Åbenbaringer af Paul Jenkins

Oprettet: 28.04.2008 - 12:06

Bog: "Åbenbaringer" af Paul Jenkins

Bogens forside

Tegneserie. Den kæderygende kriminalbetjent Charlie Northern kaldes til Vatikanet for at opklare et mystisk dødsfald.

Forfatter: 
Paul Jenkins
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Roskilde : G. Floy Studio
Lån bogen - Køb bogen

Mystisk dødsfald i Vatikanet afslører en forfærdende hemmelighed, som måske burde være forblevet skjult. Spændende tegneserie om tro og sandhed.

Charlie Northern er betjent. Hans forældre blev dolket ihjel af en skizofren, da han var 14 år, efter det mistede han troen på Gud og forlod den katolske kirke. Men nu beder kirken om hans hjælp.

Charlies fætter, Marcel, beder Charlie om hjælp til at opklare et mystisk dødsfald. En højtstående kardinal er fundet død, spiddet på et hegn og ikke nok med det: En mystisk person prøvede at dolke kardinalen, mens han hang død på hegnet.

Mod sin vilje siger Charlie ja til at hjælpe med opklaringen, men det viser sig snart, at det ikke er så let at være politimand i Vatikanstaten. Her er mange skjulte dagsordner, og for nogen er troen på Gud højere end viljen til at hjælpe med opklaringen af et mord.

Paul Jenkins har tidligere skrevet tegneserien "Wolverine – oprindelsen". Nu er han tilbage med en ny tegner, Humberto Ramos, hvis tegninger jeg ikke har set før, men som illustrerer fremragende. Ramos udnytter billedrammernes dynamik, så siderne nærmest springer ud i øjnene på læseren. Farverne er dæmpede, og baggrunden skifter mellem sort og hvid, hvilket er meget effektfuldt. Personerne er tegnet kantede med store øjne, og det lidt naive udtryk står i flot kontrast til den komplekse historie.

Selve historien løfter sig også over de gængse spændingstegneserier. Godt nok handler det om opklaringen af et mord, men Jenkins formår at gøre spørgsmålet om sandhed kontra tro ligeså spændende som mordgåden. Og så er slutningen overraskende og grum, så jeg i hvert fald sad med noget at tænke på, da jeg nåede sidste side.

Jeg kan godt lide tegneserier - og især tegneserier som vil fortælle noget. Det vil "Åbenbaringer", så snup den med næste gang du trænger til input for både øjne og hjerne.

Oversat fra engelsk af Steffen P. Maarup efter 'Revelationsl'. G. Floy Studio, 2008. 160 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.