Alt må vige for natten af Delphine de Vigan

Oprettet: 09.08.2013 - 10:08

Bog: "Alt må vige for natten" af Delphine de Vigan

Bogens forside

Efter morens død fortæller forfatteren medrivende om sin families dramatiske historie om selvmord og tab, mens hun undervejs afdækker og bearbejder sine egne motiver til at fortælle historien

Forfatter: 
Delphine de Vigan
Oversætter: 
Elin Lassen
Udgivet: 
2013
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
336
Lån bogen - Køb bogen

I 2008 begik Delphine de Vigans mor selvmord. ’Alt må vige for natten’ er et sublimt romanportræt af en skrøbelig kvinde skrevet af en datter, der prøver at finde årsagerne til sin mors smerte.

Denne franske roman har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Den er så stærk, så fuld af smerte og så fantastisk godt skrevet, at jeg næsten ikke kan finde ord. Delphine de Vigan har skrevet et usædvanligt romanportræt af sin mor, Lucile, der hele sit voksenliv kæmpede med psykisk sygdom og som 61-årig valgte at tage sit eget liv. Samtidig og løbende igennem hele romanen har Delphine de Vigan beskrevet alle sine overvejelser ved at skrive en biografisk roman, der går så tæt på sin egen familie.

Lucile blev født i 1946 som tredje barn i en børneflok, der i 1962 sluttede ved nummer ni. Lucile er smuk, og samtidig er hun meget privat, trækker sig ofte tilbage og isolerer sig og er bange for alt muligt. Denne grundlæggende angst forstørres i sommeren 1954, dagen før Luciles otte-års fødselsdag, hvor døden for første gang bliver en del af hendes liv. Lillebroren Antonin drukner i en brønd på familiens sommersted. Senere tager to andre brødre livet af sig, den ene måske ved et uheld. Da Lucile er 32 år gammel, skriver hun en tekst, som hun sender til sine forældre og søskende, og som hun lader sine døtre læse. Der står: ”Han voldtog mig, mens jeg sov, jeg var seksten, nu er det sagt”.

Teksten handler om faren, Georges, men ingen reagerer på den tekst, alle møder den med tavshed. Et par måneder efter indlægges Lucile første gang på psykiatrisk sygehus. Hun lider af bipolar lidelse, og incest kan være en af sygdommens udløsende faktorer. Dette er Delphines konklusion. Ingen ved nogensinde med sikkerhed, om Lucile var et offer for incest, men et faktum er, at Georges var meget dominerende og grænseoverskridende overfor sine døtre.

For Luciles døtre, der voksede op med hendes smerte, hendes misbrug og hendes til tider meget maniske sind, blev den første tvangsindlæggelse en altoverskyggende hændelse i deres barndom. Delphine de Vigan skriver et sted i bogen, at hun er blevet forfatter på grund af den 31. januar 1980.  Igennem de næste ti år, og altså resten af døtrenes barndom, tog Lucile nervemedicin i store doser, ligesom hun flere gange måtte indlægges. Derefter fik hun det bedre, begyndte at læse, bestod eksamen og blev en dygtig og meget engageret socialrådgiver. Men helt lykkelig blev hun aldrig.

Igennem hele sit liv skrev Lucile noget, hun kaldte fiktioner. Her udtrykte hun den smerte, hun altid levede med, og som nogle gange blev helt ubærlig. Igennem sine overvejelser når Delphine i løbet af bogen frem til, at hun igennem det at skrive er tæt forbundet med sin mor. Derfor beslutter hun sig da også for at skrive ’Alt må vige for natten’. Portrættet af den skrøbelige mor er sublim romankunst. Samtidig er forfatterens overvejelser om det at skrive om sin egen familie tankevækkende og utroligt interessante. Denne bog er en af årets bedste!!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.