Ditlevsen, Tove

Oprettet: 30.09.2011 - 10:16

Tove Ditlevsen bevæger sig i sit forfatterskab mellem det selvbiografiske og det fiktive med fokus på angsten og smerten, det  "brændte" barn og de voksnes psykiske problemer.

Barndommen

Tove Ditlevsen blev født i 1917 (hun opgav dog ofte selv 1918 som sit fødselsår) i en arbejderfamilie på Vesterbro i København. Faren var intellektuelt nysgerrig og inspirerede den unge Tove til at læse, men hans følelsesmæssigt lukkede væsen og hans syn på piger forhindrede et nært forhold mellem dem. Moren var munter og udadvendt, men flygtig af natur og utilstrækkelig i sin kærlighed til datteren, hvilket satte dybe spor hos barnet Tove, der livet igennem forblev usikker på sit eget værd.
Barndommens litterære indslag bestod mestendels af salmevers fra skolen, folkeviser og farens socialdemokratiske slagsange, og det blev for den unge Tove grundlaget, fra hvilket hendes egne digte udsprang; digte, hun skrev i skjul.

Arbejderbarnets indre følelsesliv var dengang ikke noget, man talte om - endsige anerkendte, men Tove Ditlevsen tog på kontroversiel vis denne intimsfære med sig i sin lyrik og i sine romaner ved at tematisere vilkår som omsorgssvigt og fattigdom. Emner hun skildrede på realistisk vis i solidaritet med det følelsesforsømte arbejderbarn. Dette ses især i hendes romaner fra 1940’erne og frem til 1960’erne, hvor barnet er det litterære hovedmotiv, og hvor barndommens traumatiske oplevelser bliver gjort til genstand for den voksnes psykiske problemstillinger. Et litterært træk, der har rødder tilbage til 1920’erne og 1930’ernes fokus på den socialrealistiske, naturalistiske og psykoanalytiske fremstilling.

Tove Ditlevsen tog hele sit forfatterskab igennem afstand fra betegnelsen socialrealisme om sine værker, fordi hun ikke ønskede at skrive politisk. Og som kvinde blev hun da heller ikke opfordret til at deltage i arbejderkampen og andre politiske opgør. Dette holdt hende dog ikke tilbage som ivrig debattør ligesom heller ikke socialrealismen kan fornægtes fra værkerne. Der er dog tale om en anderledes form for socialrealisme: Her ‘forherliges’ arbejdernes kår ikke, ej heller er det en samfundsmæssig ubalance og overmagt, hun er oppe imod. Det er derimod den indre barske situation i arbejderklassemiljøet, hun skildrer. Arbejdermiljøets egne overgreb på kvinder og børn. Dermed fornyr hun genren og gør sig til talerør for tabuer som for eksempel barnets spirende seksualitet og seksuelle overgreb som det ses i romanen Man gjorde et barn fortræd.

Ungdommen og ægteskaberne

Trods skolens anbefalinger og modstand mod dette blev Tove Ditlevsen taget ud af skolen allerede efter sin mellemskoleeksamen; hun skulle i huset. Og hun fik da heller aldrig nogen uddannelse og var som forfatter selvlært.

Udover at være i huset, arbejdede hun på lager og som kontordame, inden hun som 22-årig fik sin litterære debut med digtet Til mit døde barn i det litterære tidsskrift for unge lyrikere Vild Hvede. I en lang årrække frem til sin død fungerede hun endvidere som brevkasseredaktør på Familie Journalen, hvor hun på sin egen rapkæftede måde gav svar på tiltale, men hvor hendes store menneskeforståelse på tværs af klasseskel skinnede klart igennem.    

Hendes møde med Vild Hvede blev skelsættende, fordi hun her traf den langt ældre Viggo F. Møller, som var redaktør af tidsskriftet. Dette blev det første af hendes i alt fire ægteskaber, der resulterede i en datter og to sønner. Ægteskaber, der på forskellige måder blev afgørende for hendes livs udvikling og hendes selvopfattelse. Hendes stigende succes som forfatter og de to ægteskaber med akademikere (stud. polit. Ebbe Munk og lægen Carl T. Ryberg) bragte hende opad i den sociale rangorden og ind i det frie og på mange områder ekperimenterende kulturadikale miljø, men arbejderbarnet sad dybt i hende og hendes angst greb om sig. Ægteskabet med Carl T. Ryberg fik i den forbindelse fatale konsekvenser, idet mange mener, at han var en medvirkende årsag til, at hun langsomt blev narkoman for at dulme sin angst. Også den senere skilsmisse fra chefredaktør Victor Andreasen var destruktiv, fordi den for Tove Ditlevsen førte til et af flere nervesammenbrud og selvmordsforsøg.  

Forfatterskabet

Tove Ditlevsens værker var på grund af hendes manglende skolegang inspireret af til dels hendes personlige litterære erfaringer og til dels hendes livserfaringer generelt. Det første bevirker, at hendes lyrik ofte har form af firelinjede strofer med enderim og det andet, at lyrikken besidder et genkendeligt billedsprog hentet fra den nære verden. Men hendes mangel på fornyelse af digtstroferne og hendes traditionelle fremfor modernistiske litterære ståsted gjorde, at hun fra at have været en succesrig lyriker for første gang med digtsamlingen Blinkende lygter oplevede at få en del kritik, og hun blev da også til sin store skuffelse forbigået til Det Danske Akademis Store Pris, der i stedet gik til modernisten Sven Holm. Kun én stemme skilte dem.

