Helle, Helle - Rødby-Puttgarden

Oprettet: 27.09.2005 - 12:05

Bog: "Rødby-Puttgarden" af Helle Helle

Bogens forside

Skildring af søstrene Jane og Tines liv som ekspeditricer i parfumeriet på Rødby-Puttgarden-færgen engang i 1980'erne. Et jævnt, almindeligt og ufarligt liv, sådan set.

Forfatter: 
Helle Helle
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
174
Lån bogen - Køb bogen

Stumper af hverdagsliv, replikker og erindringer væves sammen. Intet er for småt til at blive fanget ind i Helle Helles realistiske stil.

Hverdagens små hændelser, som reparationen af en gyngestol, mødet med barndomsvenner, naboer og arbejdet på færgen, forbindes med erindringsglimt der kredser om barndommen og de to søstres døde mor. I disse erindringsglimt fortælles om barndommen og moderen med en styrke der minder om den lænke dværgene smedede til at binde fenrisulven med, smedet som den var af sære, skrøbelige ting som lyden af kattetrin, kvindeskæg og fuglespyt, kort sagt ting så små at man under læsningen ofte griber sig selv i at undre sig over hvordan ens egen erindring også er bundet af lugten af en trøje, måden et ord bliver sagt på, trekornsbrød og andet af samme rodede skuffe.

Romanen er erindrings- og beskrivelseskunst af høj karat, og den får Rødby til at blive en levende by. Således bliver Rødby-Puttgarden en roman, hvis jegfortæller – Jane – forsøger at holde fast i sin fortid. Men Jane er en jegfortæller, der er klar over, at hendes fortælling samtidig er det, der adskiller hende fra barndommen og moderen.

På romanens første side fortælles det kort at fire er døde på en uge, og på samme side praler storesøsteren Tine kærligt af Janes studentereksamen. Senere viser det sig at moderen døde samme dag som Jane var oppe i skriftlig dansk. Et sted siger moderen også direkte til Jane, at det skriftlige har hun fra hende. Den metode Jane gør brug af som fortæller, er den herman bangske, der ikke beskriver følelser direkte, men kun det aftryk, de sætter på en persons handlinger. Men metoden har Jane også fra moderen. På vej hjem fra moderens begravelse får de to søstre af en venlig nabo to bakker stikkelsbær. Jane slutter beskrivelsen af moderens begravelse således: ”Jeg tog gryden af blusset. Hvis nogen spurgte vores mor, hvordan hun havde det, fortalte hun, hvad hun havde lavet. Nu havde jeg lavet stikkelsbærgrød. Tine kiggede på mig.”

Det er af moderens død Janes fortælling og metode udgår. Man kan læse de mange dødsfald i romanen som et symbol på at Jane ikke kun med fortællingen gør Rødby og sin fortid levende, men at udgangspunktet for hendes fortælling er at fortiden er tabt. Et lukket land. Fortællingen er på den ene side det, der sætter Jane i stand til at tilegne sig barndommens Rødby på ny, men på den anden side placerer den Jane uden for det miljø, hun kommer fra. At fortælle om sin fortid er ikke kun at nærme sig den, det er også at fjerne sig fra den. Måske er det netop fordi Jane halvvejs indser at hendes fortælling nok i sidste ende er med til at fjerne hende fra Rødby og moderens verden, at turen tilbage er så gribende. Glimt fra et lukket land.

Søsteren og Jane havde i deres barndom et ritual omkring torsdagens ugeblade: ”Ved du hvad? sagde den ene? Nej, og jeg vil selv læse det, sagde den anden.”

Sådan er det også med Helle Helles roman. Den skal læses selv.

Stud. mag Jakob Kousgaard Mikkelsen, okt. 2005.

