Gyllembourg, Thomasine

Oprettet: 17.06.2010 - 10:03

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens største og mest produktive forfattere, der lagde grunden til dansk kvindelitteratur.

Thomasine Gyllembourg (1773 – 1856) var trods sin sene udgivelsesdebut som 53-årig en af guldalderens største og mest produktive forfatterinder. Hun ses på mange måder som den forfatterinde, der lagde grunden til den danske kvindelitteratur, idet hun i modsætning til sine forfatterkolleger satte nye og hidtil uberørte emner under lup, når hun skrev om kvindens position og om hverdagslivet, som det tog sig ud i 1800-tallet. Hun gjorde med andre ord familielivet til litterært emne og lod kvinden som litterær karakter træde frem i lyset og få identitet.

Selv var Thomasine Gyllembourg en kvinde med stærk personlighed og vilje, og allerede som barn var hendes begavelse tydelig. Som den ældste af fem søstre voksede hun op i en velhavende, borgerlig familie med stærke familiebånd og -værdier. Moren døde tidligt, men faren, som, udover sit arbejde som dispachør og statsmægler (fordeler af tab ved havari), dyrkede kunsten og videnskaben, sørgede for en omhyggelig og kyndig opdragelse af døtrene og ansatte blandt andre Peter Andreas Heiberg som pigernes fransklærer. I 1790 blev Thomasine og Peter Andreas Heiberg gift, og året efter fik de sønnen Johan Ludvig Heiberg – Thomasines eneste og højtelskede barn. Der manglede dog kærlighed, fortrolighed og intimitet i ægteskabet, hvor Heibergs rationelle og kølige fremtoning stod i skarp kontrast til Thomasines lidenskabelige natur, og hun led under dette. Peter Andreas Heiberg var derimod stærkt optaget af en anden lidenskab – nemlig kampen mod enevælden, og han inviterede alle hjem, der delte hans passionerede synspunkter – heriblandt den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Baron Gyllembourg kom dagligt i hjemmet og betog Thomasine med sin kærlige og romantiske fremtoning, og snart forelskede de sig i hinanden – en livserfaring, hun senere trak på i værket Ægtestand, hvor hun netop skildrer en forsømt hustru, der fristes af en lidenskabelig bejler.

Da Peter Andreas Heiberg i begyndelsen af år 1800 blev landsforvist på grund af sin kritik af den enevældige statsmagt, søgte Thomasine meget mod tidens favorisering af langvarige ægteskaber og af familien som samfundets bastion om skilsmisse. Hun gjorde med andre ord qua sin passionerede natur op med det kærlighedsløse ægteskab; ifølge hende var det en kvindes ret at blive elsket, og gensidig kærlighed var en naturlig og fast følge af ægteskabet. Der er forskellige opfattelser af Thomasine Gyllembourgs kontroversielle skilsmissebegæring: nogle hævder, at den er et udtryk for et opgør med den patriarkalske samfundsorden, mens andre mener, at netop denne samfundsorden ses som naturens orden, og det kærlighedsløse ægteskab derimod som det unaturlige. Det er under alle omstændigheder sikkert at sige, at Thomasine Gyllembourg var en handlekraftig kvinde, der ikke gik på kompromis med kærligheden, hvor kontroversielt det end måtte være.

I de sidste år af Thomasine Gyllembourgs liv voksede en ny kvindebevidsthed frem, der fremhævede kvindens ret til respekt og frihed. Det stærke ønske om ligestilling fik hos andre af tidens forfatterinder fx Mathilde Fibiger form af kravet om individuel frigørelse og adgang til uddannelse og arbejde, mens det hos Thomasine Gyllembourg udmøntedes i hævdelsen af respekt for kvinden i hjemmet og for det særligt kvindelige – to forskellige synspunkter, der stadig præger nutidens feminismedebat. Kærlighed og varme fyldte hendes ægteskab med baron Gyllembourg, og hun lagde stor ære i at leve op til sin rolle som den gode hustru.

