Bhakti af Anne Marie Ejrnæs

Oprettet: 23.01.2012 - 14:07

Bog: "Bhakti" af Anne Marie Ejrnæs

Bogens forside

Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet

Forfatter: 
Anne Marie Ejrnæs
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
257
Lån bogen - Køb bogen

Medrivende biografisk roman om to usædvanlige kvinder fra begyndelsen af det 20. århundrede, der bryder med tidens normer for kvindeliv og drager til Indien

'Bhakti' er en dobbeltbiografi om to markante kvinder fra begyndelsen af det 20. århundrede: missionæren Mariane (Anne Marie Petersen) og teosoffen Erna Ørnsholt. Kvinder, der længe før kvindefrigørelsen rejste ud i verden for at ”gøre en forskel”.

Mariane drager til Indien som grundtvigiansk missionær for at kristne hinduerne. Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Gandhi.

Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio og som han erklæret socialist. Da Sylvia bliver skilt fra greven, følger Erna hende i første omgang til København. Erna vælger dog senere at drage til Indien, hvor hun efter nogle år bliver husbestyrerinde for Indiens første premierminister, Nehru.  Her møder hun ganske kort Mariane.

Anne Marie Ejrnæs har igen skrevet levende og skarpe portrætter af stærke kvinder. Her er tale om såkaldt almindelige - kvinder som Thea og Tilde, som vi kender fra tidligere romaner. I modsætning til disse, er der dog her tale om kvinder, der fravælger det klassiske kvindeliv med mand og børn for at drage ud i verden.

Bhakti betyder hengivelse på sanskrit, og Anne Marie Ejrnæs´ roman handler da også om forskellige former for hengivelse, såvel erotisk som religiøst.

Hvor Mariane rejser ud med et brændende ønske om at udbrede kristendommen, er Erna delvis drevet af eventyrlyst. Erna flygter dog også fra en umulig kærlighed, idet hun føler sig erotisk tiltrukket af den smukke Sylvia Pio. Også Mariane kommer undervejs til at opleve den erotiske tiltrækning.

Anne Marie Ejrnæs viser, at et godt kvindeliv for 100 år siden ikke nødvendigvis var det traditionelle. Mange af de kvinder, som blev ”ynket” af omgivelserne, levede i virkeligheden et rigere og langt mere spændende og intellektuelt liv end mange af deres medsøstre.

Romanen har givet mig lyst til at læse mere om disse spændende kvinder.

Læse mere:
Hvidt, Kristian: Sylvia Pio, en adelig socialist, Gyldendal 2009
Dansk Kvindebiografisk leksikon. Bd. 3, Rosinante 2001 (Anne Marie Petersen og Sylvia Pio)

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.