Anmeldelse af Hvor intet bryder vinden

Oprettet: 28.04.2015 - 08:16

Bog: "Hvor intet bryder vinden" af Leonora Christina Skov

Bogens forside

Syv danske kunstnere og forskere får et frit arbejdsophold af en gådefuld velgører på den ubeboede ø, Stormø.

Forfatter: 
Leonora Christina Skov
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Politikens Forlag
Sidetal: 
272

 "Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads" lyder det fra brugeren, Stina Holdt.

Dette er mit første møde med forfatteren, trods hendes tidligere udgivelser. Jeg har set og hørt denne skarpe kvinde, hun har kant og så afføder det ekstra respekt hos mig, at hun både er litteraturanmelder og kaster sine egne værker "på bålet" så forventningerne var helt i top inden jeg påbegyndte læsningen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: jeg fik til fulde indfriet mine forventninger, og mere til. Denne roman er en usædvanlig velskrevet og en virkelig helstøbt thriller. Sproget er legende let og sprudlende, og så evner LCS at indfange mig fra første linje. Jeg var tryllebundet, siderne vendte sig selv i et rasende tempo, det her er en ren sproglig nydelse.

Romanen er bygget op omkring den øde og stormfulde ø ved Esbjerg: Stormø. Her inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der så afgjort ikke har noget andet en kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår mislyde straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere furer i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden ud i lys luge. Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Udover et muligt berøringspunkt med alle de øvrige, har alle personerne et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø, ifald de er det: hvem er så næste, og hvorfor?

Jeg er som nævnt bjergtaget af thrillerens solide opbygning, det her er bundsolide personportrætter, der virkelig går ind under huden på læseren, og ind imellem repræsenterer forfatterens egen kamp for at være offline og ikke dele billeder og opdateringer døgnet igennem. Det gennemgående tema er narcissisme, svigt og evnen til at vende den anden kind til både livet og dets indhold. Samtidig er både handlinger og plot virkelig velkomponerede, vekslingen mellem de forskellige personer og nutid/datid fungerer virkelig godt, det fastholder spændingen og giver et mere helstøbt billede af personene. Det er så gennemarbejdet, så trods de litterære friheder, fremstår helhelden fuldkommen levende og realistisk for mig. 

Alt i alt har jeg har jeg nydt mit første, men bestemt ikke sidste, møde med LCS´s forfatterskab, jeg var top underholdt fra først til sidst, og trods de mørke sider var det en virkelig positiv oplevelse der satte alle mine sanser og følelser på hårdt arbejde.

Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads - det har den fortjent.

 

******

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.