Nexø, Martin Andersen - Pelle Erobreren

Oprettet: 29.09.2010 - 11:40

Bog: "Barndom, Læreaar" af Martin Andersen Nexø

Bogens forside

Om arbejderbevægelsens opkomst og udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet skildret gennem en proletardrengs opvækst.

Forfatter: 
Martin Andersen Nexø
Udgivet: 
1972
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
517
Lån bogen - Køb bogen

Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren er et hovedværk i europæisk arbejderklasselitteratur, hvis indflydelse på samtiden var enorm.

Martin Andersen Nexø (1869-1954) var en forfatter, hvis værk var lige så modsætningsfyldt som manden selv. Selv beskrev han sig som: ”en kat, en hund og et pindsvin i samme sæk”, og hvis denne beskrivelse siger noget om den indre kamp, der foregik i manden, så afslører den også noget om den rastløse energi, der går som en strøm gennem forfatterskabet og nægter at lade det stivne i en fast position. Skal man imidlertid nævne et tilbagevendende motiv, så er det forfatterens undersøgelse af forholdet mellem menneske og natur, forstået i bredeste forstand: Mennesket som et socialt og individuelt væsen og naturen som noget, der afsondrer sig fra og samtidig afspejler det menneskelige. Formuleret på en anden måde kan man sige, at Andersen Nexø var optaget af den frie viljes problem: Er mennesket på forhånd bestemt af dets gener, den iboende natur, eller har det via opvæksten og egne valg mulighed for at bryde den sociale arv?

Martin Andersen Nexø voksede op på Christianshavn under fattige kår med en drikfældig og voldelig far, der arbejdede som stenhugger. Det positive modbillede blev hans mor, hvis blide væsen stod i stærk kontrast til faderens egensindige individualisme og brutalitet. En anden kvinde, der kom til at betyde meget for Andersen Nexø, var Mathilde Molbech, der tog ham til sig som sin egen søn. Efter en start som skomagersvend fik han mulighed for at komme på højskole i Askov og i det grundtvigianske miljø omkring Molbech, fik han ikke blot viden, men også en fornemmelse for vigtigheden af fællesskab og folkelig oplysning. Hos Molbech gled familiefølelsen og den sociale ansvarlighed umærkeligt sammen, og dette fik indflydelse på den unge Andersen Nexø og hans senere tro på kommunismen. Som Knud Bjarne Gjesing formulerer det: ”Når han blev glødende kommunist, så skyldtes det ikke så meget en teoretisk indsigt i den økonomiske nødvendighed og klassekampens dialektik, men snarere en forvisning om, at kommunismen er en organisk udvidelse af den samfølelse, der umiddelbart hersker – eller bør herske – i den nære familie og mellem mor og barn”.

Hos Andersen Nexø forbindes det kvindelige ofte med det bedste i menneskenaturen: fællesskab, empati og selvopofrelse. Hvad kvindenaturen til gengæld mangler er dynamik. Den mandlige natur, derimod, er drevet frem af energi og individualitet, men uden sans for de kvindelige værdier. Disse to arketyper resulterer i hver deres faldgrubber. I begyndelsen af forfatterskabet, i bøger som Skygger (1898), Det bødes der for (1899), Familien Frank (1901) og Dryss (1902), møder man således en brutal naturalisme, hvor de mandlige hovedpersoner er drevet frem af blind drift og selvdestruktion: Mord, seksuel perversion, sindssyge og fornedrelse bliver de tydelige symptomer på en driftsbetonet energi, der, løsrevet fra moral og etik, driver hovedpersonerne ned i afgrunden. Omvendt viser den manglende dynamik sig som et problem i et af hovedværkerne: Ditte Menneskebarn (1917-21). Her ejer Ditte ganske vist alle de rette værdier, men er samtidig låst til en passiv offerrolle, der gør hende ude af stand til at ændre samfundet. Hun mangler simpelthen den fremadrettede energi, der kan forandre den eksisterende samfundsstruktur, hvor kvinden og de etiske værdier, hun repræsenterer, er undertrykt.