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

99.4
Hvor lidt der skal til : en bog om Helle Helles forfatterskab / redaktører: Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Per Krogh Hansen. - Rosinante, 2011
(heri s.163-186: Trine Wittenburg Kvorning: På jagt efter en undertekst. Rødby-Puttgarden, 2005)

Artikler i tidsskrifter

80
Nordica : tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik
(heri 2001, nr. 28, s. Astrid Merete Kirkegaard: Provinsen som litterær topos : Ida Jessens Hvium-trilogi og Helle Helles Rødby-Puttgarden)

Artikler i aviser

Berlingske tidende
(heri 9/4 2005: Søren Kassebeer: Den halve historie er altid den bedste).
Interview i anledning af udgivelsen af Rødby-Puttgarden.

Information
(heri 8/7 2005: Karen Syberg: Jeg bryder mig ikke om spænding i tilværelsen).
Interview om Rødby-Puttgarden og Helle Helles egen private tilværelse.

Kristeligt dagblad
(heri 30/7 2008: Freja Bech-Jessen: På besøg i Helle Helle-land)
Om en tur til de sydlige Lolland for at finde sporene efter forfatteren selv og hendes hovedperson i Rødby-Puttgarden.

Politiken
(heri 7/5 2005: Lotte Thorsen: Alle mennesker kommer sgu fra et sted i provinsen).
Interview i anledning af udgivelsen af Rødby-Puttgarden.

Politiken
(heri 21/5 2006: Carsten Andersen: Alt det munden ikke siger. - (Forfattere i forhør)).
Interview med Helle Helle om Rødby-Puttgarden

Anmeldelser i aviser

12/4 2005 Per Krogh Hansen i Berlingske tidende
12/4 2005 Ida Hejlskov i B.T.
12/4 2005 Christa Leve Poulsen i Børsen
12/4 2005 John Chr. Jørgensen i Ekstra bladet
12/4 2005 Erik Skyum-Nielsen i Information
12/4 2005 Jon Helt Haarder i Jyllands-posten
13/4 2005 Moritz Schramm i Kristeligt dagblad
12/4 2005 May Schack i Politiken
15/4 2005 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser i tidsskrifter

00.4
Bogmarkedet
(heri 2005, nr. 8 s, 31: JL: Parfume 

81.17
Graf: blad om bøger.
(heri 2005, nr. 1, s. 4: Julie Bjørchmar:  Rødby-Puttgarden)

81.17
Standart: anmeldelser af ny litteratur
(heri 2005, nr. 3, s. 17: Lisbeth Brænder: Helle for Tine og Jane)


Generelt om forfatteren

Afsnit i bøger

70.15
En tradition af opbrud : avantgardernes tradition og politik / redigeret af Tania Ørum, Marianne Ping Huang og Charlotte Engberg ; med bidrag af Hubert van den Berg m. fl. - Spring, 2005.
(heri s. 275-283: Charlotte Engberg: Hverdagen kort fortalt: realismens genkomst i Helle Helles kortprosa).
Universitetsniveau.

70.15
Virkelighedshunger : nyrealismen i visuel optik : antologi / redigeret af Britta Timm Knudsen og Bodil Marie Thomsen. - Tiderne Skifter, 2002.
(heri s. 221-228: Britta Timm Knudsen: Teksten på overfladen: Interview med Helle Helle).
(heri s. 242-247: Britta Timm Knudsen: Realisme på overfladen).

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2008. - 5 bind.
(i bind 5, s. 581-583: Eksempler på liv - Helle Helle).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005-2006. -  4 bind.
(i bind 4, s. 240-246: Som en samtale i bussen).

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg., 2000, s. 211: Anne-Marie Mai: Helle Helle; i 2. udg., 2003, s. 144-145: Anne-Marie Mai: Helle Helle).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 499-503: Per Krogh Hansen: Helle Helle).

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Engle i sneen: lyrik og prosa i 90erne. – Gyldendal, 1999.
(heri s. 197-206: Måden hvorpå ingenting sker: Helle Helle og novellen).

81.66
Andersen, Carsten: Forfattere i forhør. -  Politikens Forlag, 2006. - 175 sider : ill. i farver.
Tidligere offentliggjort i: Politiken., maj-juni 2005.
(heri s. 35-45: Helle Helle : alt det munden ikke siger).

