Blixen, Karen

Oprettet: 11.11.2004 - 09:37

Karen Blixens fantastiske fortællinger: Det kræver en aktiv og kreativ indsats af læserens fantasi og forestillingsevne at forstå de dybere lag og symbolske betydninger.

"Afrika skabte mig".  
Karen Blixen (1885-1962) skrev symbolske fortællinger, hvor menneskers skæbne og livshistorie er de absolutte omdrejningspunkter. Vi kan allesammen blive klogere på os selv og på livet ved at læse Karen Blixen, og man skal ikke afholde sig fra at læse hendes forfatterskab, fordi hun for den nye læser umiddelbart kan være svær at læse. Giv det tid og vend tilbage. Men gå ikke glip af Karen Blixens forfatterskab. Det er en uhyre vigtig del af den danske kulturarv. Hun sagde om sig selv "Africa made me" – "Afrika skabte mig", hvilket henviser til den lange årrække, hun levede i Afrika.

"Det drømmende Barn" fra Vinter-Eventyr (1942)
Alle Karen Blixens fortællinger kan det anbefales at læse. Men når man ønsker at træde ind i Karen Blixens univers for første gang, vil det være en god idé at begynde med novellen "Det drømmende barn", fordi den ikke er den mest komplicerede historie at gå i gang med. Samtidig rummer den stadigvæk en grad af den kompleksitet, som er karakteristisk for Karen Blixen.

Det drømmende barn er drengen Jens, som har været i pleje hos en fattig vaskekone og adopteres af et velhavende par, Jacob og Emilie. Han får meget hurtigt en helt særlig betydning i det fine hjem, fordi hans nye forældre og omgivelser oplever, at han har en helt særlig måde at være i verden på. Der er ligesom et poetisk skær omkring ham, og han repræsenterer nogle kunstneriske evner og kræfter, som virker helende og samlende - særligt på hans nye moder, Emilie.

Emilie har ikke en rolig sjæl, men føler sig splittet mellem sjæl og legeme, mellem løgn og sandhed. Der indtræffer en forandring i Emilie, da hun kysser drengen, og det er som om Jens heler splittelsen i hende.

De følgende citater fra forskellige steder i novellen viser, hvordan Blixen lader Jens repræsentere poesien og bringer et drømmende og helende element ind i huset:

"Han førte Vinger ind i dets husets daglige Liv."

"En særlig Side af Barnets Trolddom var den, at han fik sine Omgivelser til at se sig selv med Drømmerens Øjne, og smilende tvang dem til at leve op til et Ideal, og at de da, hvad denne deres højere Eksistens angik, i et og alt blev afhængige af ham."

"Nu var Jens, som Digter og som Medlem af Poeternes store Broderskab, i sig selv Humorist, en komisk Kunstner og Fabulant. Det var, i alle Livets Foreteelser, det burleske og vildt fantastiske Element, der fængslede og inspirerede ham."

Man kan sige, at Jens symboliserer selve poesiens væsen. Han er et billede på en digters vigtige åndelige rolle i hverdagens verden, som ofte mest består af realiteter og pligter. Poesien er meget vigtig, fordi den har en helende effekt på verden, synes at være Blixens budskab i denne novelle. Jens kan læses som Karen Blixens billede på sig selv og på, hvordan hun oplever sin egen rolle som storyteller.

Værket indeholder altså indirekte en grad af refleksion over sig selv som poesi og som værk. Det føjer endnu en dimension til værket, at man kan sige, der reflekteres over poesien som sådan, og det er spændende. At litterære værker rummer en refleksion over sig selv som kunstværk er et kendetegn og spiller en vigtig rolle for mange værker i moderne litteratur, hvor fænomenet er blevet videreudviklet.

