Mann, Thomas

Oprettet: 27.04.2012 - 10:00

Thomas Mann er en af det 20. århundredes helt store romanforfattere, og han har skildret de voldsomme samfundsændringer i århundredet og den borgerlige kulturs forfald.

Thomas Mann (1875-1955) debuterede som ung forfatter på tærsklen til det 20. århundrede og står i dag som en af de væsentligste skildrere af de voldsomme samfundsomvæltninger, der har præget århundredet, samt af den europæiske borgerlige kulturs forfald. Manns forfatterskab byder ikke på de store formelle fornyelser, som man kender fra det 20. århundredes store modernistiske romanforfattere som Marcel Proust, Robert Musil, James Joyce og Virginia Woolf. Hans romaner står dybest set i større gæld til nogle af det 19. århundredes store romanforfattere – ikke mindst russiske forfattere som Dostojevskij og Tolstoj. Alligevel må han regnes blandt det 20. århundredes helt store romanforfattere, der evner både den nøgterne realisme, det dybe psykologiske portræt og den skarpe ironi, og hvis forfatterskab forbinder brede realistiske samfundsskildringer med svimlende mytologiske og filosofiske dybder, der gør dem relevante den dag i dag.

Bohemen og borgeren

Ifølge Hermann Kurzkes fremstilling i den store biografi Thomas Mann – Livet som kunstværk var Thomas Mann en alt andet end imponerende elev i sin skoletid. Sønnen af en stolt købmandsfamilie fik middelmådige karakterer til sin fars ærgrelse. I timerne svømmede han hen i drømmerier. Forfatterambitionen havde han allerede, men den udmøntede sig mest i sentimentale digte, der blev hånet af storebroderen Heinrich Mann, der på det tidspunkt allerede var et navn i litterære kredse. Dette temmelig middelmådige udgangspunkt taget i betragtning kan det virke desto mere forbløffende, at Thomas Mann allerede som 25-årig færdiggjorde mesterværket Buddenbrooks (1901) – ikke blot et hovedværk i hans eget forfatterskab (og en roman, der indbragte ham Nobelprisen i 1929), men et af det 20. århundredes helt store romanoplevelser. Mann øste i romanen af sin egen familiehistorie i sin vældige frise over en købmandsfamilie i Lübecks storhed og fald. Romanen er båret af en utrolig detaljerigdom, men også af en fin ironi og en udsøgt fortællelyst, der trods dens længde gør den til en af de mest umiddelbart fornøjelige læseoplevelser i forfatterskabet. Men allerede i dette ungdomsværk finder man også de filosofiske lag, og ligeledes fremviser romanen en tydelig konflikt mellem den borgerlige pligt og den kunstneriske skaberkraft, der løber som en rød tråd gennem Manns værk. Og den skaber ikke mindst et levende portræt af hansestaden Lübeck – Manns barndomsby, der den dag i dag huser et Thomas Mann-museum, hvor man bl.a. kan studere hans omhyggelige forstudier til Buddenbrooks, der hurtigt gjorde den unge forfatter berømt – også mere berømt end storebroderen Heinrich.

Mann vaklede hele sit liv mellem livet som kunstnerisk boheme og borgerligt familiemenneske. Han giftede sig og stiftede en stor familie, men var samtidig mærket af en homoseksualitet, som han ikke talte om offentligt, og som han angiveligt aldrig levede ud, men som alligevel sætter sit tydelige spor i flere af hans værker. Mest berømt i skildringen af en ældre kunstners (fatale) besættelse af en smuk yngling i Døden i Venedig (1912), men også antydet i mange af de øvrige bøger og udtalt i hans dagbøger.

Politisk var Mann også til dels en splittet person. I 1. verdenskrig hyldede han de kulturkonservative og nationale kræfter i Tyskland, og han anså Tyskland for at have en særlig mission i en genfødsel af en europæisk kultur. Hans politiske ståsted under 1. verdenskrig førte til en årelang polemik med hans liberalt sindede og republikanske bror Heinrich. Efter krigen tog Mann gradvist afstand fra sine synspunkter, og han var tidligt ude med at kritisere den fremstormende nationalsocialistiske bevægelse. Den lagde på sin side ham for had, anså ham for landsforræder og jødesympatisør, og da nazisterne kom til magten blev Mann og hans familie tvunget i eksil, først i Frankrig og siden i USA. Herfra fortsatte Mann sin ihærdige kritik af nazismen, bl.a. i en række berømte radiotaler.