Set i lyset af konflikten mellem de mandlige og kvindelige værdier er Pelle Erobreren (1906-1910) uden tvivl Martin Andersen Nexøs mest komplekse værk. Her gør forfatteren et ambitiøst forsøg på at forene modsætningen mellem det mandlige og kvindelige i en bevægelse mod en ny samfundsutopi, hvor driften i stedet for at splitte bliver bærer af håb: Erobrerviljen bruges konstruktivt til at bygge op i stedet for at nedbryde.

Pelle Erobreren udkom i årene 1906-1910 i fire bind: Barndom (1906), Læreaar (1907), Den store kamp (1909) og Gryet (1910). I sin opbygning følger bogen mønstret for den klassiske dannelsesroman med en bevægelse fra uskyld til erfaring, og det er ikke tilfældigt, at den er tilegnet ”Mesteren Henrik Pontoppidan”, hvis roman Lykke-Per (1898-1904) kan betegnes som den første moderne danske dannelsesroman. Lykke-Per er moderne i den forstand, at den ender med individets splittelse i stedet for harmoni. Per kan ikke undslippe sit sociale udgangspunkt i form af den dommedagsteologi, han har fået i arv fra Sidenius-slægten og må ende sit liv gammel og forbitret, en eneboer afskåret fra samfundet. Pelle Erobreren adskiller sig væsentligt fra Lykke-Per, idet den ikke deler dennes dystre determinisme. Andersen Nexø kunne ganske vist nikke genkendende til Pontoppidans manglende tro på det harmoniske borgerlige individ, men til gengæld genskabte han tilliden til individet igennem en dannelsesproces, der i stedet for at individualisere skulle socialisere. Det er paradokset i bogen, at der hvor Pelle er blevet sig selv, er han netop en repræsentant for de andre i form af arbejderklassen. Dannelsesprocessen for Pelle består med andre ord i at lære at identificere sig med sin klasse og forstå, at hans egen stemme også er folkets (dvs. arbejdernes) stemme.

Det er overgangen fra uskyldigt og ildfuldt individ til ansvarsfuld repræsentant for folket, der skildres gennem de fire bøger. Når første del, Barndom og Læreaar, i dag opleves som den mest læseværdige – og også den del, som Bille August valgte at filmatisere – så skyldes det, at der her endnu er en vis åbenhed tilstede. Pelle er stadig i en proces, hvor hans personlighed er ved at danne sig. Når han i anden del er flyttet fra Bornholm til København bliver hans personlighed stadig mere snævert bundet til det socialistiske projekt, der er bogens endemål.

Barndom og Læreaar viser Pelle som en sansende dreng med masser af mod på livet. Personligheden begynder at forme sig der, hvor Pelle begynder at reflektere over sin egen sanselighed og indse, at den ikke altid er ubetinget god. En central passage i både bogen og filmen er det sted, hvor Pelle betaler sine penge til vennen Rud for at få lov til at piske denne på ryggen med brændenælder. Her ender det, der i starten er lystbetonet ondskab, med at blive en kilde til fortrydelse og sorg. Pelle kaster til sidst brændenælderne væk i skuffelse over den manglende tilfredsstillelse, som hans penge har givet. Ondskaben bliver her tæt forbundet med kapitalismen (Pelle giver penge for at piske Rud) og et begær, der i sidste ende bygger på tomhed. En tilsvarende kobling mellem seksualitet og kapitalisme finder man hos Stengårdsbonden Kongstrup, Pelles arbejdsgiver, hvis uopfyldelige begær skaber lidelse omkring ham, dels hos den martrede kone og hos de socialt stigmatiserede tjenestepiger, som han efterlader med børn. Rud selv er netop et eksempel på en af Kongstrups bastarder og fremstår som en vanskabning, der senere lever af at udstille sig selv på et omrejsende marked. Den kapitalistiske erotik bliver altså forbundet med brutalitet, magtmisbrug og degeneration.