Når man har læst "Det drømmende Barn", kan det anbefales at gå videre med Syv fantastiske Fortællinger (1935) og de øvrige noveller i Vinter-Eventyr (1942). Den afrikanske Farm (1937) er en bog med selvbiografiske elementer fra Karen Blixens mangeårige ophold i Kenya, og er blevet en verdensklassiker. Endvidere kan det absolut anbefales at læse novellen "Babettes gæstebud" (første gang offentliggjort i 1950, oplæst i Danmarks Radio) hvor Babette lægger alle sine penge, hun har vundet, sin store kærlighed og alle kræfter i at skabe et overdådigt måltid - et måltid, som bliver et billede på en kunstners frembringelse af et kunstværk.

Fakta om Karen Blixen (1885-1962)

- Født 17. april 1885 på Rungstedlund
- Verdenskendt dansk forfatter, oversat til mange sprog
- Driver kaffefarm i Kenya fra 1913
- Gifter sig 1914 med Baron Bror von Blixen-Finecke
- Ægteparret går fra hinanden 1922, skilsmisse 1925
- Denys Finch-Hatton dør ved flystyrt 1931
- Kaffefarmen går konkurs i 1931
- Karen Blixen bosætter sig på Rungstedlund 1932
- Slår igennem som forfatter i 1934 med Seven Gothic Tales
- Dør 7. september 1962 på Rungstedlund
- Flere af hendes værker er filmatiseret
- Holywood-filmen Out of Africa bygger delvis på Den afrikanske Farm
- Rungstedlund er nu museum for Karen Blixen

Liv
I 1885 blev Karen Christentze Dinesen født på Rungstedlund. Hun blev gift 1914 med Baron Bror von Blixen-Finecke, som var hendes fætter. I de følgende år drev de en kaffefarm ved Ngong Hills i nærheden af Nairobi. Karen Blixen fik et nært forhold til sine ansatte og levede i pagt med den omgivende natur. Men hun blev desværre smittet med syfilis, og det var åbenlyst, at hendes mand havde andre kvinder. I 1915 måtte hun rejse til Danmark for at komme i behandling. Selvom hun allerede havde været i behandling i Afrika og derefter i Danmark, blev hun steril, men sygdommen kom i bero.

Ægteparret gik fra hinanden i 1922, da forholdet ikke var lykkeligt. Karen Blixen drev farmen videre med økonomisk hjælp fra familie og venner. En meget vigtig periode i Karen Blixens liv var tiden med kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, som blev hendes livs store kærlighed. Hun ville gerne have været gift med ham, men han ville ikke bindes af et ægteskab. Forholdet indledtes efter 1. verdenskrig, men sluttede brat, da han omkom ved et flystyrt i 1931. Pga. den store sorg og økonomiske problemer med farmen, måtte Karen Blixen rejse hjem til Danmark i 1931. Hun boede atter på Rungstedlund fra 1932 og til sin død i 1962.

Tilbage i Danmark blev hun efter gennembruddet med Syv fantastiske fortællinger (1935) en forfatter, der fik en stor betydning for mange andre forfattere og kulturpersonligheder og for store dele af det kulturelle liv i Danmark. Bl.a. for digteren Thorkild Bjørnvig (1918-2004) og litteraturprofessoren Aage Henriksen (f. 1921), som begge har fortalt om den store betydning Karen Blixen har haft på deres liv og tænkning. Andre var derimod skeptiske og mente, at hun iscenesatte sig selv som selvhøjtidelig baronesse.

Værk
Karen Blixen skrev allerede mens hun var i Afrika, men skriverierne førte ikke til anerkendelse. Først med Seven Gothic Tales (1934), skrevet under pseudonymet Isak Dinesen, var der tale om en egentlig debut. Bogen udkom i oversættelsen Syv fantastiske fortællinger (1935). Senere er der kommet et stort antal værker, og Karen Blixen har vundet stor anerkendelse over hele verden.

