Blicher, Steen Steensen

Oprettet: 01.03.2005 - 17:16

St. St. Blicher indskrev den jyske dialekt i litteraturen og satte fokus på menneskers konflikter og tragiske tilskikkelser med sin indlevelse og særlige fortælletekniske stil

Ak! Hvor forandret! er ofte et motiv i den blicherske novelle. Udtrykket stammer fra novellen med denne titel (1828). Dermed menes, at der i handlingsforløbet indtræder en pludselig forandring, som vender handlingen markant.

Læseforslag: "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" (1824)
Novellen "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" er et hovedværk i dansk litteratur. Den er skrevet i dagbogsform og som sådan i et personligt og fortroligt sprog af degnen Morten Vinge. Vi følger ham henover det meste af hans liv, men med tyve års pause. Sproget skal nutidens læser måske lige vænne sig til, men det er letflydende, selvom der forekommer latinske og franske ord og vendinger. Lad ikke dette afholde nogen fra at læse novellen. Det vil lette læsningen at vælge en udgave forsynet med noter.

Nogle særlige forhold gør novellen bemærkelsesværdig i dansk litteratur. Blicher har nemlig givet novellen et autentisk præg, ved at lade den udkomme med noten: "Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher." Han har endvidere som noget nyt for sin tid forelagt et menneskes livsforløb i brudstykker, og det er op til læseren at stykke Morten Vinges liv sammen ud fra, hvad der bliver fortalt. Sidst men ikke mindst bygger novellen på den autentiske historie om Marie Grubbe, som omtales senere i denne tekst.

Novellen har tre hovedpersoner: Morten Vinge, Sophie og Mortens ven, Jens. Morten bliver tjener på godset Tjele, hvor Jens bliver ansat som medhjælper for skytten. Morten forelsker sig på afstand i den smukke frøken Sophie, datter af herremanden. Hun bliver lovet bort til den fornemme herre af kongeligt blod, Gyldenløve, men er forelsket i Jens og stikker af med ham og vælger dermed at leve under sin stand.

Novellen henter energi i venskabet mellem Jens og Morten og i den store kærlighed, Morten har til Sophie. Morten retter al sin kærlighed og sine drømme mod Sophie: Hun er idealet. Én eneste gang forenes Morten med Sophie: Det foregår en nat, hvor Sophie til sin forskrækkelse opdager, at det er Morten og ikke Jens, hun er krøbet i seng til.

Da Jens og Sofie forlader Tjele sidder Morten alene tilbage og spændingen glider ud af hans liv. Spændingen daler derfor for en stund i novellen: Jens og Sophie var de agerende, mens Morten er den reflekterende, den passive om man vil. Novellen har skrevet sig ned imod et vendepunkt: dens energi kommer på vågeblus, men godsejeren dør og Morten forlader Tjele.

Her stiger energien i novellen igen, men i en anden form. Morten bliver soldat i Store Nordiske Krig (1700-1721) og den energi, der ligger i, at Morten deltager i krigen, udgør en indirekte form for kraft- og spændingsfelt i novellen. Men han bliver taget til fange og tvinges til at deltage i krigen mod Rusland på svensk side. Efter krigen lever Morten i Sibirien som pelsjæger en årrække. Han vender tilbage til Danmark, da han er halvtreds år og får job ved godset Corselitze på Falster.

Morten avancerer i sine unge år på Tjele, mens Sophie glider ned ad den sociale rangstige. Sophie er omdrejningspunktet i novellen, men vi hører kun om hende indirekte, igennem Morten som fortæller, og vi kender hende udelukkende som et begærsobjekt, og som hende, der lever sin egen kærlighed og sit begær ud. Hun er novellens femme fatale. Morten kæmper først som skjult rival til Gyldenløve og derefter til Jens. Herefter er han med til at udkæmpe en stor krig.

Det er på Corselitze, Morten genser Sophie som lugekone. "Ak! Hvor forandret!"-motivet indtræder altså på det tidspunkt, hvor han genser Sophie, og novellen tager en drejning. Han kan ikke begære Sophie nu, hvor hun ikke længere er en fin dame.

Morten skriver i dagbogsoptegnelsen den 2. juli 1744:

"Jeg har seet hende - hende? Ak nei! Ikke hende! En falden Engel har jeg seet, en Mørkhedens Gestalt - tidt har jeg ønsket mig Døden, men nu - nu ækles jeg ved Livet - jeg kan ikke skrive meer."

