Jessen, Ida - Børnene

Oprettet: 28.11.2012 - 11:09

Bog: "Børnene" af Ida Jessen

Bogens forside

Fraskilte Solvej flytter til Hvium - og datteren, der bor hos faren. Solvej giver stof til sladder i landsbyen, selvom hun som sundhedsplejerske hjælper mange og ser mange ting.

Forfatter: 
Ida Jessen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
320
Lån bogen - Køb bogen

Med voldsomhed rører menneskene hinanden i Ida Jessens Børnene.

For ca. 300 år siden, da mennesket fyldte mindre og Gud mere, mente man, at følelser ikke kom indefra, men i stedet var en voldsom kraft, der udefra greb mennesket i mødet med omverden. Samme fornemmelse får man, når man læser Ida Jessens Børnene, på trods af at handlingen foregår mellem 1992 og 2007. Romanens personer, og ikke mindst hovedpersonen Solvej, kastes rundt i tilværelsen, forårsaget af kroppens begær og store følelserne i mødet med andre mennesker.

Det er to fremmede, mor og datter, der ankommer til huset i skoven ved byen Hvium i bogens begyndelse. Noget er galt, og Solvejs liv er gået skævt. Gennem en række tilbageblik i romanens første del får vi forhistorien. Solvej har været gennem en skilsmisse, og har sin mor med til huset, mens Solvejs egen datter Christiane er fraværende. Solvej flytter da også kun til Hvium for at kunne være nær ved Solvej, der med sin far er flyttet fra København til Hvium. Moren rejser, og tilbage er Solvej, alene, fremmed og uden at være hægtet fast til andet end sin egen krop.

Kroppen spiller en central rolle. Da Solvej endelig finder en ro ved den stille mand Ebbe, hedder det med stor selvindsigt om ham: ”Han kendte ikke til kroppenes forbundethed og sjælens vanvittige ensomhed.” (287). Det er med kroppen, at Solvej danner forbindelser til andre mennesker. Først utroskaben med Tobias, der får Solvejs ægteskab til at gå i stykker. Siden i Hvium, hvor hun tiltrækkes af den stærke og handlekraftige Søren Martinsen, der i sit eget ægteskab invaliderer sin kone med både psykisk og fysisk vold. Da Solvej bryder med Søren Martinsen, leger Ida Jessen med thriller-træk, da Søren starter sit magtspil. Det er elementært spændende.

Bogens stil er klassisk realisme, og dramaet som skildres på siderne, er ikke nødvendigvis mere dramatisk, end de dramaer, der på forskellig vis opstår i ethvert menneskes liv, når perspektivet udvides til 16 år. Fortælleren er også traditionel med fuld adgang til alle personernes tanker, men benyttet således, at vi kun oplever historien fra én synsvinkel i hver scene. Denne fortælletekniske klarhed bruges dog kun til at lade os se, hvordan personerne farer vild i deres egne tanker. Uklarheden og usikkerheden opstår, fordi personerne ganske enkelt og helt realistisk ikke forstår sig selv. ”Sjælens vanvittige ensomhed”, som kendetegner flere personer, giver en klaustrofobisk tankerække, hvor den eneste vej ud er gennem kroppen.  Men det sker også igen og igen.

Børnene er delt i tre dele efter årstal. I første del følger vi Solvej, og ser hvordan hun kastes på plads i tilværelsen. Da hun kommer til Hvium, er det efter at have brudt med sin mand og svigtet sit barn ved at flytte fra dem begge. Hun har gjort det, som en mor ikke må, forladt sit barn, og det prøver hun nu at rette op på. Ro kommer der først, da hun gør det forbi med sine to kærlighedsforhold. Det gamle til Tobias, der var skyld i skilsmissen, og det nye til Søren Martinsen, som hun foragter, når han ikke er der, men begærer, når han er. Det sidste brud sker først efter en graviditet uden for livmoderen, der som en kraft hinsides Solvejs kontrol sætter hende i stand til at bryde med Søren.

I anden del bredes perspektivet ud, og vi hører om bondekonen Ragna, der som den eneste tog ordentlig imod Solvej, da hun kom til Hvium. Selv lever hun i et ulykkeligt ægteskab med ungdomskæresten Pauli, som hun ikke vil bryde med.  Også når det gælder Pauli og Ragna er det med kroppen, at to menneskers samliv begyndes og afsluttes. Ragnas livsforløb blev bestemt af en tidlig graviditet med Pauli. Først da en død pige bliver fundet på gårdens jord, kan Ragna handle. Fundet af pigen udvikler sig til et skænderi mellem Ragna og Pauli, hvor den ellers blide Pauli slår Ragna. Først da kan hun gøre sig fri.

I tredje del gentager historien sig. I denne del følger vi den nu voksne Christiane, der uden Solvej ved det, har et forhold til Jon. Jon er søn af Solvejs tidligere kæreste Søren Martinsen. Som forældrene gribes børnene af følelser, de ikke kan kontrollere. Men noget er også vendt om. Denne gang er det Juliane, der bryder med sin mor og ikke omvendt. Det sker af gammel vrede over Solvejs svigt, og fordi Lisbet mangler forståelse for Julianes kærlighed til Jon. Facit er smerteligt det samme, og Solvej er igen uden kontakt til sin datter. Igen kæmper Solvej for at se sin datter, og til sidst nærmer de sig hinanden. I epilogen møder Ragna Christiane med sit lille barn – Jon har hun brudt med.

Bogens titel er Børnene, som hos Ibsen er der et element af, at børnene arver forældrenes synder. Kroppe mødes og skilles igen. Slutter Børnene med et håb, ligger det i, at Juliane ikke har forladt sit barn.

