Årets bibliotek 2009

Thorup, Kirsten - Førkrigstid

Bog eller forfatter der analyseres: 

"Førkrigstid" af Kirsten Thorup

Bogens forside

40-årige Dinna, gift med købmanden Sigurd, lever i en lille vestfynsk by, der er rammen om alle hendes tænkte og reelle bekymringer om familien, pengene, jalousien, bysladderen og krigstruslen i år

Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
271

På overfladen dufter der af friskbagte småkager og nyvasket sengetøj i Kirsten Thorups seneste roman Førkrigstid. Det lyder næsten for idyllisk og for perfekt til at være sandt – og det er det også. I takt med at Hitler opruster og rykker nærmere og nærmere med sine tropper, krakelerer den idylliske overflade, som hovedpersonen Dinna krampagtigt forsøger at holde fast i og bevare.

Kirsten Thorups roman Førkrigstid udtrykker allerede denne spænding mellem idyl og farer i romanens titel. På den ene side giver ordet ’førkrigstid’ associationer til en uskyldig og uberørt tid inden verden gik af lave. Men på den anden side hentyder ordet også til, at noget er under opsejling, og at en orden er på vej til at bryde sammen.

Gennem hovedpersonen Dinna oplever læseren den danske provins i årene op mod anden verdenskrig. Dinna, der er sidst i 30'erne, får dagen til at gå med huslige opgaver, med at hjælpe til i mandens forretning og med at leve op til småborgerskabets idealer for, hvorledes man er en hengiven hustru, en kærlig moder og en perfekt værtinde. Disse pligter har Dinna svært ved at få til hænge sammen med sin trang til at få sin horisont udvidet ved foredrag og samtaler med byens intellektuelle tilflytter ”amerikanerne”, og ofte må hun derfor lade disse lyster glide i baggrunden til fordel for de hjemlige pligter. Men selv de hjemlige sysler bliver svære at overskue, da hun får en nagende mistanke om, at den ellers dejlige og sunde tjenestepige Maja har en affære med hendes mand. Dinna har dog sine kristne idealer i behold og bøjer sig derfor ikke for sine grimme følelser. I stedet forsøger hun i husmoderlig desperation at fortrænge problemet samtidig med, at hun blidt skubber Maja længere og længere væk fra sig selv og familien. Alt sammen sker det dog således, at ingen skal fatte mistanke og begynde at hviske om dem. Derfor ser Dinna det som sin personlige mission at tage Majas skyld på sig og at redde hende igennem uden synlige mén. Idyllen eksisterer med andre ord kun på overfladen, og Dinnas personlige selvbedrag er umiskendeligt og viser sig med tiden også at være et umuligt projekt.

Det er dog ikke kun sig selv og naboerne i den lille provinsby, som Dinna forsøger at lulle ind i en illusion om, at alt er i den skønneste orden. Også læseren må se sig udsat for en form for blændværk. I ægte Blichersk stil bygger Kirsten Thorup fortællerpositionen således op, at begivenhederne udelukkende fortælles gennem én person (Dinna) og i 3. person (hun). Dette bevirker på den ene side, at det er svært for læseren at gennemskue, hvad Dinna tænker selv, og hvad fortælleren tænker og erkender for hende. På den anden side forbliver mistroen til manden og Majas forhold uforløst for læseren. Man får aldrig opklaret, om mistanken er retmæssig eller ej, idet hverken Maja eller manden får lov at komme til orde i den sag. Dette fortællergreb skaber en usikkerhed og spænding gennem hele romanen, hvor læseren på trods af den lidt trivielle småborgerlige trekantsdramatik venter med tilbageholdt åndedræt på, hvornår overfladen og selvbedraget krakelerer og udløser enten den ventede katastrofe eller den ønskede forløsning.

Spændingskurven i Dinnas personlige drama følger romanen igennem det store drama, der udspiller sig syd for grænsen. Hitlers blændværk, hvor han forfører verden til at tro, at alt er i den skønneste orden, har mange indirekte ligheder med det glansbillede, som Dinna og de øvrige borgere i den lille provinsby forsøger at bevare og klamre sig til. De følger begivenhederne fra sidelinien og har med få undtagelser svært ved at se de barske realiteter i øjnene. Dermed vikles den lille historie med elegance ind i den store.  

