Med En dråbe i havet har Kirsten Hammann skrevet en roman, der for et kort øjeblik kaster ringe i det hav af problemer, der omgiver lille Danmark.
Vi kender hende godt, Mette. Ikke alene deler hun navn med hovedpersonen i Kirsten Hammanns forrige roman Fra smørhullet, men samtidig er hovedpersonen, Mette, i Hammanns seneste roman også prototypen på en gennemsnitsdansker med alt, hvad det indebærer af hverdagsbanaliteter, dårlig samvittighed over den vestlige overflod og en pinlig ligegyldighed i forhold til alle de små børn, der sulter i Afrika.
Mette er 40 år og gift med Martin. Sammen har de søde, kloge Sofie på fem. Mette spiser, bager boller, hygger, har weekendsex, shopper, sover og kværner løs med tanker om stort og småt. Alt i alt minder Mette altså umådeligt meget om den Mette, som lå på sofaen og proppede slik i munden i Fra smørhullet. Men der er forskelle. Mette havde tilnavnet Normal i Fra smørhullet. I En dråbe i havet har hun skiftet tilnavnet ud og kalder sig i stedet for Mette Mæt. Og samtidig har hun rejst sig fra sofaen. Hun har sat sig for, at hun vil skrive en bog om ulandene for på den måde lave et opråb eller et bidrag, der kan gøre opmærksom på problemerne ude i verden. Men samtidig fungerer bogen som et påskud for at slette hendes egen kronisk dårlige samvittighed over at leve i en tryg og beskyttet del af verden, mens børn sulter, dør af Aids og mister forældre.
Mettes problem er dog, at hun ikke selv vil rejse ud i virkeligheden og opleve elendighederne, for hvad så med Martin - og Sofie, som skal hentes i børnehaven! I starten går det derfor også ret skidt med at få skrevet bogen; hun når lige at blive klar til at arbejde, men så overmander sulten hende. Og så når hun ikke mere den dag. I stedet fortsætter hun med at kværne løs og skiftevis have dårlig samvittighed og være fuldkommen ligeglad med andre end sig selv og sin lykkelige lille familie.
Ligegyldigheden og dobbeltmoralen i Mettes moralske stemningsskift har Kirsten Hammann placeret på kunstfærdig vis i romanens fortællerstemme. På den ene side ligger fortællerstemmen utrolig tæt op ad Mette selv og gengiver hendes tanker og handlinger. Men på den anden side er det hele fortalt i tredje person og dermed får fortællerstemmen lejlighed til at skyde en hvislende ironi og svag misbilligelse ind i forhold til Mettes tanker og handlinger. Og det er samtidig netop i kraft af disse små sprækker i fortællerstemmen, at læseren får plads til selv at tænke, at krumme tæer over at genkende sig selv i Mette og ikke mindst at lade sig forarge.
Det er også i disse sprækker, at man som læser får øje på Mettes selvbedrag. For alene det faktum, at hun kalder sig selv for Mæt, men alligevel konstant overmandes af sult og spiser i stride strømme påpeger, at hendes selvbillede måske er en smule fordrejet eller indbildt. Som læser stiller man sig derfor også det spørgsmål, om den absolutte familielykke, som Mette gang på gang refereret til virkelig er så rosenrød, som alt lader til.
Romanens andet tekniske greb, som skal hjælpe læseren med at forstå Mette og hendes projekt, er genrebestemt. For midt i alle hverdagsbanaliteterne griber Hammann til science fiction-genrens stærkeste våben. Hun sætter tingene på spidsen og giver Mette adgang til en virtual reality, som på én og samme gang er aldeles uvirkelig, og så alligevel mere virkelig end virkelig. Mette får allerede i romanens begyndelse kontakt til Stig, som skaffer hende adgang til Sesam. Og Sesam kender vi godt. Sesam er i familie med klædeskabet, som gav fire engelske børn adgang til Narnia, kaninhullet, som gav Alice adgang til Undreland og hulen i Bergen, som gav Niles Klim adgang til den underjordiske verden. Det er dog ikke en anden eventyrlig verden, som Mette får adgang til gennem Sesam, men derimod alle denne verdens fattige, sultne og katastroferamte. Ved at gå ind at dør nummer 516 på Hotel Astor i København står hun pludselig i Indien, i Afrika eller Rumænien.
Det er særdeles urealistisk og godt nok undrer man sig sammen med Mette over, hvordan det da lader sig gøre. Men alligevel er det ikke noget, der forstyrrer handlingen og troværdigheden – tværtimod virker det som en effektiv spændingsopbyggende faktor i bogen og som et virkelighedsnært eksperimentarium, hvor moralske og etiske problemstillinger, får plads til at boltre sig. Verdenen bag hoteldrøen bliver et spejl for den verden, der bliver gengivet i medierne dag efter dag.