Den 8. august 1744 skriver han om gensynet:

"Jeg fornam ikke den mindste Bevægelse i hendes Ansigt – dette Ansigt! Dette fordum saa deilige Ansigt! Hvor var det forandret! Bleggult, rynket, fortrædent saa det ud, som om det aldrig nogensinde havde smilet."

Derefter tager han tilbage til sin fødeegn til en stilling som degn og kan her nu blot vente på at dø. Novellen har lukket sig om sig selv.

I "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" er der altså tale om en fortæller, Morten, som er indlejret i teksten ved indirekte at portrættere sig selv. På den måde er det et brud med den alvidende, troværdige og udenforstående fortællerinstans, og vi har at gøre med en såkaldt ’utroværdig’ fortællerstemme, fordi han fortæller om de begivenheder, som han selv er en del af.

Goethes (1749-1832) verdensberømte roman Den unge Werthers lidelser (1774), anses for at være et litterært forbillede, som også er skrevet i dagbogsform. Den unge Werther er også forelsket i en uopnåelig kvinde, Lotte, og ender med at tage sit eget liv pga. hjertekvaler.

Novellen henter sit stof fra den autentiske historie om Marie Grubbe, som foregik i Blichers hjemegn. Marie Grubbe levede ca. 1643-1718. Hun var adelsfrøken, gift og skilt to gange med indflydelsesrige mænd, hvorefter hun giftede sig med den tidligere ladefoged på Tjele, Søren Sørensen Møller, som det fortælles mishandlede hende og var hende utro.

Marie Grubbe satte udlevelsen af sine erotiske drifter over det at være gift standsmæssigt, også selvom det medførte en social deroute. Hun gjorde sit eget oprør mod normerne.

Marie Grubbes historie rummer en psykologisk spænding og en historie om en kvinde, der udlever sit driftsliv, og trodser sociale normer. Det er frugtbart stof at bygge en ny historie og fortolkning over, og et stort antal andre forfattere har brugt historien. Det gælder Holberg med "Epistel 89. Fordærvet Smag i Kærlighed" (1748), H.C. Andersen med "Hønse-Grethes Familie" (Tre nye Eventyr og historier, 1870), J.P. Jacobsen med romanen Fru Marie Grubbe, (1876) og Juliane Preisler med romanen Kysse Marie (1994).

Fakta om Steen Steensen Blicher (1782-1848)

-  Født 11. oktober 1782 i Vium ved Viborg
-  Teologisk embedseksamen 1809
- Arbejdede som lærer og som forpagter i landbrug
- Blev præst i Torning og siden i Spentrup
- Kendt som forfatter til landbrugsfaglig litteratur, oversættelser og underholdnings-noveller
- En del af hans noveller er klassikere
- Tog fra 1839 initiativ til de såkaldte Himmelbjergmøder
- Død 26. marts 1848 i Spentrup ved Randers

Liv
Steen Steensen Blicher (1782-1848) opvoksede i Vium syd for Viborg. Han holdt af det åbne jyske landskab til sine daglige jagt- og spadsereture. Han uddannede sig til teolog, og fik arbejde som adjunkt i Randers, men forsømte jobbet og blev afskediget. Herefter forpagtede han uden succes faderens gård og fik siden præsteembede, som han forsømte pga. alkohol. Men han var en aktiv medborger og humanist og arrangerede folkeoplysende møder på Himmelbjerget. Fx kæmpede han for en fri forfatning og dermed for vedtagelsen af grundloven fra 1849. Blicher var en flittig skribent af artikler til landbefolkningen om praktisk arbejde på landet. Men hans kald var at være digter.

Han giftede sig med farbroderens unge enke, Ernestine. Hun var velhavende, og ud over pengene medbragte hun et barn. De fik i alt syv børn. Pengene blev hurtigt brugt, og de blev forgældede. Ernestine var ham utro, og han ønskede at lade sig skille, men kunne alligevel ikke undvære hende.