Efter baron Gyllembourgs død i 1815 blev Thomasine Gyllembourg guvernante og huslærerinde for sin fætters otte børn, men i 1822 flyttede hun ind hos sin søn. I 1827 fik hun sin litterære debut, da sønnen opfordrede hende til at skrive et bidrag til sit nye litterære blad Kjøbenhavns flyvende Post. Inspireret af et brevkassebrev skrev hun et fiktivt indlæg, hvilket blev starten på brevromanen Familien Polonius, som hun udgav under pseudonymet ”Forfatteren til en Hverdagshistorie”.  Dét, at hun benyttede sig af brevkassegenren samt blandede sit fiktive brev med henvisninger til tidligere trykte indlæg i bladet, skabte forvirring hos læserne omkring, hvorvidt der var tale om fiktive eller faktiske personer. På denne måde foregreb Thomasine Gyllembourg realismen som litterær genre og nogle af dens virkemidler. Fra starten var Thomasine Gyllembourgs emnevalg familien og den daglige tilværelse med dets forskellige problematikker; hun kan på mange måder siges at være foregangskvinde for den danske hverdagsrealistiske roman. Hendes jordnære og realistiske emnevalg var endvidere kontrære i forhold til romantikkens kunstneriske omdrejningspunkter; naturen og ånden og idéen om, at der via naturlyrikken og sjælelivet kunne skabes en forbindelse til Gud. Gennem sine tekster dannede hun et guldalderinterieur, der i dag bidrager til at give et klart billede af og fornemmelse for de borgerlige familiekonstellationer og hverdagens udfordringer og leben i den danske guldalder.

Mange har sammenlignet Thomasine Gyllembourg med Jane Austen og dennes litterære persongalleri og indfølende skildring af de litterære karakterer og deres problemstillinger. Kritikken af Thomasine Gyllembourg går dog på, at mens hun brillerer med sine præcise kvindeportrætter, så er mandeportrætterne mere stive og knapt så indfølte. Litteraturforsker Lise Busk-Jensen pointerede i forbindelse med Klassikerdagen i 2002, at Thomasine Gyllembourg baserede sine tekster på sin egen brogede livserfaring og derudfra i en dannelsesmæssig optik beskrev sammenhængen mellem det gode, det sande og det skønne, som hun så foreholdt læseren som dannelsesideal. I Thomasine Gyllembourgs måske bedst kendte fortælling En Hverdags-Historie fremhæver hun eksempelvis den rolige, følsomme, opofrende kvinde med den dybere personlige dannelse og visdom i modsætning til den omkringfarende, rastløse unge pige med det overfladiske selskabelige talent. Historiens mandlige fortæller tvivler da også på sin hurtige forlovelse med den unge pige, da han langsomt får øjnene op for den modne kvindes dybere og sandere kvaliteter.

Thomasine Gyllembourgs kvindeideal om den gode hustru, der i hjemmet ofrede sig for familien og herigennem nød anerkendelse, harmonerede ikke med hendes forfattervirke, som hun så som ukvindeligt; en primært maskulin virksomhed, hvilket også var en stor del af grunden til, at hun skrev under pseudonym. Derfor er det nok så paradoksalt, at det netop er via dette virke, at hun har bidt sig fast som en betydningsfuld og progressiv del af den danske litterære kulturarv. 

Litteratur af Thomasine Gyllembourg

Thomasine Gyllembourg skrev som nævnt en imponerende række værker heriblandt både noveller, eventyrfortællinger, skuespil og romaner. I nedenstående liste er fremhævet visse hovedværker, som desuden er et godt sted at starte, når man vil have en fornemmelse af Thomasine Gyllembourgs borgerlige og kønsmæssige værdier, af guldalderens borgerlige hverdags- og familieliv og ikke mindst af hendes skrivestil.  