Kirsten Thorup skaber ikke alene et rammende tidsbillede af førkrigstiden i Danmark, men hun skaber også et sigende og indirekte portræt af nutiden. Dinnas desperate forsøg på at leve op til udefinerlige forbilleder og idealer for, hvorledes hun er perfekt, er som taget ud af et hvilket som helst moderne kvindeblad. På den anden side fungerer den ydre rammefortælling om krigen og den svært håndgribelige fare, som befolkningen i provinsbyen kun hører om i pressen som en tydelig parallel til i dag. Nutidens terror hænger som en konstant, tung sky i luften, men er alligevel uvirkelig og fjern for mange danskere. Romanens to virkelighedslag mellem selvbedragerisk idyl og truende krig fordobles således i læserens hoved til situationen i dag.

Førkrigstid er derfor på mange måder en roman, der føles meget nærværende og alligevel gådefyldt og fjern, idet den småborgerlige overflade og det konstante selvbedrag spiller læseren et puds.

Cand.mag. Tina Brødsgaard Andersen, november 2006

Læs også Lida Wengels anbefaling af bogen 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

99.4 Thorup, Kirsten
Juhl, Marianne: Kirsten Thorup. - Gyldendal, 2009. - 301 sider.
Om temaerne i Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid.
(heri s. 271-283: Førkrigstid).

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 16/9 2006: Søren Kassebeer: Før katastrofen).
Interview med Kirsten Thorup i anledning af udgivelsen af Førkrigstid.

Information
(heri 9/9 2006: Karen Syberg: Gensyn med Gelsted).
Interview med Kirsten Thorup i anledning af udgivelsen af Førkrigstid.

Information
(heri 19/10 2006: Peter Nielsen: Kirsten Thorups "Førkrigstid" nomineret til litteraturpris).
Kort beskrivelse af Førkrigstid i anledning af nomineringen.

Jyllands-posten
(heri 18/9 2006: Charlotte Frost Andersen: I øjenhøjde med tiden).
Interview i anledning af udgivelsen af Førkrigstid.

Politiken
(heri 10/11 2006: Marie Tetzlaff: Sig mig lige - Kirsten Thorup).
Interview med forfatteren om Førkrigstid.

Anmeldelser i aviser

15/9 2006 Jens Andersen i Berlingske Tidende
15/9 2006 John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet
15/9 2006 Lilian Munk Rösing i Information
15/9 2006 Erik Svendsen i Jyllands-posten
15/9 2006 Vibeke Blaksteen i Kristeligt Dagblad
15/9 2006 May Schack i Politiken
14/11 2006 Arne Mariager i Vejle Amts Folkeblad
15/9 2006 Liselotte Wiemer i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Dagbladet arbejderen
Jens Fransen: Fremragende Kirsten Thorup

Litteraturnu.dk
Louise Rosengreen: Krig og jalousi

Links

Litteratursiden
Videoklip. Lida Wengel interviewer Kirsten Thorup om Førkrigstid 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Thorup, Kirsten
Juhl, Marianne: Kirsten Thorup. - Gyldendal, 2009. - 301 sider.
Om temaerne i Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid.

Afsnit i bøger

04.61
Om folkelighed / interview ved Thomas Harder. - Gyldendal, 1995.
(heri s. 66-75: Kirsten Thorup: Massekultur er ikke det samme som folkelighed).

32.5
Tine Andersen: Rå silke : kropsnære kvindehistorier fra 1970 til i dag. - Gyldendal, 1988. (heri s. 112-134: Rejsen mod moders-målet: En læsning af Kirsten Thorups forfatterskab 1967-1987).

61.26
Den tredie skønhed : kvindekroppe i forandring. - Aarhus Universitetsforlag, 1989.  - (Årbog for kvindeforskning ; 1) (heri s. 38-51: Margrethe Andreassen: Den tredje skønhed : om den androgyne figur hos Kirsten Thorup) .

