Al kærligheds begyndelse af Judith Hermann

Oprettet: 02.12.2016 - 21:09

Bog: "Al kærligheds begyndelse" af Judith Hermann

Bogens forside

En dag, da Stella er alene hjemme, ringer en ung ukendt mand på døren. Han vil tale med hende. Der er noget foruroligende over ham, og Stella lukker ham ikke ind.

Forfatter: 
Judith Hermann
Oversætter: 
Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Batzer & Co.
Sidetal: 
209
Lån bogen - Køb bogen

Efter tre novellesamlinger sprang den tyske forfatter Judith Hermann ud som romanforfatter med ”Al kærligheds begyndelse”, der udkom på forlaget Batzer & Co. i 2016.

Romanen er en skræmmende og uhyrligt velskrevet roman om stalking og om hvordan uhyggen på ganske overraskende vis dukker op i en normal familie og gradvist invaderer familiens hverdag.

Stella er 37 år og gift med Jason og ægteparret har sammen datteren Ava, der går i børnehave. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske og Jason er en bygningsarbejder, der rejser meget i forbindelse med sit arbejde. Grundet Jasons mange arbejdsrejser er Stella ofte alene hjemme med Ava, og for at kompensere for at være meget alene skriver hun lange breve til sin bedste – og eneste – veninde, Clara, der bor i den anden ende af landet.

Brevene til Clara kredser om det fælles liv veninderne havde da de delte en lejlighed i storbyen – indtil Stella giftede sig med Jason og flyttede på landet og Clara valgte at bosætte sig mange hundrede kilometer borte, hvor hun maler og lever et tilbagetrukket kunstnerliv.

En dag flytter uhyggen ind i Stellas liv da en ung mand, der kaldes Mister Pfister banker på og spørger om Stella har lyst til at tale med ham. Mister Pfister bor i et misligholdt hus længere nede af villavejen og Stella kender ham ikke – og ønsker heller ikke at komme til det. Hun svarer derfor, at hun ikke ønsker kontakt og derfor hverken har eller får tid til at tale med den unge, usoignerede mand. Hvorfor Mister Pfister har udset sig Stella og hendes familie som ofre står hen i det uvisse.

Mister Pfister godtager dog ikke et nej og indleder herefter en lang periode med intense stalking-forsøg mod Stella og hendes lille familie. Breve, postkort og andet materiale lægges hver dag i postkassen, der ringes på døren hver dag og da Stella ikke reagerer på alle disse kontaktforsøg opgraderer Mister Pfister sin stalking ved at opsøge Stellas kolleger for dels at bede om Stellas telefonnummer og desuden bede om at få Stella ud på hjemmebesøg. Det mest uhyggelige er dog, at Mister Pfister også tager kontakt til Ava mens hun er i børnehave, hvilket selvfølgelig skræmmer Stella fra vid og sans.

Bogens dramatiske slutning skal ikke afsløres her, men jeg kan dog garantere, at der er spænding og uhygge for alle pengene.

”Al kærligheds begyndelse” er en aldeles fremragende roman, der både handler om stalking og de konsekvenser stalking har for de mennesker, der udsættes for uønsket kontakt fra et fremmed menneske.

Judith Hermann har begået en solid roman, der er skrevet i et nøgternt og fortættet sprog. Bogen er en velskrevet fortælling om en skræmmende virkelighed, der er tæt på at invalidere bogens hovedperson psykisk. Selvom romanen er uhyggelig fremstår den overbevisende i beskrivelserne af selve det, at blive stalket og i den nøgterne beskrivelse af de reaktionsmønstre ofrene for den syge adfærd udviser efter ganske kort tid.

”Al kærligheds begyndelse” gjorde stort indtryk på mig, jeg synes ganske enkelt der her er tale om en roman med store litterære kvaliteter.

Romanen er solidt håndværk og det er en sproglig fest at læse ”Al kærligheds begyndelse”.

Handlingen er spændende og der er særdeles overbevisende personportrætter. Denne bog gik i blodet på mig, den er ganske enkelt uforglemmelig og beviser, at litteraturen stadig lever i bedste velgående.

Bogen er en lille perle af en bog, og jeg anbefaler på det varmeste andre at læse denne fremragende roman.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.