Karakteristisk for Pelle er, at han i første omgang barnligt spejler sig i stærke mandlige forbilleder, der gør oprør mod den kapitalistiske overmagt, repræsenteret ved folk som Stengårdsbonden. Fælles for Erik og senere Peter Jørgensen med det sigende tilnavn ”Kraften” er dog, at deres oprør er et egoistisk projekt, hvis motivation er deres egen stolthed. Begge ender også med at blive marginaliseret uden at ændre noget på de eksisterende magtstrukturer. Erik bliver åndssvag og ”Kraften” gal, og deres ensomme mandlige oprør bliver forbundet med noget infantilt og verdensfjernt som i denne beskrivelse af ”Kraften”: ”Han syntes så uvidende om verden som et barn der er optaget af sin leg; han havde sine egne formål, men hvilke var ikke godt at sige.”

I modsætning til Eriks og ”Kraftens” formålsløse oprør udvikler Pelle efterhånden et mål, der bliver større end ham sig selv. Han drager til København, hvor han bliver en del af en større social gruppe, da han møder menneskene i det fattige ”Arken”, en socialistisk udgave af Noahs ark. Undervejrs lurer fristelserne og Pelle bliver, ganske karakteristisk, på et tidspunkt fængslet som falskmønter. Det virkelige vendepunkt i romanen kommer, da han efterhånden indser, at sand værdi ikke bygger på kapital, men menneskelige egenskaber. Centralt for denne erkendelse er, at Pelle møder den rette kvinde efter at have flirtet med forskellige overklassepiger. I Ellen får Pelle en kvinde, der kan forene hans egen rastløse natur med dybere etiske værdier, der knytter sig til det kvindelige:

”Moderlig blev hun ved at være, hengivelsen kaldte blot på nye sider af hendes trang til at opofre sig. Hvor var hun rig i sin omsorg! Hun forlangte kun den hårde jord og kunne ikke gøre sig selv blød nok – alt var til for ham. Og så ufattelig blød kunne hun gøre sig selv. Forsynet havde kastet al sin rigdom og varme i hendes skød; det undrede ham ikke, at både livet og lykken valgte sig rugeplads der.”

I (P)ellen forenes det mandlige og kvindelige princip, der danner udgangspunkt for det fællesejeprojekt, der bliver Pelles kongstanke. I kraft af de kvindelige værdier kan den hårde kapitalistiske jord gøres blød og den hierarkiske magtstruktur erstattes af familiens utopi med den kærlige og selvopofrende moder som ideal. Mod slutningen af romanen overdrager rigmanden Brun sin formue til Pelle, der skal administrere den til glæde og gavn for alle. I et brev mod slutningen, skriver han: ”Andre vil komme til at gøre som jeg – frivilligt eller nødtvungent - indtil alt er alles. Og så først kan kampen om det menneskelige begynde! Kapitalismen har skabt vidunderlige maskiner, men hvilke vidunderlige mennesker venter der os ikke med den ny tid.”

Pelle bliver et billede på det nye vidunderlige menneske, der kombinerer maskuline og feminine værdier, hvis oprør består i at give afkald på magten og i stedet fungere som fordeler af rigdom. Romanen ender med, at Morten, Pelles ven, beslutter sig for at skrive hans historie, der skal bære titlen Pelle Erobreren. Umiddelbart ligger landet åbent og en ny verdenshistorie kan begynde, men den fortsættelse som Nexø rent faktisk endte med at skrive blev en ganske anden. I romanen Morten hin Røde (1945) følges der op på Pelles historie og billedet er nu ændret: Pelle er blevet en patriarkalsk socialdemokratisk minister, der holder på magten og naturmoderen Ellen forvandlet til en intetsigende ministerfrue. Familieutopien er endt i borgerlig parodi, og oprøret blevet til konformitet.

Den Pelle der huskes i litteraturhistorien er imidlertid erobreren. Billedet af Pelle som socialistisk helt er opbyggeligt, et ideal som de kommunistiske lande let kunne spejle sig i. Den faldne Pelle lå lidt for tæt på virkeligheden. En ubehagelig påmindelse om, at utopien om det vidunderlige menneske netop var en utopi og den menneskelige natur mere sammensat end som så.

