Hovedtemaet i Hanne-Vibeke Holst nøgleroman Kongemordet er kvinders styrker og svagheder fanget ind i en gribende fortælling.
Hanne-Vibeke Holst (f.1959) er en forfatter, der hovedsageligt skriver bøger om kvinder for kvinder. Gennemgående temaer som kærlighed og kvinders kamp for at vise deres værd samt få familieliv og egne ambitioner til at gå op, er, som i eksempelvis Therese trilogien (1992-98), Min mosters migræne (1999) og Kronprinsessen (2004), gennemgående temaer i hendes forfatterskab.
Kongemordet, der er en selvstændig fortsættelse til Kronprinsessen, er ingen undtagelse fra reglen. Selv om den er blevet kaldt en ”nøgleroman”, idet dens politiske plot til tider læner sig næsten ucensureret op ad autentiske begivenheder i dansk politik, er dens hovedtema endnu engang kvinderne og deres styrker og svagheder.
Hanne-Vibeke Holsts sproglige tone er karakteristisk ved dets rap-i-replikken-agtighed, og personernes dialoger antager ofte karakter af små orddueller, der dels fungerer som underholdende indslag og dels er med til at skabe dynamik og drive plottet energisk fremad. Hanne-Vibeke Holst forsøger ikke at flygte fra flosklerne i hverdagssproget, derimod bider hendes sprog sig netop fast i hverdagen for at belyse dennes problematikker ” i øjenhøjde.”
Kongemordet begynder på den politiske valgaften 2001, hvor Venstre netop har væltet den Socialdemokratiske regering og nu sidder på magten. Inden for Socialdemokratiets egne rækker brydes gamle alliancer, og nye kommer til, da den nu tidligere statsminister Per Vittrup i mange af sine partifællers øjne ikke længere anses for at kunne relancere partiet og skabe en ny og stærk profil udadtil. I Borgens mørke korridorer peges der sammensvorent på den tidligere finansminister, Gert Jacobsen, som den stærkeste kandidat til at overtage formandsposten i partiet. Imidlertid fungerer romanens politiske plot mest som baggrund for romanens andet hovedplot: hustruvold og kvindeundertrykkelse.
En helt anden type magtkamp forgår nemlig bag lukkede døre i et nydeligt parcelhus, hvor Gert Jacobsens kone, Linda, har vænnet sig til at liste lydløst omkring i sit eget hjem for ikke at vække sin mands vrede, så han igen risikerer at miste besindelsen og i et øjebliks vildt raseri skal fare brutalt over hende. Nok fremstår Gert i det offentlige rum som en karismatisk toppolitiker, men bag facaden udvikler han nærmest psykopatiske træk. Linda lever en både angstfuld og dybt isoleret tilværelse, og for at glemme sig selv og sine tabte drømme har hun udviklet et misbrug af stærk spiritus. På trods af Lindas stagnerede og triste tilværelse har hun bevaret en sund portion selvironi og fandenivoldskhed, som end ikke Gert kan kue.
Gennem finurlige plotmanøvrer knyttes Lindas skæbne sammen med den unge og smukke Yasemin, som Gert sværmer for, og som han har ansat som sin studentermedhjælper på Borgen. Yasemin er fra Tyrkiet, og modsat sine forældre føler hun sig på mange måder hjemme i Danmark og står således med en fod plantet i hver af de to vidt forskellige kulturer. Yasemin-karakteren gør romanen særlig aktuel i samtidsdebatten, da den behandler emnet integration ved at fortælle om den set indefra, og når Hanne-Vibeke Holst lader os dele Yasemins synsvinkel, er det på godt og ondt os selv, danskerne, vi får øje på. Desuden kredser Hanne-Vibeke Holst i Kongemordet om, hvordan mennesket formes af sine rødder og sit miljø, men en vigtig pointe er, at det stadig har muligheder for at vælge sin egen tilværelse og bryde med psykologiske og sociale bånd.
Stud.mag. Ditte Ernst, april 2006
Læs også Kirsten Bennekous anbefaling af bogen
Litteratur om bogen
Artikler i aviser
Berlingske tidende
(heri 5/11 2005: Mads Kastrup: "Det handler ikke om Lykketoft")
Interview angående læsning af Kongemordet som en nøgleroman og om det kønspolitiske tema i romanen.
Berlingske tidende
(heri 26/11 2005: David Trads: Er Hanne-Vibeke Holst sladdervorn, o.k. eller bare for smart?)
Artiklen diskuterer hvorvidt en forfatter kan tillade sig at skrive romaner over virkelige personer.
B.T.
(heri 6/11 2005: Maria Holkenfeldt Behrendt: Magtfulde mænd går amok derhjemme)
Interview.
Ekstra Bladet
(heri 27/10 2005: Elisabet Svane: Dæmonen Mogens)
Elisabet Svane sætter navne på, hvilke virkelige personer fra Christiansborg, hun mener, har været inspiration for Hanne-Vibeke Holst.
Fyens stiftstidende
(heri 6/11 2005: Bent Holbek Jensen: De må gerne hade mig)
Kort interview om researchen og inspirationen fra virkeligheden.
Jyllands-posten
(heri 20/11 2005: Michael Enggaard og Jette Meier Carlsen: Voodoodukke på mission)
Interview bl.a Hanne-Vibeke Holst' far og om mænd og kvinder, magt, kønsroller og ligestilling.
Kristeligt dagblad
(heri 12/11 2005: Lena Lee Skibye: Med volden følger magt)
Interview om vold og magt.
Politiken
(heri 1/11 2005: Carsten Andersen: Det er sgu aldrig sjovt at få brækket næsen)
Interview om hvor tæt romanen er på virkeligheden.
Anmeldelser i aviser
8/11 2005 Jens Andersen i Berlingske tidende
8/11 2005 Birgitte Grue i B.T.
8/11 2005 Christa Leve Poulsen i Børsen
6/11 2005 John Chr. Jørgensen i Ekstra bladet
3/11 2005 Per Storm Madsen i Fyens Stifstidende
8/11 2005 Marie Louise Kjølbye i Information
8/11 2005 Henriette Bacher Lind i Jyllands-posten
8/11 2005 Anne Grete Jacobsen i JydskeVestkysten
8/11 2005 Vibeke Blaksteen i Kristeligt dagblad
8/11 2005 Søren Vinterberg i Politiken
11/11 2005 Bo Bjørnvig i Weekendavisen
Anmeldelser på nettet
e-pressen
Kirstine Ersbøl: Bag facaden
kritiskportal.dk
Henning Prins: De tørre tævs politik
Litlive
Kristine Kabel: Kongemordet af Hanne-Vibeke Holst
Sentura
Ulf Joel Jensen: En stribe af oaser
smag på bøgerne – en bid om dagen