Jo mere Mette bliver viklet ind i Sesam, jo mere synes hendes egen virkelighed dog at blive inficeret af virkeligheden bag hoteldør nummer 516. Den tredje verden er ved at krybe ind på hende både mentalt og fysisk. Hun får feber, hun plages af en underlig knude i låret og hun bytter plads med en fattig afrikansk familie for en dag, alt imens Sofie, bollebagning og aftensmad glider mere og mere i baggrunden.
Men så med ét bliver Mette revet tilbage til sig egen lille virkelighed. Pludselig er alt, hvad der hedder Afrika, sultne børn og stinkende fattigdom glemt. Martin elsker hende ikke mere – så enkelt og brutalt lyder kendsgerningen og dermed kommer mistanken om Mettes selvbedrag pludselig læseren til gode. Verden styrter sammen for Mette og den krakelerede familieidyl kan ikke længere lulles ind i selvbedrag og ydre problemer.
Hele projektet med at skrive en bog om ulandene åbenbarer sig derfor også som noget andet og mere end et halvkvalt forsøg på at gøre noget godt for andre, for overskuddet er der ikke og i virkeligheden skifter hele projektet karakter til i stedet at fremstå som et personligt udviklingsprojekt for Mette.
Med En dråbe i havet har Kirsten Hammann dermed ikke alene skrevet en historie, der for et kort øjeblik kaster ringe i det hav af problemer, fattigdom og sygdom, der omgiver lille Danmark – også selv om det måske ikke nytter noget. Romanen sætter samtidig fokus på, at den umiddelbare lykke og tryghed, der omgærer gennemsnitsdanskeren, er en skrøbelig ting, for alle mennesker er sårbare. På trods af, at man bilder sig selv og hinanden ind, at ulykken ikke kan ramme hér, så gør den det hele tiden – måske nok i et lille format set i sammenhæng med verdens store problemer. Men alligevel gør det ondt, når den sniger sig ind og river sikkerhedsnettet i stykker og Mette er i virkeligheden ikke værre eller bedre, end at hun blot viser os verden, som den er: enhver er sig selv nærmest og når ulykken rammer, er det svært at finde overskud til andre end sig selv. Ingen er usårlig eller fejlfri – heller ikke Mette.
Cand. mag. Tina Brødsgaard Andersen
Litteratur om bogen
Artikler i aviser
Berlingske Tidende
(heri 30/8 2008: Birgitte Rahbek: Jeg er også fuldstændig ligeglad).
Interview med Kirsten Hammann om En dråbe i havet.
Jyllands Posten
(heri 31/8 2008: Jesper Stein Larsen: Aflad og kunst).
Interview med Kirsten Hammann om En dråbe i havet.
Politiken
(heri 23/8 2008: Tine Marie Winther: Jeg er også selv en egoistisk skid).
Interview med Kirsten Hammann om En dråbe i havet.
Politiken
(heri 22/11 2008: Jacob Sorgenfri Kjær: Gud, jeg skal jo huske at sende noget til de fattige i Afrika).
Interview med Kirsten Hammann i anledning af, at hun fik Danske Banks store litteraturpris.
Politiken
(heri 25/11 2008: Nils Thorsen: Man skulle jo nødig kaldes science fictionforfatter).
Interview med Kirsten Hammann om hvorvidt En dråbe i havet kan karakteriseres som science fiction.
Artiklen findes på nettet under titlen Forfattere bruger sciencefiction-greb i det skjulte.
Anmeldelser i tidsskrifter
32.7205
Udvikling : månedsavis om dansk udviklingsbistand. - DANIDA, Udenrigsministeriet.
(heri: 2008, nr. 6, s. 20: Janina Graa: Giv en (lille) hånd til Afrika).
81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2008, nr. 4, s.14: Allan Sortkær: Hvis det ikke var for Mette, så gik det virkelig ikke...).
Anmeldelser i aviser
26/8 2008 Mai Misfeldt i Berlingske tidende
28/8 2008 Jonas Bentzen i Børsen
31/8 2008 Camilla Lærke Mors i Ekstra Bladet
28/8 2008 Lilian Munk Rösing i Information
26/8 2008 Jon Helt Haarder i Jyllands-posten
26/8 2008 Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt dagblad
26/8 2008 Lise Garsdal i Politiken
29/8 2008 Lars Bukdahl i Weekendavisen
Anmeldelser på netter
Kulturkapellet
Claus Krogholm: En dråbe i havet
Litlive
Kristine Kabel: Et ironisk stillads
Litteraturnu
Søren Langager Høgh: Hygge og hungersnød - Kirsten Hammann En dråbe i havet
Links
Danmarks Radio
Interview med Kirsten Hammann i Kulturguiden DR2
I anledning af nomineringen af En dråbe i havet til DRs romanpris.