Cand. mag. Jakob Bækgaard
 

LITTERATUR OM BOGEN

Bøger

80.15
Birger Reker Holm: Pelles bornholmske realisme. - Birgers Bøger, 2000. - 80 sider.
Beregnet til undervisning. Introduktion til Nexø, realismen og samtiden.

99.4 August, Bille
Poul Harrild: I Pelles fodspor. - Bornholms Tidende, 1989. - 31 sider.
Om Nexø, bogen og filmen. Primært fokus er Nexø og filmen.

99.4 August, Bille
Pelle Erobreren - fra roman til film. - introduktion, uddrag, arbejdsspørgsmål ved Michael Nielsen. - Gyldendal, 1988. - 85 sider.
Om Martin Andersen Nexø og Pelle Erobreren, filmens handling, rollelisten, filmholdet, instruktørarbejdet - romantekst og drejebog samt instruktøren og hans film. Med opgaver til teksten.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Elise Andersen: Pelle Erobreren : en analyse med hovedvægt på symbolbrug og kvindebillede. - Arkona, 1983. - 174 sider.
Analyse af romanens symbolbrug og kvindebillede og sammenhængen derimellem.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Anker Gemzøe: Pelle Erobreren: en historisk analyse. - Vintens forlag, 1975. - 139 sider.
Sammenkobling af en analyse af handlingsforløb og tematiske mønstre I bogen med en redegørelse for romanens historiske baggrund.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Lisbeth Gundlund Jensen: Fra Pelle Erobreren til Morten hin røde: en analyse af udviklingen i Martin Andersen Nexøs forfatterskab. - Institut for litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1985. - III, III, 159 spalter.
Speciale.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Lisbeth Holst: Solidaritet og individualitet : en analyse af Nexøs Pelle Erobreren / af Lisbet Holst og Knud Wentzel. - Fremad, 1975. - 198 sider.
Universitetsniveau.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Børge Houmann: Pelle Erobreren. - Hans Reitzel, 1975. - 434 sider.
Kildemateriale til Pelle Erobreren. Samling af forskellige anmeldelser, analyser, breve og nekrologer.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Børge Houmann: Undervejs med Pelle : notater til belysning af Pelle Erobrerens tilblivelseshistorie. - Sirius, 1974. - 81 sider.

Afsnit i bøger

Nexø, Martin Andersen
Pelle Erobreren: roman. - Gyldendals Bibliotek. - 1965. - 2 bd.
(i bind 2, s. 521-529: Johan Fjord Jensen: Efteskrift).

Nexø, Martin Andersen
Pelle Erobreren: roman / tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Henrik Yde. - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab; Borgen, 2002. - 3 bind.
(i bind 3, s.7-68: Efterskrift og noter).
Om tilblivelsen, kilder, modtagelsen og behandlinger af Pelle Erobreren.

16.8
Mogens Paahus. Den enkelte og de andre : om at være sig selv uden at være sig selv nok. - Gyldendal, 1993.
(heri s. 165-185: Pelle Erobreren som eksempel).
Analyse med fokus på forholdet mellem individ og fælleskab.

16.8
Mogens Pahuus: Fornuft og følelse: den følende fornuft og den vellykkede identitet. - 2. udgave. - Philosophia, 1995.
(i 1. udgave, s. 77-96, i 2. udgave s. 83-101: den vellykkede identitet - i dannelsesromanen).
Pelle Erobreren som eksempel på en dannelsesroman.

30.1626
Svend Aage Andersen: Dansk arbejderkultur: grundtræk af dansk arbejderkultur og arbejderlitteratur i perioden fra 1870 til 1930. - SILAU, Institut for Litteraturhistorie, 1982. - 2 bind.
(i bind 2, s. 312-336: Nexøs klassiske proletarroman).
Analyse.

80.7
Anmelderi : teater og litteratur i pressen siden 1880 / redigeret af: Thomas Bredsdorff, John Chr. Jørgensen og Finn Klysner. - Fremad, 1983.
(heri s. 54-62: At formidle: tværsnit 1900 - Pelle Erobreren).
Anmeldelsesanalyser centreret omkring modtagelsen af 3. bind af Pelle Erobreren.