De store romaner

Thomas Mann var en uhyre produktiv forfatter, der hver dag arbejdede disciplineret med forfattergerningen, selv under de store historiske rystelser, der gennembrød livsbanen. Af samme grund efterlod han sig også et enormt forfatterskab, der rummer både romaner, noveller, fortællinger og essays. Blandt de kortere fortællinger tæller Døden i Venedig og den selvbiografiske Tonio Kröger (1903) blandt de mest berømte. Det er dog især de vældige romanværker, der cementerer Manns status som en af det 20. århundredes største forfattere. Hans store romaner rummer en episk styrke, samtidig med, at de både reflekterer Manns eget mellem kunstnerisk stræben og borgerligt liv og favner nogle af de helt centrale konflikter i århundredets europæiske mentalitetshistorie.

Buddenbrooks og Dr. Faustus

Fra den overvældende romandebut med Buddenbrooks til det ikke mindre imponerende sene hovedværk Doktor Faustus (1947) spændes en bue, der beskriver et tiltagende forfald af en klassisk europæisk dannelseskultur. Buddenbrooks lader det traditionelle borgerlige købmandshjem gå under i en romanform, der på én gang er klassisk slægtsroman og dementering af samme. I Doktor Faustus, der bruger kunstnerbiografien som form, skildres det totale værdisammenbrud og kulturens dæmoniske skyggeside. Romanen beskriver den gale og geniale komponist Adrian Leverkühn, der som Goethes Faust sælger sin sjæl til djævlen for at få fri adgang til kreative kræfter.  Djævlen stiller som krav, at Leverkühn aldrig må elske fuldt ud. Som kunstnerroman reflekterer Doktor Faustus over kunstnerens rolle som en, der altid må stå på afstand af livet for at kunne skildre det overbevisende, og romanen viser dermed den kolde og destruktive side af den kreative flamme. I et større perspektiv er romanen dog også en skildring af selve kulturens destruktive skyggeside, idet den også handler om nationalsocialismen og Hitlers fremkomst samt 2. verdenskrig. Mann skrev selv romanen i eksil, mens krigen rasede, og romanens fortæller – den borgerlige Serenus Zeitblom, der i romanen skriver en biografi om sin ven Leverkühn – henviser ligeledes til krigens rædsler, der dermed er en gennemgående klangbund for og kulmination på Leverkühns frygtelige kunst.

Både Buddenbrooks og Doktor Faustus rummer klare filosofiske referencer. I førstnævntes tilfælde bygges der på Arthur Schopenhauers filosofi, mens komponisten Leverkühns biografi i høj grad bygger på Friedrich Nietzsches, ligesom Nietzsches filosofi spiller en væsentlig rolle i romanen – uden at han dog nævnes. Mann greb i skildringen af Leverkühns musik desuden til samtidens modernistiske tolvtonemusik, og romanen rummer lange nærmest musikteoretiske og musikfilosofiske passager, der kan gøre den tung – men samtidig – fascinerende at læse. Til disse passager fik Mann hjælp af filosoffen Theodor Adorno, der selv – bl.a. i hovedværket Oplysningens dialektik – skildrede nazismen som netop et barbari, der ikke var et modstykke til civilisationen, men en skygge af denne.

Trolddomsbjerget og Josef og hans brødre

Mellem disse store romaner står den ligeledes centrale Trolddomsbjerget (1924). Trolddomsbjerget er den mest drilske af Manns store romaner, men også den præges af undergangsstemningen. Den skildrer den unge Hans Castorp, der egentlig blot skal afgive sin fætter et kort besøg på et sanatorium i bjergene, men som umærkeligt bliver en del af hverdagen på sanatoriet og ikke kan komme derfra. Sygdommen bliver normaltilstanden, og beboerne på trolddomsbjerget ender med at se de raske som en slags afvigere. Henvist til kun at beskæftige sig med sygdom og død og almindelige intriger i det lille, men samtidig meget kosmpolitiske samfund, som udgøres af sanatoriet, slumrer beboerne hen i en sært drømmelignende tilstand. Mann formår at skabe en fornemmelse af eventyr i romanen, samtidig med at han ironiserer skarpt over bl.a. tidens psykoanalyse. Det fortrængte slår ud i lys lue på trolddomsbjerget, både i form af psykiske og erotiske spændinger, men også i konfrontationen med døden. Beboerne hengiver sig til spiritisme, når de ikke fascineret studerer hinandens røntgenfotografier eller giver sig hen til lange diskussioner om form og formløshed.

Som mange af tidens øvrige store romanforfattere (Proust, Joyce, Musil m.fl.) filosoferer Mann i Trolddomsbjerget over tiden som en elastisk størrelse: Hvordan flere år kan glide hen i en sær slummer, mens et kort øjeblik kan udvide sig og få en stærk fylde. Beboerne på trolddomsbjerget lever i en helt anden tidsfornemmelse end beboerne uden for, og det er først startskuddet til 1. verdenskrig, der formår at vække dem af den eventyrlige søvn. Trolddomsbjerget har både satirisk brod og filosofisk fylde, men den kan ikke mindst læses for dens fantastiske persongalleri af skæve eksistenser, der mødes i sanatoriets eventyrlige univers.