Familien Polonius (1827)
Den magiske Nøgle (1828)
En Hverdags-Historie (1828). Et hovedværk om manden, der står mellem to forskellige kvindetyper; den overfladiske, rastløse og den rolige og dannede. Han drages umiddelbart af den første, men fortryder, da han langsomt får øjnene op for den dannede kvindes borgerlige værdier og kvaliteter.
Kong Hjort (1830)
Slægtskab og Djævelskab (1830). I dette værk gentages temaet fra En Hverdags-Historie og værket fremhæver den opofrende moderfigur og budskabet om, at moderrollen skal udfoldes indenfor den solide patriarkalske familiestruktur for at kunne bestå som ren og god.             
Den lille Karen (1830)
Sproglæreren (1831)
Magt og List (1831)
Fragtskibet Svanen (1831)
De Forlovede (1833)
Drøm og Virkelighed (1833). I dette værk indleder en mand et (erotisk) forhold under sin stand til en tjenestepige; en problematisk situation, der først løses, da han møder den kvinde, der egentlig var bestemt for ham. 
Mesalliance (1833).  Et af flere værker, der behandler konflikterne mellem køn og kulturelle normer på tværs af klasseforhold og generationer. 
De celestinske Breve (1834)
Findeløn (1834)
De lyse Nætter (1834)
Ægtestand (1835). Temaet er det kærlighedsløse ægteskab og den skuffede hustrus fascination af hjemmets romantiske franske gæst. Thomasine Gyllembourg trækker på sine egne ægteskabserfaringer, men lader ikke historien ende med virkelighedens skilsmisse, idet det ikke harmonerer med hendes dannelsesideal. Af frygt for at miste sin kone forbedrer ægtemanden sig i stedet, og Thomasine Gyllembourg gentager således sine kønsmæssige krav til både manden og kvinden: kvinden skal anerkendes samt opfylde sin rolle som moder og hustru, og manden skal sørge for de støttende, kærlige rammer.
En Episode (1835)
Extremerne (1835). I dette værk kommer kærligheden på tværs af klasseskel, idet en ærefuld, adelig fader ikke vil lade sin datter Gabriele gifte sig med den borgerlige mand, hun elsker. I værket fremhæves det borgerlige dannelsesbegreb, og der udtrykkes en stærk kritik af adelens æresbe¬greb. Gabriele er endvidere Thomasine Gyllembourgs eneste eksempel på en kvindelig kunstner, men Gabrieles kunst i form af maleriet skildres som en biting ved hendes kvindelighed, der ene og alene har til formål at bidrage økonomisk til husholdningen. Dette trækker spor til Thomasine Gyllembourgs eget problematiske forhold til og nedtoning af sin kunstneriske virksomhed. 
Jøden (1836)
Hvidkappen (1836)
Montanus den Yngre (1837)
Nisida (1837)
Maria (1839). Maria er blevet kaldt en af Thomasine Gyllembourgs mest udprægede madonnafigur. Hun lever alene med to plejebørn og afviser trods sit sparsommelige liv en rig mands kærlighed, fordi han ikke kan forene kærlighed og moderskab. Her behandles atter et af Thomasine Gyllembourgs vigtigste temaer – nemlig, at kærligheden skal indeholde både intimitet, venskab og moderskab for, at kvinden kan trives.
Een i Alle (1840). Dette værk skildrer den mandlige hovedpersons konstante søgen via diverse kvindebekendtskaber efter den kvinde, han elskede i sin ungdom, men ikke kunne få. Et fint eksempel på Thomasine Gyllembourgs evne til på fordomsfri og dygtig vis at tegne en litterær karakters psykologiske mønster, og mønstrets indflydelse på det sociale liv. 
Nær og Fjern (1841)
En Brevvexling (1843)
Korsvejen (1844)
Castor og Pollux (1844)
To Tidsaldre (1845). I dette værk sættes revolutionære frihedsidealer overfor guldalderens borgerlige dannelsesidealer. Her tegnes et portræt af endnu en af forfatterskabets madonnafigurer – nemlig Claudine, som trods sin status som forført og forladt enlig mor (set fra et borgerligt perspektiv) forbliver tro mod sine følelser og sin rolle som mor. Claudines revolutionære seksuelle frigjorthed modstilles den nye tids blide og tilbageholdne heltinde, hvis identitet ligger i omsorgen for hjemmet. En identitet, som kvinden desuden ifølge Thomasine Gyllembourg har stor indflydelse på at udvikle. 
Fru Gyllembourgs litterære Testamente (1845)

Sekundær litteratur og links

30.172
Bertung, Birgit: Gyldne lænker - kvindernes guldalder : om forholdet mellem mand og kvinde hos 10 guldalderpersonligheder. - C.A. Reitzel, 2006. - 150 sider. 
Om forholdet mellem mand og kvinde hos ti guldalderpersonligheder blandt andre Thomasine Gyllembourg. 