81
Aage Lærke: Utopi og dannelse. - Berlingske, cop. 1976. 
(heri s. 151-155: Pelle Erobreren).
Pelle Erobreren sammenlignes med Goethes Wilhelm Meister.

81.04
Tom Kristensen: Mellem krigene : Artikler og Kroniker / udvalgt af Regin Højberg-Pedersen. - Gyldendal, 1946.
Artikel fra Tilskueren, marts 1938.

81.09
Udviklingsromanen - en genres historie / redigeret af Thomas Jensen og Carsten 606908

Nicolaisen. - Odense Universitetsforlag, 1982. 
(heri s. 336-354: Jørgen Gleerup: Dannelsesromanen og de ikke-borgerlige klasser).
Især s. 343-351 om Pelle Erobreren.

81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion og billedudvalg: P.H. Traustedt.  - Ny udvidet udgave, Politiken, 1976-77. - 6 bind.
(i bind 4, s. 505-513: Martin Andersen Nexø. Den ukuelige Proletar).
Især s. 508-510 om Pelle Erobreren.
Kort analyse.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 7, s. 169-188: Arbejderlitteratur - verdenslitteratur).
Især s. 175-188 om Pelle Erobreren.
Analyse.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2009. - 5 bind.
(i bind 3, s. 586-614: Den lille hyrdedrengs vandring mod den store socialistiske moder : Martin Andersen Nexø).
Især s. 602-609 om Pelle Erobreren.
Analyse.

81.6
Hovedsporet : dansk litteraturs historie. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 483-486: Martin Andersen Nexø. Proletaren som erobrer og offer).
Kort analyse af Pelle Erobreren.

81.6
Læsninger i dansk litteratur. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999. - 5 bind.
(i bind 3, s. 95-113: Frits Andersen: Historiens utopiske lys: Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren).
Analyse.

81.64
Julius Bomholt: Dansk digtning fra den industrielle Revolution til vore Dage. - Fremad, 1930. 
(heri s. 95-226: Det ny gennembruds mænd).
især s. 213-226 om Pelle Erobreren.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 3. udgave  / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 1, s. 361-390: Helge Rønning: Martin Andersen Nexø).
Især s. 367-380 om Pelle Erobreren.
På norsk.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 1, s. 140-155: Knud Bjarne Gjesing: Martin Andersen Nexø).
Især s. 148-151 om Pelle Erobreren.
Analyse.

81.64
Danske samfundsromaner : fra Henrik Pontoppidan til Leck Fischer. - Schultz, 1946.
(Heri s. 67-84: Svend Erichsen: Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren).
Analyse.

81.64
Lars-Olof Franzén: Punktnedslag i dansk litteratur 1880-1970. - Lindhardt og Ringhof, 1971.
(heri s. 53-59 og s. 182: Skuffelsens demagogi).

81.64
Sven Møller Kristensen: Digtning og livssyn : fortolkninger af syv danske værker. - Gyldendal, 1970.
(heri side 150-179: Pelle Erobreren).
Analyse.

81.68
Københavnerromaner / redigeret af Marianne Barlyng og Søren Schou. - Borgen, 1996.
(heri s. 171-186: Knud Michelsen: Den store illusion: den københavnske storby og udviklingstanken i Pelle Erobreren).

81.68
Litteraturens børn: barndomsskildringer i dansk litteratur / redigeret af Niels D. Lund, Mette Winge. - Høst, 1994.
(heri s. 85-94, Søren Vinterberg: Nøgen, sund og sulten: Martin Andersen Nexøs barneskikkelser).

81.68
Erland Munch-Petersen: Lykke-Per motivet i dansk litteratur: Fra H.C. Andersen til Thorkild Hansen. - Danmarks Biblioteksskole, 1991.
(heri s.18-21: Om Pelle Erobreren).

89.664
H. A. Koefoed: Bornholmiana : udvalgte bornholmske artikler. - Odense Universitetsforlag, 1982.
(heri s. 69-106: Bornholmske sprogtræk i Pelle Erobreren).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker, s. 226-227: Jørgen Haugan: Pelle Erobreren).