Flere af Manns bøger tager livtag med en mytologisk side af tilværelsen i form af eventyr (Trolddomsbjerget), djævlelegender (Dr. Faustus) og Dionysos-kult (Døden i Venedig), så det kan næppe overraske, at han også greb til de bibelske myter, skønt han selv ironiserede over kristendommen. I firebindsværket Josef og hans brødre (1933-1943) skabte Mann en gendigtning af Det Gamle Testamentes fortælling om Josef. Mann skrev romanserien i eksil fra Tyskland og i fortvivlelse over de nazistiske kræfter, der stormede frem i landet. Mann var af nazisterne blevet anklaget for at være jødesympatisør, og han var da også gift ind i en jødisk familie. Ved at gribe tilbage til det gamle testamente forsøgte han selv at forsone den jødiske og den kristent-europæiske kulturarv. Eller som Villy Sørensen skriver i sit essay om Thomas Mann i bogen Digtere og dæmoner: ”At han samtidig som kunstner vendte sin samtid ryggen og åsynet mod den bibelske Joseph, kan ikke betragtes som en flugt, men som en mobilisering af myter som var ældre og helligere end det 20. århundredes myte.”

Thomas Mann og filmene

Ud over at Thomas Mann står bag et imponerende forfatterskab, er en af grundene til hans fortsat store udbredelse uden tvivl de mange film og TV-serier, som hans forfatterskab og liv har kastet af sig. Den prisbelønnede dramadokumentar Familien Mann fra 2001 af Heinrich Breloer skildrer hele Thomas Mann' og hans families dramatiske liv gennem det 20. århundrede. Ligeledes er adskillige af hans romaner filmatiseret. Hovedværket Buddenbrooks blev allerede genstand for en stumfilm i 1923. Siden er den blevet filmatiseret mange gange, senest i 2008 – ligeledes instrueret af Heinrich Breloer. I 1979 blev romanen gjort til TV-serie i 11 afsnit af Franz Peter Wirth. Mest uomgængelig er dog filmatiseringen af Døden i Venedig fra 1971. Skønt Døden i Venedig er en af de mindre bøger i forfatterskabet, blev den i italienske Luchino Viscontis instruktørhænder alligevel til en klassiker i filmhistorien – ikke mindst takket være de stemningsfulde undergangsbilleder fra Venedig og brugen af Gustav Mahlers musik (Visconti tog sig den kunstneriske frihed til at gøre hovedpersonen Gustav Aschenbach til komponist i stedet for forfatter som i det litterære forlæg, og det var netop Mahler, der blev brugt som inspiration til skildringen af den livstrætte komponist).

Filmene kan tjene som et fint supplement til bøgerne, men naturligvis bør man først og fremmest gå til selve kilden. Manns værk er ladet med filosofiske og kulturhistoriske referencer, men drives også frem af en elementær fortælleglæde og altid levende miljø- og persontegninger, der gør romanerne til en stor læseoplevelse.

Cand.mag. Rasmus Steffensen


Læs videre:

Thomas Mann på dansk:

Se Thomas Manns samlede forfatterskab på dansk på bibliografi.dk : International forfatterbibliografi

Buddenbrooks, oversat af Niels Brunse, Gyldendal 2002.
De forbyttede hoveder og andre fortællinger, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 1960.
Den bedragne, oversat af H.C. Branner, Carin Andersens Forlag 1954.
Den udvalgte, oversat af Aage Dons, Carit Andersens Forlag 1957.
Doktor Faustus, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 2003.
Døden i Venedig, oversat af Alex Garff, Gyldendal 2000.
Felix Krull – En svindlers bekendelser, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 2004.
Fiorenza, oversat af Harald Nielsen, Nordisk Forlag 1913.
Hans kongelige højhed, oversat af L. Stange, Jespersen og Pios Forlag 1937.
Josef og hans brødre, oversat af Carl. V. Østergaard, Gyldendal 1991-1992.
Lotte i Weimar, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 1956.
Mario og troldmanden og Uorden og tidlig sorg, oversat af Ernst Thomsen, Aschehoug Dansk Forlag 1951.
Mellem kultur og politik – Taler og essays 1926-1953, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 1965.
Richard Wagner, oversat af Mogens Boisen, Gyldendal 1969.
Trolddomsbjerget, oversat af Ulrich Horst Petersen, Gyldendal 2000.
Thomas Mann fortæller – Tonio Krøger og andre udvalgte noveller, oversat af Th. Steinthal og Johannes Wulff, Carit Andersens Forlag 1962.
Tyskland og Tyskerne – taler og essays 1936-1947, oversat af Axel Davidsen, Det danske forlag 1948.

