Asfaltens Sange af Emil Bønnelycke

Oprettet: 02.01.2004 - 09:00

Bog: "Asfaltens Sange" af Emil Bønnelycke

Bogens forside

Prosafragmenter: En hyldest til storbyen som oplevelsernes sted, en hyldest skrevet i et sprog der også i vores tid kan få teksten til at begejstre læseren.

Forfatter: 
Emil Bønnelycke
Udgivet: 
1918
Forlag: 
Nordiske Forfatteres Forlag
Sidetal: 
256
Lån bogen - Køb bogen

Glem alt om det pessimistiske syn på storbyen som sted for forurening og overfladiske oplevelser. Glem alt om at en tilbagevenden til naturen er den eneste vej til menneskets frelse.¨

Anbefalet af bibliotekar Anders Kragh Sørensen, Gentofte Bibliotekerne

Emil Bønnelycke har i Asfaltens Sange skrevet en hyldest til den moderne verdens storby. Storbyen er for Bønnelycke et sted med fart og tempo, muligheder og kaos. Men samtidig også et sted for rationalitet, underforstået videnskab, industri, planlagte togtider o.s.v. Disse begreber udgør tilsammen det som Bønnelycke i prosadigtet Aarhundredet kalder ”[…] Epokernes store Selvmodsigelsestid […]”.

Det der især fænger undertegnede, er hans beskrivelse af spadsereture gennem København. Bønnelycke stiller spørgsmålet, hvorfor man skal rejse langt væk, når man kan få sig én på opleveren ved at gå en tur gennem byen og observere: butiksvinduer, mennesker (ikke mindst kvinder i alle afskygninger), bygninger, biler o.m.a. Det er også i storbyen, man møder tidens toneangivende mennesker inden for videnskab, industri og kunst. Efter Bønnelyckes opfattelse er hele verden i storbyen. Som for eksempel i prosadigtet Sang til en Banegaard hvor togene på den ene side kan bringe én ud i verden, men samtidig også bringer verden til, i dette tilfælde, København - i form af mennesker og varer.

For at vende tilbage til kvinderne, dem er der en del af hos Bønnelycke. Dermed bliver storbyen også et sted for flirt og erotik. En lille finurlig krølle på storbyens blanding af irrationalitet og rationalitet er sammenligningen i Fattigdommens Rigdom mellem det at røre ved en kvinde og videnskaben fysik.

Asfaltens Sange kan i skrivestil betragtes som ekspressionisme, og synet på storbyen kan sættes i forbindelse med futuristerne. Mere konkret skriver Bønnelycke sig ind i traditionen fra Baudelaires Les fleurs du mal fra 1861 (Dansk: Helvedsblomsterne, 1997), og hvis man vil læse noget tilsvarende fra samme tid, kan Johannes V. Jensens Den gotiske renæssance (1901) anbefales.

Til slut vil jeg bemærke, at under læsningen af Asfaltens Sange kan man nemt få lyst til at lægge bogen fra sig (trods dens kvaliteter) og begive sig ud i København – gerne med ’Bønne’ på den ene side og onkel Danny på den anden.

Nordiske Forfatteres Forlag, 1918. 256 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.