Litteraturforsker Lise Busk-Jensen er generelt meget interessant at læse i denne sammenhæng, idet hun er ekspert på områder som blandt andet romantikkens og guldalderens forfatterinder og feministisk teori. Af hende kan anbefales mangt og meget – fx artiklen i tidsskriftet Edda:

80.5
Edda : Nordisk tidsskrift for litteraturforskning
(heri 1989, nr. 2 side 155-170: Lise Busk-Jensen: Den højeste virkelighed selv – romantikkens kvindelige tekst ).
Om Thomasine Gyllembourg.

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(heri side 229-241: Fuldendelsens noveller : Om Thomasine Gyllembourg).
En kort indføring i Thomasine Gyllembourgs liv, værker og skrivemåde.

81.63
Busk-Jensen, Lise: Romantikkens forfatterinder / forfatter: Lise Busk-Jensen. - Gyldendal, 2009. - 3 bind (1837 sider).
(heri s. 207-215;219-227; 847-909 og mange andre sider i værkerne: om Thomasine Gyllembourg).
En disputats som er en litteraturhistorisk, social- og mentalitetshistorisk behandling af danske kvindelige forfattere fra romantikkens periode 1800-1870. Med gennemgang af 76 forfatterskaber (blandt andre Thomasine Gyllembourg), der nyvurderes som litterære udtryk for kvindernes særlige personlige erfaringer. Den danske litteratur sættes ind i en europæisk sammenhæng, hvor inspirationen fra de franske og engelske forfatterinder kortlægges.

99.1
Helleberg, Maria: Vilde kvinder, milde kvinder : 12 kvindeliv fra guldalderen. - Samleren, 2003. - 370 sider.
Biografi om 12 kvindeliv fra guldalderen blandt andre Thomasine Gyllembourg.

99.4 Gyllembourg, Thomasine
Mortensen, Klaus P.: Thomasines oprør : en familiehistorisk biografi om køn og kærlighed i forrige århundrede. - Gad, 1986. - 215 sider. - (Gads kvindebiografier).
Om forfatteren Thomasine Gyllembourgs liv og forfatterskab belyst gennem breve og samtidige udsagn.

Anne Marie Ejrnæs: Som svalen. - Rosinante, 1986. - 230 sider.
En historisk roman om Thomasine Gyllembourg, der blandt andet beskriver den kreds af spændende intellektuelle personligheder, hun omgikkes.

Links

Arkiv for dansk litteratur
Meget fin side om Thomasine Gyllembourgs liv og forfatterskab med nogle af hendes værker i fuld tekst online udgaver. ADL er et websted for den klassiske danske litteratur. Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har valgt 78 forfatterskaber til etablering af det digitale arkiv for klassiske danske forfatteres værker.

Dansk kvindebiografisk leksikon
Artikel om Thomasine Gyllembourg

Epoke - danske romaner før 1900 : analyse, periode, portræt
En god, grundig og overskuelig præsentation af forskellige aspekter af Thomasine Gyllembourgs liv og værker. Siden opdateres ikke.

Klassikerdagen - Årets forfatter 2002 : Thomasine Gyllembourg
Klassikerdagen 2002, som Lise Busk-Jensen var med til at præsentere.

Den store danske - Gyldendals åbne leksikon
Artikel om Thomasine Gyllembourg. Indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra Den store danske encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. Alle artikler er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter.

Cand. mag. Amrit Maria Pal

0
Din bedømmelse: Ingen