Børnene er i sin kerne en historie om menneskenes ensomhed. Nok mødes kroppene, men den voldsomme tiltrækning, krop mod krop, hindrer ikke ensomheden. Men måske er det den, der gør, at vi som mennesker mødes og danner relationer til hinanden. Kroppens vilje sætter sig blindt igennem, og menneskene bevæges. Solvejs kærlige forhold til Ebbe er Børnenes eneste forhold, der varer ved. De to voksne mennesker løser ikke hinanden fra ensomheden, men indretter sig med hinandens forskellighed. Skal man tage Solvejs ord for pålydende, sker det, uden at han forstår tråden i Solvejs liv: At kroppene er forbundet, men mennesket vanvittigt ensomt.

Gymnasielektor og ph.d. Allan Sortkkær

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Information
(heri 20/8 2009: Peter Nielsen: Litteraturen har endelig opdaget, at kvinder er uperfekte).
Interview med udgangspunkt i Børnene.

Kristeligt Dagblad
(heri 9/5 2009: Dorte Washuus: Vi skal kæmpe for at gøre vores bedste).

Kristeligt Dagblad
(heri 14/4 2010: Søren Ryge Petersen: ! Ida Jessen, du er skabt til semikolon?).
Motivationstale for romanen Børnene ved tildelingen af Boghandlernes Gyldne Laurbær.

Politiken
(heri 22/8 2009: Carsten Andersen: Hver generation har sine hundelorte).
Interview i andledning af Børnene.

Anmeldelser i tidsskrifter

61.705
Sygeplejersken
(heri 2010, nr. 7, s. 68: Jette Bagh: En sundhedsplejerske svigter sit barn).

80.5
Kritik
(heri 2009, nr 194, s. 92-94: Søren Schou: Fra en affortryllet provins).

81.1705
Litteraturmagasinet Standart: anmeldelser af ny litteratur
(heri 2009, nr. 4, s. 20: Jørgen Falkesgaard: Nødvendige skræmmer).

Anmeldelser i aviser

25/8 2009 Mai Misfeldt i Berlingske tidende
25/8 2009 Jonas Hindsholm Bentzen i Børsen
25/8 2009 Lilian Munk Rösing i Information
25/8 2009 Erik Svendsen i Jyllands-posten
25/8 2009 Lars Handesten i Kristeligt dagblad
25/8 2009 May Schack i Politiken
28/8 2009 Leonora Christina Skov i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Sentura
Michael Balle Jensen: Er vi virkelig sådan?


GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.5
Nydahl, Thomas: Skrivandets portar : litterära samtal med tio Kvinnliga författere. - Artéa Förlag, 2006.
(heri s. 93-106: På ödsliga platser, i säregna hus : Ida Jessen).
Samtale med Ida Jessen om forfatterskabet fra Vandpaladset til Den der lyver.

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad, 1999.
(i 1. udg. s. 286-287; i 2. udg. s. 199-201: Ove Ancker: Ida Jessen).

81.65
I virkeligheden: 90er-litteraturen / redigeret af Kristian Himmelstrup. – Askov Højskole, 2000.
(heri s. 54: Præsentation af Ida Jessen, s. 55-60: Ida Jessen: Kicket).
Temanummer af Dansk udsyn, 2000, nr. 1 om dansk litteratur.
Ida Jessen fortæller om, hvordan det er at være forfatter i 90’erne, om inspiration og skriveproces.

81.66
Andersen, Carsten: Forfattere i forhør. - Politikens Forlag, 2006. - 175 sider.
(heri s. 61-71: Ida Jessen: Litteratur er jo ubehagelig).
Interview med Ida Jessen om forfatterliv og litteratur, om hendes drivkraft og forbilleder.

81.66
Kraftværker : 18 nordjyske forfattere. - Nordjyske Medier, 2011. - 269 sider.
(heri s. 57-68: Ida Jessen - Skaberen af byen Hvium i Vesthimmerland).  

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 224: Vibeke Blaksteen: Ida Jessen).

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening ; Det kongelige Bibliotek ; Danmarks Biblioteksskole.
(heri 2002, nr. 3, s. 25-27: Sara Nørholm: I litteraturens rum: en samtale med forfatteren Ida Jessen om markante steder, stille eksistenser - og alt det vand).

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 9/2 2002: Knud Wilhelmsen: Det kommer indefra).
Interview om Ida Jessens liv og forfatterskab.

Kristeligt Dagblad
(heri 6/10 2006: Rikke Rottensten: Mennesket er hendes projekt. Portræt af Ida Jessen).

Politiken
(heri 18/4 2000: Carsten Andersen: Håndskrevne hemmeligheder).
Interview.

Politiken
(heri 4/6 2006: Carsten Andersen: Forfatteren Ida Jessen: Litteratur er jo ubehagelig).
Interview

Weekendavisen
(heri 3/9 1999: Synne Rifbjerg: Den virkelige verden. – (Nye tider nye stemmer).
Interview om Ida Jessens liv og forfatterskab.

Weekendavisen
(heri 17/8 2001: Henning Thøgersen: Liv og løgn).
Interview omkring Den der lyver.

Video, bånd, CD

99.4 Jessen, Ida
Ida Jessen - i Koplevs krydsfelt (cd) / tilrettelagt af: Kjeld Koplev. -
DR Multimedie, 2002. - 2 cd'er (110 min.). - (Litteratur - forfattersamtale).
Produceret af P1 i 2001.
Portrætsamtale med Ida Jessen (f. 1964) om at vokse op i et lille samfund, hvor alle ved alt om hinanden, om ungdomsår, år i Nordnorge og om at blive en succesrig forfatter

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Ida Jessen. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Bibliotekar Rikke Beck Walther, Vejle Bibliotekerne

0
Din bedømmelse: Ingen