Generelt om forfatteren
Bøger
Kirsten Hammann: Bruger De ord i kaffen? : roman; Bruger De ord i kaffen? : poetik. - Gyldendal, 2001. - 120, 83 sider.
To bøger i én, begge handler om forfatterens kamp med ordene og stoffet, om skriveprocessen. Poetik skrevet i en absurd, uhøjtidelig og fantasifuld stil.
Afsnit i bøger
81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-.
(i bind 5 : 1960-2000, s. 565-569: Kvindelige tilstande - Kirsten Hammann).
81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005- .
(i bind 4., s. 198-203: om Kirsten Hammann).
Kort om forfatterskabet.
81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg., 2000, s. 182-185; i 2. udg., 2003, s. 131-133: Peter Kaspersen: Kirsten Hammann).
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-. - bind.
(i bind 3, s. 491-498: Marie Lund Klujeff: Kirsten Hammann).
81.65
Hybrider : fra traditionsbevidsthed til radikaliserede litterære udtryk / interviewer Rolf Sindø. - Syddansk Universitetsforlag, 2003.
(heri s. 143-153: Rolf Sindø: Ikke ret meget af det jeg laver er håndværk).
Interview fra 2001.
81.65
ORDKVINdTET 97: Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, Pia Juul, Juliane Preisler: fem forfatterinterviews / ved Eigil Søholm. - Statsbiblioteket, 1997.
(heri s. 39-53: Ejgil Søholm: Det er da synd at sige til folk at det hele er uforståeligt).
Interview med Kirsten Hammann.
81.65
Erik Skyum-Nielsen: Engle i sneen : lyrik og prosa i 90erne. - Gyldendal, 2000.
(heri s. 207-221: Hjertet på kommoden : Kirsten Hammann og katastrofen).
Især s. 207-208, 211-212, 214-221: om Kirsten Hammann.
81.66
Carsten Andersen: Forfattere i forhør. - Politikens Forlag, 2006.
(heri s. 89-101: Kirsten Hammann).
Interviewet er tidligere offentliggjort i: Politiken, maj-juni 2005.
81.66
Lars Bukdahl: Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. - Borgen, 2004.
(heri s. 87-90, s. 435-441: om Kirsten Hammann).
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 155-156: Marianne Stidsen: Kirsten Hammann).
Artikler i tidsskrifter
Ildfisken: tidsskrift for ny litteratur.
(heri 2001, nr. 27, s. 6-14: Rolf Sindø: Ikke ret meget af det, jeg laver, er håndværk).
Interview.
80.5
Den blå port : dbp : tidsskrift for litteratur. - Athene.
(heri 2007, nr. 73, s. 57-67: Lillian Munk Rösing: Fra Vera Winkelwir til Mette Middelmål : om Kirsten Hammanns prosaværk).
En samlet læsning af Kirsten Hammanns prosaforfatterskab.
80.5
Kritik. - Gyldendal.
(Heri 1996, nr. 121, s. 12-21: Michael Nielsen: Det groteske og det fænomenale : korporlige læsninger af Kirsten Hammann og Solvej Balle).
Især analyse af Mellem tænderne og Vera Winkelvir s. 12-16.
Artikler i aviser
Information
(heri 13/1 1998: Karen Syberg: Fordi jeg bliver rasende. - (De næstyngste)).
Interview.
Politiken
(heri 18/6 2006: Carsten Andersen: Se, der er Kirsten. Hun hedder også Hammann. Det er hende, der skriver. Det er Kirsten Hammann, der skriver).
Interview i serien Forfattere i forhør.
(heri 27/4 2001: Henning Thøgersen: Vera Winkelvir rider igen).
Interview.
Links
Danish Literature
Hjemmeside udgivet af Kunststyrelsens Litteraturcenter. Indeholder bl.a. forfatterportrætter med introduktion til forfatterskab, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip og oplysninger om hvilke sprog, forfatteren er oversat til. Findes også på engelsk.
Forfatterweb
Dansk bibliotekscenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker
Nikweb
En privat side, der giver meget information om forfatterskabet.
Siden er meget speciel grafisk - den skroller på langs.
Tale i anledning af Beatrice-prisen.
Sven Holms tale i anledning af uddelingen af Det danske Akademis Beatrice-pris 2005 til Kirsten Hammann. Han giver et fint rids af forfatterskabet.
Bibliotekar Joan Høeg og Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotek
smag på bøgerne – en bid om dagen