Grundet mængden af litterært materiale hentet i hendes eget bagland er det karakteristisk for Tove Ditlevsens værker, at de bevæger sig rundt på grænsen mellem det (selv)biografiske og det fiktive. Dette ses også i hendes nok mest populære bog Barndommens Gade, der skildrer det til sig selv overladte barns opvækst i et arbejdermiljø på Vesterbro.

Fra 1960’erne og frem bevægede hun sig væk fra barnet som litterært motiv og fokuserede nu især på kvinden i ægteskabet, og i 1970’ernes stærkt voksende kvindelitteratur tog hun som en af de få fat i de menneskelige omkostninger ved at fastholde kvinden i ægteskabet. Nogle mener da også, at det var den uløselige konflikt mellem den traditionelle kvinderolle og rollen som kunstner, der til slut bidrog til, at Tove Ditlevsen i begyndelsen af marts 1976 begik selvmord. Andre mener, at depressionerne satte en stopper for den indre kilde til den digtning, der ellers altid havde virket som en ventil for hende. Hun blev begravet fra Kristkirken på hendes barndoms Vesterbro og hendes status som folkekær digter gjorde, at tæt ved tusind mennesker fulgte hende til graven.

Tove Ditlevsens værker

Se en samlet liste over Tove Ditlevsens værker på bibliografi.dk : international forfatterbibliografi

Et udvalg af Tove Ditlevsens værker:

Pigesind, 1939: Digtsamlingen blev rost for at udtrykke ægte kvindelighed.
Man gjorde et barn fortræd, 1941: Arbejderkvarterets kontante forhold til seksualiteten er temaet i romanen, hvor hovedpersonen kæmper med en neurose efter et tidligt seksuelt overgreb.
Lille verden, digte, 1942: Digtet "Barndommens Gade" er en gedigen kærlighedserklæring til opvækstsmiljøet.
Barndommens gade, 1943: Social skildring af proletarpigens opvækst, der af mange ses som det kvindelige sidestykke til Martin Andersen Nexøs klassiske værker.
Den fulde frihed, noveller, 1944:  Her ses tydeligt den korte prosaform, som hun dyrkede til perfektion og som satte hendes indlevelsesevne og skarpe iagttagelsesevne i relief.
For barnets skyld, 1946: Om en skilsmisse set fra barnets perspektiv med besættelsestiden som baggrund.
Blinkende lygter, digte, 1947: Erindrings- og depressionstemaer.
Vi har kun hinanden, 1954: Novellesamling om kvindens kærlighedsløse og ensomme liv i middelklassefamilien.
Kvindesind, 1955: Erindrings- og depressionstemaer. Om dilemmaerne i efterkrigstidens moderne kvindeliv.
Flugten fra opvasken, 1956: Omfattende journalistisk virksomhed udgivet i essaysamlinger, der foregreb 1970'ernes store debatter om kvinderollen.
To som elsker hinanden, 1960: Novellesamling om kvindens kærlighedsløse og ensomme liv i middelklassefamilien og om dilemmaerne i efterkrigstidens moderne kvindeliv.
Den hemmelige rude, 1961: Erindrings- og depressionstemaer.
Den onde lykke, 1963: Om dilemmaerne i efterkrigstidens moderne kvindeliv.
Erindringer: barndom, 1967: Tove Ditlevsen var psykiatrisk patient, da hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom.
Erindringer: ungdom, 1967: Tove Ditlevsen var psykiatrisk patient, da hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom.
Ansigterne, 1968: En roman om en kvindes psykose og hendes vej tilbage til en skrøbelig mentalitet.
De voksne, digte, 1969: Tove Ditlevsen forsøgte sig her formmæssigt med en sen tilnærmelse til modernismen, hvilket ses i brugen af prosadigtets moderne form med korte, urimede strofer.
Gift, erindringer, 1971: Erindringsbindene Gift og Vilhelms værelse (1975) vakte med deres usminkede fremstilling af Tove Ditlevsens ægteskaber og hendes mangeårige misbrug voldsom offentlig interesse.
Det runde værelse, 1973: Her hyldes den gode ensomhed, en slags utopisk fostertilstand, som Tove Ditlevsen følte var en menneskeret. Igen forsøgte hun sig her formmæssigt med en sen tilnærmelse til modernismen, hvilket ses i brugen af prosadigtets moderne form med korte, urimede strofer.
Tove Ditlevsen om sig selv, 1975: Her bindes digt og virkelighed sammen til et nøgternt og barokt, humoristisk selvportræt.
Vilhelms værelse, 1975: Se Gift.

Litteratur om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab

Se også afsnittet Generelt om forfatteren i analyserne på Litteratursiden.dk af Barndommens gade, Pigesind, Ansigterne og Vilhelms værelse, hvor der er medtaget flere litteraturhenvisninger.