Forfatterskabet er for en stor del atypisk for sin tid, da historierne sædvanligvis foregår i aristokratiske miljøer i tiden ca. 1770-1848. Men forfatterskabet skriver sig samtidig ind i sin samtid ved at beskæftige sig med det oprindelige, det primitive, som også var litteraturtendensen i Danmark i 1920-erne og 1930-erne. Og det eksistentielle aspekt, der er til stede i stort set alle fortællingerne, var en tendens i 1940-ernes øvrige danske litteratur. Så set i det lys var Karen Blixen moderne og på linje med sin tid.

Hendes historier er bygget op over "de store fortællinger"s mønster. Dvs. at forfatteren er en stedfortræder for den skabende Gud og med sin fortælling skaber et ordnet billede af verden. Flere historier er skrevet efter "det kinesiske æskeprincip", hvor én historie ligger inden i en anden historie, som igen ligger inden i en tredje osv. Der er et gennemgående fortællende forløb i teksterne og opbyggelige budskaber. Hendes fortællinger betyder altid noget andet og mere end det, der umiddelbart fortælles.

Selvom fortællingerne ikke foregår i Karen Blixens samtid, er det altid muligt at sætte sig ind i personernes psykologi, fordi Karen Blixen har et overblik over såvel fortællingerne som sine personers historie. Fortællingerne har almenmenneskelige og eksistentielle elementer, som gør dem eviggyldige.

Karen Blixen var et eksempel på en stærk kvinde, der realiserede sig som en stor forfatter og forsøgte at drive sin farm i Afrika og er derfor ofte omtalt anerkendende af moderne feminister, selv om hun ikke selv regnede sig for at være feminist. I "Det drømmende barn" er der flere steder kommentarer, som bekræfter kvindesagen.

Fortællingerne kaldes fantastiske, fordi de ikke er naturalistiske, men knytter sig til fantasiens univers. Det betyder, at det altid kræver en aktiv og kreativ indsats af læserens fantasi og forestillingsevne at forstå fortællingernes dybere lag og symbolske betydninger. Derfor er det ikke overraskende, at symbolisten Sophus Claussen (1865-1931) var den digter Karen Blixen satte højest af alle digtere.

"Kære Babette!" sagde hun blidt.
"Du burde virkelig ikke have givet alt
hvad Du ejede ud for vor Skyld (…)"
"For Deres Skyld?" svarede hun.
"Nej. For min egen!"
Hun rejste sig fra Huggeblokken
og stod foran de to Søstre. 
"Jeg er en stor Kunstner!" sagde hun.
Hun ventede et Øjeblik og gentog saa:
"Jeg er en stor Kunstner, Mesdames!"

                                          Fra Babettes Gæstebud

Film om Karen Blixen
Hollywoodfilmen Out of Africa (1985) blev en verdenssucces. Fortællingen "Sorg-Agre" blev filmatiseret i 1987, novellen "Babettes gæstebud" blev filmatiseret i 1987 af Gabriel Axel og Christian Braad Thomsen lavede filmen Karen Blixen - storyteller (1995). Nu er en ny film under forberedelse om forfatteren. Det er Anna Lerche og Marcus Mandal, der har sat sig for at fortælle historien helt tilbage fra opholdet i Afrika, og filmen kommer til at hedde Karen Blixen - Out of this world og forventes at blive en international succes.

Af litteraturmedarbejder, cand.mag. Mette Elsig Olsen

Kilder:
Andersen, Carsten: "Karen Blixen skal ud til hele verden", artikel i: Dagbladet Politiken, 19. august 2004
Brundbjerg, Else: Kvinden, kætteren, kunstneren. Karen Blixen, 1995 (Bl.a. om "Det drømmende Barn")
Gads danske forfatterleksikon, 2003
Henriksen, Liselotte: "Det drømmende Barn" i: Blixikon. Karen Blixen fra a-å, 1999
Litteraturhåndbogen, 2001

Læs videre

Det grundlæggende 
Litteraturhåndbogen, bd. 2, 6. udg., 2001
Dansk forfatterleksikon. Biografier (Rosinante, 2001) Efter artiklen er der en liste over værker af og om Karen Blixen.
Gads danske forfatterleksikon, 2003. Bagerst i bogen er der liste over Blixens værker.