Sekundær litteratur:

Bøger

99.4 Mann, Thomas
The Cambridge companion to Thomas Mann / edited by Ritchie Robertson. - Cambridge : Cambridge University Press, 2002. - xxiii, 257 sider. - (Cambridge companions to literature). 
Indhold: T.J. Reed: Mann and history ; Mann as diarist. Paul Bishop: The intellectual world of Thomas Mann. Michael Minden: Mann's literary techniques. Andrew J. Webber: Mann's man's world: gender and sexuality. Mark M. Anderson: Mann's early novellas. Ritchie Robertson: Classicism and its pitfalls: Death in Venice. Alan Bance: The political becomes personal: Disorder and Early sorrow and Mario and the magician. Judith Ryan: Buddenbrooks. Michael Beddow: The magic mountain. Wolf-Daniel Hartwich: Religion and culture: Joseph and his brothers. Susan von Rohr Scaff: Doctor Faustus. Yahya Elsaghe: Lotte in Weimar. Frederick A. Lubich: The confessions of Felix Krull, confidence man. Hinrich Siefken: Mann as essayist. Timothy Buck: Mann in English.

99.4 Mann, Thomas
Kurzke, Hermann: Thomas Mann : livet som kunstværk. - Bahnhof, 2010. - 668 sider. 
Lang og grundig biografi om Thomas Manns liv og værk.

99.4 Mann, Thomas
Mann, Thomas: Thomas Mann i syv sind / redigeret af David Bugge og Ole Morsing. - Frederiksberg : Anis, 2007. - 206 sider. 
En analyse af syv af Thomas Manns romaner
Indhold: Ole Morsing: En forfatter bliver til : Buddenbrooks. Christian Bank Pedersen: Kirkegårdens latterligste klassiker : om berømmelse, litteratur og undergang i Døden i Venedig. Børge Kristiansen: Den "håbløse uvidenheds bevidsthed" : Thomas Mann som ironiker i Trolddomsbjerget. Claus Oldenburg: Re-mytologisering : om den lutherske agnostiker Thomas Mann og det mytisk-religiøse univers i Josef og hans brødre. Kirsten Nielsen: Thomas Mann som bibelfortolker : Gudsbilledet i Josef og hans brødre. Kasper Støvring: Radikalkonservativ kulturkritik : Doktor Faustus. Søren R. Fauth: Kunstneren mellem vindbøjtleri, narcissisme og dekadence : Felix Krull : en svindlers bekendelser.

99.4 Mann, Thomas
Mann, Thomas: Thomas-Mann-Handbuch / herausgegeben von Helmut Koopmann. -Fischer Taschenbuchverlag, 2005. - xviii, 1036 sider.

99.4 Mann, Thomas
Navntoft, Rasmus: Thomas Mann : på sporet af en ny humanisme. - Per Kofod, 2012. - 177 sider.
Indhold: Den åndelige sygdoms republik ; Buddenbrooks : fra oplysning til opløsning ; Døden i Venedig, Doktor Faustus : tilbage i det mytologiske urdyb ; Trolddomsbjerget : organisk humanisme som demokratisk mytologi ; Josef og hans brødre, Loven : civilisationen forfra ; Refleksioner i dag : metaforisk kulturkritik i en krisetid.

Afsnit i bøger

81.04
Sørensen, Villy: Digtere og dæmoner. - Gyldendal, 2003.
(heri s. 97-124: Faldets digter : Thomas Mann).
Det dæmoniske i kulturen hos Thomas Mann indkredses primært i et interessant essay om Doktor Faustus.

Links

Buddenbrookhaus
Besøg hjemmesiden til Thomas Mann-museet i Lübeck.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Litterature Ressource Center
En omfattende side om forfatterens liv og forfatterskab. Den litteraturvidenskabelige database er en betalingsbase , der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.

Nobelprisen i litteratur
Side om Thomas Mann som modtog Nobelprisen i litteratur i 1929. Siden indeholder bibliografi, biografi, nobelpristale m.m.

Pegasos
Forfatterportræt på engelsk fra den finske litteraturside Pegasos.

Projekt Gutenberg.
Et udvalg af forfatterens værker i fuldtekst på tysk og engelsk.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Thomas Mann hjemmeside
Om Thomas Manns liv og værker og analyser af forfatterskabet.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel  om Thomas Mann på dansk. Engelsk artikel.

Wikipedia
Grundig artikel om Thomas Mann på tysk

 
Cand. mag. Rasmus Steffensen

0
Din bedømmelse: Ingen