99.4 Nexø, Martin Andersen
Svend Ercihsen: Martin Andersen Nexø . - Kbh. : Hirschsprung, 1938.
(heri s. 25-40: Pelle Erobreren).
Analyse.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Martin Haugan: Alt er som bekendt erotik -  Gad, 1998.
(heri s. 219-265: Pelle Erobreren).

99.4 Nexø, Martin Andersen
Børge Houman: Martin Andersen Nexø og hans samtid. - Gyldendal, 1981-1988. - 3 bind. 
(i bind 1 (1869-1919), s. 277-345: Pelle Erobreren). 
Om romanens baggrund og udgivelse.

99.4 Nexø, Martin Andersen
K.K. Nicolaisen: Martin Andersen Nexø : en litterær skitse. - Aschehoug, 1919.
(heri s. 45-65: Pelle Erobreren).
Analyse og fortolkning.

99.4 Nexø, Martin Andesen
Finn Storgaard: Drift og klassekamp hos Nexø. - Eget Forlag, 1974.
(heri s. 67-167: Analyse af Pelle Erobreren).
Speciale. Dialektisk-materialistisk synsvinkel.

Artikler i tidskrifter

05.6
Samvirke
(heri 1993, nr. 12, s. 31-33: Aage Büchert: Han kæmpede for kooperationen).
Pelle Erobreren og kooperationen. Fokus på bind fire, Gryet.

05.6
Tidsskrift for Dansk Folkeoplysning.
(heri 1931, s. 276-282: N. C. Nielsen: Pelle Erobreren).
Analyse.

20.5
Vartovbogen.
(heri 1987, s. 116-136: Henrik Yde: Pelle Erobreren som højskoleforstander).
Om Pelle Erobreren, andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og folkehøjskolen.
Indeholder alternativ slutning, med Pelle som højskoleforstander.

37.1489605
Kursiv : meddelelser fra Dansklærerforeningen. - Dansklærerforeningen.
(heri 1982, nr. 2, s. 32-35: Vagn Thule Hansen: Natur og social bevidsthed).
Sammenligning med Jeppe Aakjærs Vredens Børn.

37.1489605
Meddelelser fra Dansklærerforeningen. - Dansklærerforeningen.
(heri 1977, nr. 4, s. 374-379: Knud Wentzel: Solidaritet og individualitet).
Om genrerne og kompositionen i Pelle Erobreren.

37.1489605
Meddelelser fra Dansklærerforeningen. - Dansklærerforeningen.
(heri 1977, nr. 4, s. 380-388: Lisbet Holst: Et forslag til læsning af Pelle Erobreren i gymnasiet).
Fokus på 3. bog, Den store kamp.

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. - Odense : Syddansk Universitetsforlag.
(heri 1988, bind 5, s. 19-29: H. A. Kofoed: Pelle Erobreren - roman og film).

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. - Odense : Syddansk Universitetsforlag.
(heri bind 11, 1994, s. 97-110: Bernhard, Glienke: Kunstens Købehavn - om storby-perceptionens æstetik i det moderne gennembrud og i Pelle Erobreren).

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. - Odense : Syddansk Universitetsforlag.
(heri bind 11, 1994, s. 111-126: Lisbeth Gundlund Jensen: Urolige sjæle i arbejderbevægelsens århundrede - Pelle og Nexø i tilbageblik og nutidig belysning).
Fokus på den danske folkelige litteraturtradition og socialistiske strømninger.

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. - Odense : Syddansk Universitetsforlag.
(heri bind 11, 1994, s. 195-204: Aage Büchert: Utopi og virkelighed: Kooperations-ideen i Danmark før 1. verdenskrig, baggrunden for Pelle Erobreren's IV. bind).

80.5
Edda: nordisk tidsskrift for litteraturforskning. - Oslo.
(heri 1967, s.112-135: Arild Haaland: Martin Andersen Nexø: en analyse).

80.5
Edda: nordisk tidsskrift for litteraturforskning. - Oslo.
(heri 1975, s. 209-220: Johan De Mylius: Ideologiske mønstre i Pelle Erobreren).
Problematiserer Pelle Erobreren som skønlitterær arbejderhistorie.