Bøger

99.4 Ditlevsen, Tove
Jens Andersen: Til døden os skiller : et portræt af Tove Ditlevsen. - Gyldendal, 1997. - 283 sider.
En kronologisk anlagt skildring af Tove Ditlevsens  liv og hendes virke som lyriker, novelle- og romanforfatter, debattør og brevkasseredaktør.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Kære Victor : breve fra Tove Ditlevsen til Victor Andreasen 1972-76. - Gyldendal, 1993. - 99 sider.
Brevveksling fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, samlet og kommenteret af Victor Andreasen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Tove Ditlevsen om sig selv. - Gyldendal, 1975 - 109 sider.
Tove Ditlevsens introduktion til sit forfatterskab.

99.4 Ditlevsen, Tove
Om Tove Ditlevsen : en bog skrevet af venner og andre der kendte hende / redigeret af Harald Mogensen.  - Forum, 1976. - 270 sider.
Bidrag af: Ove Abildgaard, Benny Andersen, Victor Andreasen, Thorkild Bjørnvig, Knud H. Ditlevsen, Sinne Evensen, Jørgen Falbe-Hansen, Lise Haslund, Piet Hein, Erling Jacobsen, Arne Jørgensen, Karsten Munk, Lean Nielsen, Ib Permin, Erling Poulsen, Peter Poulsen, Birgit Rasmussen, Charlotte Strandgaard, Lis Thorbjørnsen og Tove Ditlevsen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Syberg, Karen: Tove Ditlevsen : myte og liv. - Tiderne Skifter, 1997. - 389 sider.
Om forfatteren Tove Ditlevsens fattige opvækst på Vesterbro, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden og de dramatiske og til tider tragiske begivenheder i hendes liv, hvoraf hendes digtning udsprang.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s. 482-493: Lise Busk-Jensen: Erindringens labyrint : om Tove Ditlevsen).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. Systime, 2005- .
(i bind 2, s. 344-388: Det korte håb, den korte lykke).
Om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. – 5 bind.
(i bind 3, s. 241-256: Mette Winge: Tove Ditlevsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 55-65: Marie Lund Klujeff: Tove Ditlevsen).

81.65
Susanne Knudsen: Imellem - skidt og skrift : debatterende og skrivende kvinder i midten af det 20. århundrede. - Gyldendal, 1989. - 500 sider.
(heri s. 157-223: "Husmor og skribøse" : Tove Ditlevsens forfatterskab).
En gennemgang og analyse af forfatterskabet. 

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen …. – Rosinante, 2000-2001. – 4 bind.
(i bind 1, s. 383-385: Karen Syberg: Tove Ditlevsen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. -  (Dictionary of literary biography ; volume 214).
(heri s. 97-111: Mette Winge: Tove Ditlevsen).
Engelsk Introduktion til forfatterskabet.

Video

99.4 Ditlevsen, Tove
Den onde lykke (video) : ægteskab og forfatterskab hos Tove Ditlevsen / reporter Liv Thomsen. -  DR, TV-Fakta, 1998. - 1 kassette (VHS) (ca. 31 min.).
Med udgangspunkt i Jens Andersens portrætbog om Tove Ditlevsen, og et utal af klip fra tv-arkiverne, tegnes et nuanceret billede af den populære forfatterindes liv og forfatterskab.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Leksikon for det 21. århundrede
Kort artikel om Tove Ditlevsen. Originalopslag fra Pax Leksikon (1978-1982).

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Tove Ditlevsen. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden. 

 Cand. mag. Amrit Maria Pal Hansen

0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Tina Karina Mor...

    tir, 22/04/2014 - 07:42

    Tove Ditlevsen har skrevet rigtig mange gode titler.
    I klassikerguiden, som du har fundet her på Litteratursiden finder du henvisning til en del af værkerne.
    I forfatterweb, som du har adgang til gennem dit lokale biblioteks hjemmeside, er der også nævnt en del.

    Hvis du søger på Tove Ditlevsen som forfatter på www.bibliotek.dk finder du en komplet fortegnelse over alle hendes værker. Mere praktisk er det dog formodentligt for dig at besøge dit lokale bibliotek. Enten fysisk eller via deres hjemmeside.

    Litteratursiden er jo også biblioteket, men da vi jo ikke er noget fysisk bibliotek, og da langtfra alle  Tove Ditlevsens tekster ligger på nettet, tror jeg dit lokale bibliotek kan give dig, hvad du søger.

    Litteratursiden er supergod til inspiration - og i dette tilfælde også til at finde oplysninger om forfattere (har du mon også tjekket analysen af bl.a Tove Ditlevsens "Anisigterne" og "Barndommensgade"), men de fysiske tekster finder du på dit lokale bibliotek.

    God fornøjelse
    Hilsen Tina
     

  • Anonym

    man, 21/04/2014 - 17:05

    Hej, kunne du evt. skrive et link til nogle af hendes digte/noveller/essays? :)

     

  • Anonym

    man, 21/04/2014 - 17:05

    Hej, kunne du evt. skrive et link til nogle af hendes digte/noveller/essays? :)