1Q84 - bog 3 af Haruki Murakami

Oprettet: 29.08.2012 - 09:03

Bog: "1Q84 - bog 3" af Haruki Murakami

Bogens forside

Tengo og Aomame befinder sig meget langt fra hinanden og er truet af kræfter, de ikke forstår omfanget af, og de er begge forfulgt af mennesker, de ikke kender.

Forfatter: 
Haruki Murakami
Oversætter: 
Mette Holm
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
451
Lån bogen - Køb bogen

Dybt originalt overbeviser Murakami os om, at størst af alt er kærligheden. ’1Q84’ afsluttes med masser af løse ender, men det gøres så elegant, som kun mesteren Murakami kan.

Så kom den endelig, Murakamis ’1Q84’ bog 3. Og med denne finale cementerer han sin absolutte kongestatus blandt de største nulevende forfattere. Ingen kan som han appellere bredt til både brugere af det populærlitterære og til det smalt finlitterære på én og samme tid.

Elegant bevæger han sig mellem referencer til den moderne europæiske kultur, for så råt og brutalt at bruge asiatiske films mere brutale genretræk, for dernæst at sende os blidt til associationernes land fyldt med musikalske referencer. Som ingen anden formår Murakami at overbevise mig, en ynder af litteratur, der primært bevæger sig på realplanet, at det er i orden at acceptere, at tid og verdensopfattelser ikke nødvendigvis er lineære, og at den almene definition og forståelse af verden sagtens kan være en anden. Uh, jeg bliver så metafysisk af at læse Murakami.

Nå, hvad handler bog tre så om? Vi får tilføjet et fortællespor yderligere. Før var det Aomame og Tengo, der skiftevis fortalte historien, nu er der en tredje fortæller, privatdetektiven Ushikawa, der er hyret af den religiøse kult, Sakigake, til at finde Aomame. Han er både snu og begavet, og han finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem Tengo og Aomame. Nu skal han bare finde dem!

Imens sidder Aomame i en sikringslejlighed og venter på at få en ny identitet. Hun ved, at hvis folkene fra Sakigake finder hende, er hun færdig. Samtidig bærer hun på en hemmelighed. Tengo er rejst op til ”Kattenes by”, hvor hans far ligger i koma. I ugevis læser han højt for faderen, og da han en dag ser en luftpuppe med den lille Aomame indeni i faderens seng ved han, at han kun har en mission i livet: at finde sin elskede.

Skillelinjen mellem den virkelige verden i efteråret 1984 og fantasiens verden ’1Q84’ er helt visket ud. Og som læser ved vi noget, uden at vide noget som helst. Lyder det indviklet? Det er det også, ellers måske slet ikke.

Dybt originalt overbeviser Murakami os om, at størst af alt er kærligheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt – men først skal vi så grueligt meget igennem. Jeg er fuld af lovprisning for Murakamis tredje bog. Det er en vidunderlig bog. Pyt med masser af løse ender, historier og personer, der ikke bliver fulgt til dørs, måske har de aldrig eksisteret?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.