Læs mere af forfatteren

Det kan anbefales at begynde med en af de samlinger, som er udgivet af Dansklærerforeningen. De er alle forsynet med efterskrift om Karen Blixen og hendes værk:
Karen Blixen – et udvalg, af M. Klenow With, Dansklærerforeningen, 1964
Det drømmende Barn og andre Fortællinger, et udvalg af Else Cederborg, Dansklærerforeningen, 1964
Sorg-Agre og Vejene omkring Pisa, et udvalg af Susanne Fabricius, Dansklærerforeningen, 1987

Fortsæt med

En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse, 1953. Essay om kvinder og identitet. Central i diskussionen om, hvordan man kan tolke Blixens forhold til kvindesagen.
Skygger paa Græsset, 1960. Erindringsværk
Efterladte fortællinger,1978
Breve fra Afrika 1914-31, 1978
Karen Blixen i Danmark – Breve 1931-62, 1996

Læs om forfatterskabet

Thorkild Bjørnvig: Pagten, 1974. Om hans venskab med Karen Blixen.
Aage Henriksen: Det guddommelige Barn og andre essays om Blixen, 1965
Ole Wivel: Karen Blixen, et uafsluttet selvopgør, 1987. Om Karen Blixen og forfatterens erindring om hende.
Liselotte Henriksen: Blixikon. Blixen fra A til Å, 1999. Glimrende opslagsværk om Karen Blixen af Litteratursiden.dk’s Blixen-ekspert.

Vil man læse mere

Else Brundbjerg: Kvinden, Kætteren, Kunstneren Karen Blixen, 1985.
Tone Selboe: Karen Blixen, en introduktion, 1999
Judith Thurman: Karen Blixen, en fortællers liv, 1983. Omfangsrig biografi af amerikansk forsker, som har fået knubbede ord med på vejen af den danske Blixen-forskning. Thurmans bog er en del af grundlaget for filmen Out of Africa.

Hvis man vil gå i dybden

Charlotte Engberg: Billedets ekko, 2000. Analyser af flere af Blixens fortællinger.
Dag Heede: Det umenneskelige, 2001. Analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen.
Bo Hakon Jørgensen: Siden hen – om Karen Blixen, 1999
Blixeniana. Årbøger 1976-1985 udgivet af Karen Blixen Selskabet med artikler om Karen Blixens værk.

Museer
Karen Blixen Museet
- Karen Blixens hjem Rungstedlund er nu museum. Se mere på www.karen-blixen.dk

Video
Rungstedlund. Karen Blixen, 1953, instr. Nicolai Lichtenberg. Karen Blixen interviewes af Karl Bjarnhof.
Mit Afrika (orig. titel Out of Africa), 1985, instr. Sydney Pollack.
Babettes Gæstebud, 1987, instr. Gabriel Axel
Sorgagre, 1987, Danmarks Radio
Ringen, 1988, instr. Kristoffer Nyholm. TV-spil efter fortælling af Karen Blixen.
Karen Blixen – storyteller, 1996, instr. Christian Braad Thomsen, 1996

Gode netsteder

Nyere danske forfattere
Det Kongelige Biblioteks base over nyere danske forfattere. Introduktion til Karen Blixens forfatterskab af Jakob Brønnum.

Litteratursiden.dk
Danske bibliotekers netmagasin om litteratur. Bl.a. med artikle om Babettes gæstebud af Nanna Goul.

Dansk BiblioteksCenters Forfatterweb
Forfatterleksikon med Blixen-artikel. Linksamling og bibliografi. 

Karen Blixen Museet
Omfattende hjemmeside med litteratur, galleri mm. Fra Karen Blixen Museet på Rungstedlund.

Karen Blixen Information Site
Omfattende engelsksproget site om Karen Blixen.

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 vote)