80.5
K & K : kultur & klasse.
(heri 1991, nr. 2, s.105-134: Lisbeth Gundlund Jensen: "Pelle Erobrerens" skæbnehistorie).
Analyse af forskellige tiders kritiske indfaldsvinkler til Pelle Erobreren.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1972, nr. 23, s. 25-59: Lisbeth Holst: Beskrivelser af kollektiver 1870-1970).
Især s. 29-33 om Pelle Erobreren.

80.5
Selvsyn: aktuel litteratur og kulturdebat. - Gyldendal.
(heri 1971-72, s. 59-66: Knud Wentsel: Litteratur, bevidsthed og handling).
Analyse af den praktiske betydning af ændringer i Pelles bevidsthed.

81.6
Danish Literary magazine. - The Danish Arts Council's Committee for Literature, Danish Literature Centre.
(heri 1998, nr. 14, s.10-11: Frits Andersen: Pelle the Conqueror - a classic malgré soi?).
Diskussion om Pelle Erobrerens klassikerstatus.
På engelsk.

81.6505
Spring:  tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 1999. nr. 15, s. 28-49: Jens Aage Doctor: digtning og karneval).
Især s. 41-44 om Pelle Erobreren .
Analyse med udgangspunkt i karnevalsteori.

90
Alt om historie. - Historiska Media Tidsskrifter AB.
(heri 1998. nr. 10: Claes Hansen: Pelle Erobreren fylder 100 år).

Anmeldelser i aviser

02/01 2003: Torben Brostrøm i Information
01/11 2001: Bo Haakon Jørgensen i Kristeligt Dagblad
09/05 1999: Martin Zerlang i Politiken.
23/11 2002: Steffen Larsen i Politiken.

GENERELT OM FORFATTEREN 

Bøger

99.4 Nexø, Martin Andersen
Borup Jensen, Thorkild: Martin Andersen Nexø : portræt af forfatteren og forfatterskabet. - Dansklærerforeningen, 2010. - 72 sider. - (En kanonforfatter). 
Om Martin Andersen Nexøs (1869-1954) liv og forfatterskab

99.4 Nexø, Martin Andersen
Brendsohn, Walter A: Martin Andersen Nexø : hans Vej til Verdenslitteraturen. - Gyldendal, 1948. - 136 sider.
En undersøgelse af hvad der gjorde Nexø til verdenslitteratur.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Egholm Andersen, Frank: Martin Andersen Nexø som ung. - Her & Nu, 2008. - 107 sider. - (Store danske forfattere som unge ; Bind 8).
Om digteren Martin Andersen Nexøs ungdomsår og hans digtnings sammenhæng med hans liv.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Elbrønd-Bek, Bo: Martin Andersen Nexøs barndomstraume og de politiske følgevirkninger. - Scaniae academic, 2012. - 385 sider.
Psykologisk og historisk analyse af forfatteren Martin Andersen Nexøs forfatterskab med den tese at traumer i Nexøs barndom førte til hans ukritiske beundring for kommunisme og stalinisme.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Erichsen, Svend: Martin Andersen Nexø . - Kbh. : Hirschsprung, 1938. - 60 sider.
Biografi.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Houman, Børge: Martin Andersen Nexø og hans samtid. - Gyldendal, 1981-1988. - 3 bind. 
Om Martin Andersen Nexøs liv og en gannemgang af forfatterskabet. Ved hjælp af sammenlignende læsninger af breve, dagbøger og romaner gøres op med den proletarmyte som forfatteren Martin Andersen Nexø selv skabte om sit liv, og det påvises at Nexøs erotiske forviklinger var styrende for hans litterære produktion.

99.4 Nexø, Martin Andersen
Ipsen, Karl Ejner: Hele verdens vogterdreng - 2. udgave. - Nexøs Forlag, 2008. - 72 sider.

Afsnit i bøger

81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion og billedudvalg: P.H. Traustedt.  - Ny, udvidet udgave, Politiken, 1976-77. - 6 bind.
(i bind 4, s. 505-513: Martin Andersen Nexø. Den ukuelige Proletar).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 7, s. 169-188: Arbejderlitteratur - verdenslitteratur).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2009. - 5 bind.
(i bind 3, s. 586-614: Den lille hyrdedrengs vandring mod den store socialistiske moder : Martin Andersen Nexø).