Værk
Blicher overværede Henrich Steffens’ berømte forelæsningsrække, Indledning til philosophiske Forelæsninger i København i 1802 og 1803, som blev startskuddet til den romantiske periode i Danmark: Den danske Guldalder, hvor kunst og kultur blomstrede. Følelse og åndelighed blev vigtige i kunst og åndsliv som reaktion på den fornuftsdyrkende periode i 1700-tallet. Men Blicher blev ikke en del af kredsen omkring Heiberg i København, som på det tidspunkt var centrum for kunst og dannelseskultur. Blichers samtidige københavnske digterkolleger var bl.a. H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Johan Ludvig Heiberg og Søren Kierkegaard.

Samtidens kunstnere og kulturpersoner foretrak digte og skuespil. Heroverfor var prosa for jordbunden en skrivestil. Prosa tiltalte Blicher, og han henvendte sig til jævne folk med historier fra det daglige liv. I sin samtid havde han popularitet som underholdningsforfatter for det folkelige publikum.

Han adskilte sig altså fra sine samtidige forfatterkolleger ved at skrive noveller om den jyske almue og han var den første, der indskrev den jyske dialekt i dansk litteratur. I bogen med digte og fortællinger, E Bindstouw (1842), skriver Blicher således på den lokale dialekt, og han gør også brug af den kollektive fortælleform.

Blicher skrev digte, noveller, rejsebeskrivelser, rejseminder og artikler om landarbejde og oversættelser af bl.a. Ossian. Blicher fik sine noveller udgivet i bogform i 1833-34 og han opnåede med tiden større anerkendelse som forfatter.

Blicher skrev et stort antal noveller. Novellen har i sin korthed en form, der var lettere at sælge til blade og tidsskrifter, og han havde mange munde at mætte. Mange af novellerne er underholdning uden særlig litterær værdi. Men nogle af dem er fremragende og har opnået fortjent klassikerstatus, bl. a. "Hosekræmmeren" (1829), "Sildig Opvaagnen" (1828) og "Præsten i Vejlbye" (1829). Han var moderne i sin stil ved at fokusere på fortællerstemmen i sine tekster - det interesserede ham, hvordan en historie var fortalt og ikke alene, hvad den handlede om.

Man kalder Blichers stil for poetisk realisme. Den er poetisk, fordi den ligesom samtidens digtning udtrykker den opfattelse, at tilværelsen er styret af et guddommeligt forsyn. Det realistiske ligger i, at den behandler situationer fra hverdagen med menneskers forskellige konflikter.

Stilen er parallel med samtidens maleri, guldaldermalernes genrebillede, som skildrer scener fra folkets hverdagsliv. I genrebilledet blev mennesker skildret realistisk, men sommetider i et sådant lys, at de så ud til at være lykkeligere, end de måske var. Periodens malerkunst rummer naturskildringer i særklasse og fortjener sin helt egen opmærksomhed og præsentation. Det anbefales derfor at se periodens kunstværker på museer og at gøre sig bekendt med kunsthistorien.

Det er ikke Blichers ærinde at få menneskers liv til at fremstå idyllisk. Med sin særlige fortælletekniske stil sætter han fokus på menneskers konflikter og tragiske tilskikkelser, som fx for Morten Vinges vedkommende. Konflikter og tragiske tilskikkelser bliver med et fortælleteknisk greb udnyttet som den kraft, der driver novellen fremad og evt. vender perspektivet.

Ouverture, strofe 5
"Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strænges
Atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Frosten tvinger!
Kom med dine Taagevinger!
Kom og løs den bundne Jord!"
                                    Fra Trækfuglene, 1838

Blicher var en fremragende lyriker, og hans lyriske hovedværk er Trækfuglene (1838). I bogen lader Blicher i alt 30 fuglestemmer udgøre et billede på mennesket og dets vilkår. Han benytter teknikken med lyd- og rytmeefterligning af fuglestemmerne, så han er blevet anset for at være moderne i sit udtryk. Han har inspireret J.P. Jacobsen, Herman Bang, Johs. V. Jensen og Karen Blixen. Han har også sat sine spor i senere modernistisk digtning hos fx Klaus Rifbjerg og Benny Andersen. Per Højholt har skrevet digtet "& Blicher", fra PRAKSIS, 9: Det gentagnes musik (1989) om digteren på heden. Ulla Ryum har skrevet en fortsættelse af "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" i bogen "Fortsættelse følger" (2000).
Blicher er vigtig. Han overrasker sin læser!

