliver udfordret som leder!

Blekingegadebanden 1 og 2 og Hippie 1 kædes sammen i tid og ånd. Hvor Blekingegadebanden stod for den ydre revolution, stod Hippierne for den indre. Men målet er for mig at se det samme: et nyt og bedre samfund.

Undertiden savner jeg en forklaring på, hvorfor den seksuelle frigørelse og de euforiserende, bevidsthedsudvidende stoffer er så vigtige for hippierne og deres projekt. Hvad er det helt konkret, at den seksuelle frigørelse bidrager med? Og stofferne, hvad er deres konkrete bidrag? Indtil jeg læser, hvilken betydning et ophold i Thylejren får for Kirsten Amby;

- Jeg blev politisk aktiv på venstrefløjen, og i mit privatliv overskred jeg flere og flere grænser fra min opvækst. Jeg fik et friere forhold til mænd, og i det kollektiv jeg flyttede ind i, var jeg med til at indrette et fælles bollerum.

Slutteligt vil jeg nævne, at jeg har læst bogen som e-bog på iPad og det fungerede godt. Det var især fleksibelt, at jeg kunne slå ting og sager op på nettet uden at skulle ’lægge bogen fra mig’, og med et klik var jeg tilbage til den side, jeg var nået til. Men det ærgrer mig, at bogens billeder og collager var så små, at jeg ikke rigtig kunne se noget på dem!

Anmeldelse af Pernille Remming

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Krarup

    man, 31/10/2011 - 15:01

    Det er en smaddergod anmeldelse, du har fået skrevet her. Den satte ord på nogle af de ting, som jeg selv har tænkt på - men ikke rigtig har kunnet sætte på skrift i min egen anmeldelse.

    Noget af det, jeg også synes er spændende ved Hippie, er den fokus der bliver sat på det afgrundsdybe skel mellem det marxistiske studenteroprør (68'erne) og det mere udflippede hippieoprør (67'erne). Der har altid været en tendens til at rode det hele sammen til ét og opfatte det som det samme ungdomsoprør, selvom det er to meget forskellige oprør, som dog udspringer fra den samme samfundsudvikling.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.