81.6
Danske forfatterskaber. - Systime, 2005. - 4 bind.
(i bind 2, s. 123-149: Stemmer fra underklassen).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

81.6
Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Klaus P. Mortensen og Søren Schou. - 2. udgave. - Gad, 2003.
(heri s. 25-29: Johs. Nørregaard Frandsen: Martin Andersen Nexø).

81.6
Hovedsporet : dansk litteraturs historie. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 483-486: Martin Andersen Nexø. Proletaren som erobrer og offer).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 22-26; i 2. udg. 2003, s. 22-25: Johs. Nørregaard Frandsen: Martin Andersen Nexø).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Gad.
(i 1. udg. 1996, s. 236-238; i 2. udg. 2003, s. 250-252: Vandringen mod lyset - Proletarens kamp).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m.fl. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind. 2, 6. udg. 2001, s. 125-127: Martin Andersen Nexø).

81.604
Niels Kofoed: Litterære skæbnetydninger : nogle forelæsninger i dansk litteratur. - C.A. Reitzel, 1989
(heri s. 87-106: Martin Andersen Nexø).
Gennemgang af Nexøs liv og værker.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 3. udgave  / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 1, s. 361-390: Helge Rønning: Martin Andersen Nexø).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 1, s. 140-155: Knud Bjarne Gjesing: Martin Andersen Nexø).

81.64
Sven Møller Kristensen: Den store generation. - Gyldendal, 1974. - 267 sider.
Om Martin Andesen Nexø især s. 32-35; 46-49; 57-60; 111-115; 135-138; 201-207.
Om den folkelige bølge i dansk litteratur omkring år 1900.

99.1
Store danske personligheder / ved Aage Bertelsen. - udgivet af Gavekomitéen 1945. - Berlingske, 1949. - 2 bind.
(heri bind 2, s. 369-382: K.K. Nicolaisen: Martin Andersen Nexø).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 327-328: Jørgen Haugan: Nexø, Martin Andersen).

Artikler i tidsskrifter

05.6
Dansk udsyn. - Askov Højskole.
(heri 1924, s. 277-302: Johan Borup: De nyere Folkelag i dansk Litteratur).
Om Jeppe Aakjærs, Johan Skjoldborgs og Martin Andersen Nexøs forfatterskaber.

05.6
Dansk udsyn. - Vejen : Askov Højskole.
(heri 1929, s. 170-188: August F. Schmidt: Martin Andersen Nexø som Almuedigter).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. - Odense : Syddansk Universitetsforlag.
(i bind 11, 1994)
Hele bind 11 handler om Martin Andersen Nexø, se også under artikler fra tidsskrifter under litteratur om bogen.

80.5
Edda: nordisk tidsskrift for litteraturforskning. - Oslo.
(heri 1961, s. 112-135: Arild Haaland: Martin Andersen Nexø. En analyse).
Om Martin Andersen Nexøs forfatterskab.

Video, bånd, CD

99.4 Nexø, Martin Andersen
Martin Andersen Nexø : et portræt af min oldefar / manus og instruktion Stine Korst. - Venus Film, 2008. - 1 dvd-video (50 min.) : sort-hvid og farve.
Et personligt portræt af forfatteren, politikeren og mennesket Martin Andersen Nexø (1869-1954). Foruden oldebarnet, som ikke har kendt ham, medvirker bl.a. hans yngste barn, May, og redaktøren og forfatteren Børge Houmann. Filmen fortæller fragmenter af hans lange og turbulente liv i en spændende tidsperiode.
Dansk tale, samt sporadisk tysk og russisk tale med undertekster på dansk.

Links

Bibliografi.dk
International Forfatterbibliografi

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Leksikon for det 21. århundrede
Artikel om Martin Andersen Nexø af Henrik Yde, 2005.

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Flere artikler om Martin Andersen Nexø.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Martin Andersen Nexø.

Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle Bibliotekerne 

0
Din bedømmelse: Ingen