81.66
Bukdahl, Lars Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. -  Borgen, 2004.
(heri s. 100-102, s. 133-134 og  s. 455-459  om Helle Helle).

81.66
Christensen, Peter: Fiktionens åbenhed - Samtaler med 11 danske forfattere - Dråben 2008
(heri s. 109-138: Fasaner er så underligt retningsløse - Spor i Helle Helles forfatterskab)

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen; under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 176-177: Annemette Hjelsted: Helle Helle).

99.4
Hvor lidt der skal til : en bog om Helle Helles forfatterskab / redaktører: Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Per Krogh Hansen. - Rosinante, 2011

Artikler i tidsskrifter

37.1489605
Dansk noter. – Dansklærerforeningen.
(heri 1999, nr. 2, s. 22-25: Helle Helle: Noter).

37.1489605
Dansk noter. - Dansklærerforeningen.
(heri 2004, nr. 1, s.12-14: Klaus Rifbjerg: Måske er længsel et bedre ord).
Om Helle Helles forfatterskab.

80
Ibid / Institut for Nordisk Sprog Og litteratur, Aarhus universitet.
(heri 2001, nr. 3, s. 51-71: Katrine Werngreen: Mellem vilkår og idealer: kønskultur i Helle Helles tekster).

81.17
Litteraturmagasinet Standart.
(heri 1998, nr. 2, s. 18-19: Jan Bruun Jensen: I virkelighedens tyste billede).
Interview med Helle Helle og Simon Fruelund.

81.605
Synsvinkler: Tidsskrift for nordisk litteratur og sprog
(heri 2009, nr. 39, s. 60-80: Anne-Marie S. Christensen: "Hold nu kæft med det der"- moral uden moralbegreber i Helle Helles tekster).

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2003, nr. 20, s. 156-175: Erik Svendsen: Forestillinger om en ukompliceret tekst).
Om minimalismen som kunstform  og analyse af Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand.
(heri 2003, nr. 20, s. 176-190: Lisbeth Christensen: Man inviteres pænt indenfor: Et dobbeltinterview med Helle Helle).
(heri 2009, nr. 28, s. 7-13: Mikkel Bruun Zangenberg: Markedsføring af selvet - Det fremstillede subjekt hos Helle Helle, Leth og Plambeck).

Artikler i aviser

Information
(heri 15/1 1998: Karen Syberg: Jeg afprøver hvor lidt der skal til.)
Interview.

Ekstrabladet
(heri 18/9 1999: Christina Hammer: Stilheden er stærkest).

Jyllands-posten
(heri 22/4 2000: Marianne Juhl: Samtalens sorte huller).

Jyllands-posten
(heri 13/6 2008: Jette Meier Carlsen: Ned til rødderne).
Interview med Helle Helle og Dy Plambeck.

Kristeligt dagblad
(heri 25/1 2003: Rikke Rottensten: Den iagttagende forfatter).
Interview. Forfatteren om sin skriveproces og sin måde at komprimere det helt almindelige liv på.

Kristelig dagblad
(heri 8/4 2011: Daniel Ørhstøm: Livet kræver fortolkning - ligesom litteraturen).
Interview

Politiken
(heri 3/4 2011: Stephanie Surrugue: Nu skriver Helle Helle om drama og sex med DSB-mand. I billetsalget).
Interview

Politiken
(heri 24/1 2012: Birgitte Kjær: Helle Helle vinder de Gyldne Laurbær). 

Links

Danske digtere - i det 20. århundrede
Minimalisme og maksimalisme: samtale mellem Helle Helle og Per Krogh Hansen d. 26. februar 2000 på Danskstudiet i Kolding.

Forfatterweb
Dansk bibliotekscenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Hellehelle.dk
Forfatterens egen hjemmeside med blandt andet bibliografi og nyheder.

                                                                              Bibliotekar Joan Høeg, Vejle Bibliotekerne

0
Din bedømmelse: Ingen