81.04
Jørgensen, John Chr.: Kulturopbruddets år : essays og reportager om forfatterne og kulturen i 1970erne og 80erne. - Ørenlyd, 1982.
(heri s. 66-70: Det er ikke finere at være forfatter - samtale med Jette Drewsen og Kirsten Thorup).

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(heri s. 28-35: Elisabeth Møller Jensen: Om Kirsten Thorup; s. 422-425: Anne-Marie Mai: Ved genrernes grænser).

81.6
Dalager, Stig: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv. - Gyldendal, 1982. - 2 bind.
(i bind 2, s.126, 131, 138, 162 og 168).

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind. 
Bind 8 : Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80 / Michael Bruun Andersen m. fl. - 1985. - 666 sider.
(heri s. 540-544: Solidariteten som nøgle til virkeligheden: Kirsten Thorup og Marianne Larsen).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 2000.
(i 1. udg., 1999, s. 549-551; i 2. udg, 2003, s. 364-367: Johannes Fibiger: Kirsten Thorup).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - Nyredigeret og nyskrevet udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 259-267: Marie-Louise Paludan: Kirsten Thorup).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 3, s. 11-24: Erik Skyum-Nielsen: Kirsten Thorup).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985.
(heri s. 83-99: Torben Brostrøm: I dag er det Kirsten Thorup).

81.65
Brandt, Jørgen Gustava: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack ; fotografier af Gregers Nielsen. - Gyldendal, 1988. - 307 sider.
(heri s. 267-271: Kirsten Thorup).

81.65
Skyum-Nielsen, Erik: Modsprogets proces : poesi, fiktion, psyke, samfund : essays og interviews om moderne dansk litteratur. - Arena, 1982.
(heri s. 204-218: Mennesker er mere end det liv de lever : Kirsten Thorup).
Interview med Kirsten Thorup om hendes forfatterskab.

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen m fl. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind
(i bind 3, side 455-456: Katja Tang: Kirsten Thorup).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind
(i Biografier s. 465-466: John Chr. Jørgensen: Kirsten Thorup).

Artikler i tidsskrifter

80
Lettre internationale: Europas Kulturmagasin.
(heri 2003, nr.2, s.45-48: Thomas Thurah: Realismens konstruktioner).

Artikler i aviser

Aktuelt
(heri 4/12 2000: Kirsten Thorup: Vi er landet på en anden planet).
Takketale holdt i anledning af Det Danske Akademis Store pris for romanen Bonzai.

Jyllands-posten
(heri 20/8 2004: Marianne Juhl: I bøgernes verden: Den nysgerrige læser).
Interview med Kirsten Thorup om hendes egne læsevaner.

Kristeligt Dagblad
(heri 10/4 2004: Helene Moe: Den tid hvor dæmonerne flokkes).
Interview. Kirsten Thorup opfatter tiden mellem to bøger som truende, og betragter det som en renselsesproces at skrive.

Kristeligt Dagblad
(heri 15/7 2004: Marianne With Bindslev: Inden i sig selv uden for samfundet).
Interview med Kirsten Thorup om at bruge aleneheden i sit arbejde til at give den fiktive verden liv.

Politiken
(heri 9/2002: Marie Tetzlaff: Forfatterens værksted).
Interview med Kirsten Thorup om sine vaner som "morgenskriver".

Links

Danish Literature
Hjemmeside udgivet af Kunststyrelsens Litteraturcenter. Indeholder bl.a. forfatterportrætter med introduktion til forfatterskab, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip og oplysninger om hvilke sprog, forfatteren er oversat til. Findes også på engelsk.

E17 Bibliotekernes motorvej til tilgængelig information
Et netbibliotek for alle der har svært ved at læse alm. trykt tekst.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste biblioteker.

Kvinfos webmagasin
Kirsten Thorup: Eftertiden.
Artikel af forfatteren om et mor-datter forhold.

Litteratursidens Forfatterportrætter
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jacob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Bibliotekar Anne Scheffmann, Vejle Bibliotek

0
Din bedømmelse: Ingen
Til top