Af litteraturmedarbejder, cand.mag. Mette Elsig Olsen

Kilder:
Christiansen, Christian: Steen Steensen Blicher og Juleferierne, www.litteratursiden.dk,
Dansk forfatterleksikon. Biografier, John Chr. Jørgensen og Rosinante Forlag, 2001
Dansk forfatterleksikon. Værker, John Chr. Jørgensen og Rosinante Forlag, 2001
Gads danske forfatterleksikon, Gads forlag, 2003
Halling, Hans: Studier i Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", Holbergs "Epistel nr. 89", H.C. Andersen "Hønse-Grethes Familie" og J.P. Jacobsens "Fru Marie Grubbe", Forlaget Luna, 2001
Holk, Iben, om Steen Steensen Blicher, Epoke
Litteraturens veje, Gad, 1996
Litteraturhåndbogen 2, Gyldendal, 2001

Læs videre

Det grundlæggende
Dansk forfatterleksikon. Biografier(Rosinante, 2001).
Efter artiklen er der en liste over værker af og om Blicher.
Gads danske forfatterleksikon, 2003.
Litteraturhåndbogen, bd. 2, 6. udg., 2001.

Læs mere af forfatteren
Dansklærerforeningen har udgivet flere gode samlinger af Blichers noveller, for eksempel:
Noveller, udgivet og med efterskrift af Søren Baggesen, 1994.
Himmelbjerget og andre Noveller, ved Søren Baggesen, 1975.

Der er udgivet flere omfangsrige udvalg af Blichers skrifter, men man skal ikke snyde sig selv for:
E Bindstouw, som er skrevet på jysk, så man kan vælge Peter Skautrups udgave fra 1942, som er med oversættelse og kommentarer, eller
E Bindstouw, med kommentarer af Jon Høgh, 1982

Læs om forfatteren
Begynd med:
Søren Baggesen: Fire veje til Blichers novellekunst, 2004. Her er der artikler om Blichers forfatterskab, skrevet på grundlag af et undervisningsforløb på Folkeuniversitetet.
Fortsæt med:
Flemming Harrits: "Desuden". (i: Læsninger i dansk litteratur, bd. 2, 2001). Fremragende artikel om Blicher og hans novelle "Skytten paa Aunsbjerg".
Søren Baggesen: Den blicherske novelle, 1965/ nyt oplag 1995. Hovedværk om Blichers noveller.

Læs også:
Frank Egholm Andersen: Steen St. Blicher som ung , 2005. Om Blichers ungdomsår og hans digtnings sammenhæng med hans liv.
Jesper Langballe: Anlangendes et menneske, 2004. Om Blichers liv og værk ud fra en teologisk synsvinkel. Roses især for sin læsning af novellerne.
Gordon Albøge: Blicher og samfundet, 2003. Om Blicher, hans liv og værk. Her finder man noget om Blicher som samfundsdebattør
Knud Sørensen: St. St. Blicher, 4. udg. 1998. En af de mest læste Blicherbiografier, skrevet af forfatterkollegaen Knud Sørensen.

Museum
Blicheregnens Museum
Museets udstillinger fortæller om Steen Steensen Blicher og hans egn.
Adresse: Blichersvej 30, Thorning, 8620 Kjellerup
www.blicheregnensmuseum.dk

Blicher Selskabet
Forening til fremme af interessen for Steen Steensen Blichers liv og digtning

Gode netsteder

Epoke  Iben Holks Blicher-artikel
Litteratursiden.dk: Klassikeren St. St. Blicher af Marit Haugaard
Litteratursiden.dk: Christian Christiansen fortæller om novellen "Juleferierne".
Litteratursiden.dk: Birgitte Tindbæk: om En Landsbydegns Dagbog.

www.adl.dk
Det kongelige Bibliotek og Det danske Sprog- og Litteraturselskabs base over danske forfattere og deres værker. Indeholder forfatterportræt og litteraturliste, titelliste og en del tekster af Blicher.

www.forfatterweb.dk
Forfatterleksikon med artikel om Blicher og hans værk. Linksamling og bibliografi. Kun for abonnenter eller kunder, der betaler over internet. Dit bibliotek har licens til basen!

www.kalliope.org
Ildsjæles database med ældre dansk lyrik og biografiske oplysninger om Blicher

 
0
Din bedømmelse: Ingen