At slå æg i stykker af Jim Powell

Oprettet: 01.01.2012 - 16:15

Bog: "At slå æg i stykker" af Jim Powell

Bogens forside

Feliks er polak af fødsel, bor i Paris, sælger sit livsværk, en rejseguide om Østeuropa, og begiver sig ud på en opklaringsrejse tilbage i historien. Han oplever, hvordan historien, den politi

Forfatter: 
Jim Powell
Oversætter: 
Kirsten A. Nielsen
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
400
Lån bogen - Køb bogen

Sørgmunter fortælling om Feliks Zhukovki som må sande, at livet ikke altid er sort og hvidt.

Feliks Zhukovski er født i Polen, men har boet hele sit voksne liv i Paris. Han var medlem af kommunistpartiet i mange år, men meldte sig ud i slutningen af 1960’erne; dog er han stadig erklæret venstre-orienteret.

Efter i mange år at have levet et liv uden forandringer, bliver det året 1991, som vender op og ned på Zhukovskis liv. Han må opgive sit livsværk, Guiden, en rejsebog til Østlandene; han finder ud af sandheden om sin mor og sin bror, som han ikke har set siden 2. verdenskrigs begyndelse; og han finder frem til en kvinde fra Berlin, som han havde en affære med, til Muren skilte dem ad.

Zhukovski er efter sin egen mening en meget rationel mand, som ikke lader følelser spille ind på sine beslutninger. Det er bl.a. derfor, han beundrer kommunismen og Stalin, som besluttede sig for at ændre samfundet til det bedre, selvom det kunne have omkostninger for det enkelte individ. ”Man kan jo ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker”, som Zhukovski udtrykker det. Men efterhånden som han dykker ned i fortiden, opdager han nogle ting fra sin barndom, som er helt anderledes, end han husker, og han må erkende, at verden ikke er så sort/hvid, som han altid har levet ud fra.

”At slå æg i stykker” var en lidt blandet oplevelse at læse. I starten var jeg utrolig begejstret, og var meget grebet af Zhukovskis skæbne og forsøg på at finde frem til sandheden om fortiden og dermed også nutiden. Men undervejs i romanen bliver Zhukovski lidt for utroværdig som person. Det bliver simpelthen for svært at forestille sig, at han har kunnet stikke sig selv så meget blår i øjnene, som romanen beskriver.

Alligevel endte jeg med en positiv læseoplevelse trods alt, for Powell fortæller en god og underholdende historie, som sætter fokus på politiske overbevisninger og deres virkning på mennesker og samfund.

Til tider fortæller han morsomt, andre gange er det trist, men hele vejen igennem er det velfortalt. Så trods min lille anke over Zhukovskis figur, så er ”At slå æg i stykker” bestemt værd at bruge et par timer i selskab med.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.