Bang, Herman

Oprettet: 11.11.2004 - 08:37

Kunsten at fange øjeblikkets glimt. Herman Bangs naturalistiske grundsyn, impressionistiske fortælleteknik og stil er et højdepunkt indenfor dansk litteratur.

Stemninger udmales og øjeblikke fastholdes i nuancerige sprogbilleder. Personers indbyrdes forhold skildres indlevet og nuanceret. Altsammen på den helt særlige måde, som er Herman Bangs. Han er en forfatter, vi skal genlæse for de gennemført detaljeret beskrevne billedudsnits skyld. Men i høj grad også for den særlige evne og psykologiske sans han har for indlevet at beskrive storbyens excentrikere og provinsens stille eksistenser. Den første type personer behandles fx i Fædra (1883) og Stuk (1887) og novellesamlingen Excentriske Noveller (1885). De stille eksistenser finder vi fx i Tunge melodier (1880), Stille Eksistenser (1886), Tine (1889) og Ludvigsbakke (1896). Så hvis Ved Vejen betager læseren, er der noget at gå videre med.

Bang eksperimenterede med og udviklede den litterære impressionisme. Han skrev romaner, noveller og journalistik. Blandt journalistikken kan findes reportager fra hospitalerne og fattigkvartererne, steder, som almindeligvis var skjult og gemt af vejen for offentligheden.

Begynd med mesterværket Ved Vejen (1886)
Novellen Ved Vejen er efterhånden kanoniseret som Bangs hovedværk, og også i denne sammenhæng er den det værk, det anbefales at starte med som indgangsvinkel til forfatterskabet.

Stille Eksistenser (1886) er titlen på den novellesamling, som hovednovellen Ved Vejen indgår i. På grund af sit omfang har Ved Vejen efterhånden fået status som roman. De stille eksistenser er stærke, men socialt stækkede kvinder, og Katinka Bai, stationsforstanderfruen i Ved Vejen, er netop en sådan eksistens. Bang blev inspireret til romanen, da han så et kvindeansigt gennem vinduet fra en togkupe.

Åbningsbilledet i Ved Vejen er in medias res, hvilket er latin og betyder at teksten starter i midten af begivenhederne. Billedet er broget, fuldt af personer og foregår omkring lillebyens centrale kontaktflade til den store verden: stationen. Der sker en åbning af et stemningsbillede, som er blevet berømt for den impressionistiske fremstillingsform med glidende scenisk panorering og brudte replikker, der lader læseren blive præsenteret for personernes karakterer. Der er bemærkelsesværdigt ingen decideret handling i åbningsbilledet, men mange stemninger, og stilen er at registrere begivenhederne nøgternt uden at fortolke, hvilket er kendetegnende for den naturalistiske stil. At registrere objektivt som naturvidenskabens videnskabelige arbejdsmetode.

Ved Vejen betragtes desuden som Bangs mest gennemførte impressionistiske værk. At det er impressionistisk, vil sige, at forfatteren beskriver små udsnit af en større helhed, hvilket omtales nærmere nedenfor. Handlingen er enkel, der er ingen stor dramatik eller indviklede intriger. Bang skildrer et umuligt kærlighedsforhold og udvælger desuden en række dagligdags handlinger og skildrer dem fintfølende og indlevet. Og også med en humor, der både kan være ironisk og sarkastisk.

I og med at novellen er fremstillet i malede udsnit af helheder, som man også kunne kalde scener, så virker den nærmest scenisk i sin opbygning. Det var netop den naturalistiske bestræbelse, at fremstille det sansede så objektivt og fotografisk nøjagtigt som muligt. Derfor har det også været oplagt at filmatisere romanen, hvilket Max von Sydow gjorde med godt resultat i 1988.


Fakta om Herman Bang (1857 – 1912)

- Født 20. april 1857 i Asserballe på Als
- Præstesøn, faderen er maniodepressiv og dør 1875
- Moderen dør 1871
- Studentereksamen 1875 fra Sorø Akademi
- Internationalt anerkendt forfatter, oversat til mange sprog
- Verdenskendt for sin stil, den litterære impressionisme
- Fremragende journalist og fornyer af reportage-genren
- Turnerede som foredragsholder i hele Danmark og i udlandet
- Fængselsdom for romanen Haabløse Slægter, der blev beslaglagt for pornografi
- Blev ofte smædet i pressen pga sin homoseksualitet
- Dør 29. januar 1912 under en oplæsningsturné i USA

Liv, værk og samtid
Herman Bang blev født i Asserballe på Als 1857 og døde 1912 i Utah, USA. Han blev student 1875 og påbegyndte statskundskab, men opgav, da skuespil- og litteraturinteresser optog hans tid. Han havde ikke held med teaterdrømmene, så det blev journalistikken han i stedet gav sig i kast med. Men som vi kan se af hans produktion, så havde teatret som genre hans interesse i så høj grad, at han eksperimenterede med at overføre de sceniske virkemidler til litteraturen i form af naturalisme og impressionisme.

Forfatterskabet bygger på det naturalistiske kunstsyn (som J.P. Jacobsen og Johs. V. Jensen). Bang var optaget af det kunstsyn, ligesom bl.a. Gustave Flaubert og Emile Zola i Frankrig, og Bang skriver i 1870’erne en række artikler om de franske naturalister i essaysamlingen Realisme og Realister (1879).

Det moderne gennembrud
Denne naturalistiske strømning er helt i tråd med Georg Brandes’ program for Det moderne gennembruds litteratur: "At sætte problemer under debat", i modsætning til, hvad han så som romantikkens virkelighedsfjerne følelsesfuldhed. Men Bang vandt aldrig indflydelse i inderkredsen omkring Det moderne gennembrud, selv om hans litteratur altid var funderet i en realistisk samtidsbeskrivelse. Han forblev i en yderposition, og denne position forstærkedes af hans homoseksualitet, som han ikke lagde skjul på. Homoseksualitet blev af samtiden betragtet som et sygdomstræk. Det blev betragtet som perverst og var direkte ulovligt. Både Bang og samtiden i øvrigt var præget af Darwins udviklingslære, og i følge denne var homoseksualitet et degenerationstræk. I tråd hermed blev Bangs debutroman Haabløse Slægter (1880) en skandalesucces og kan læses som en demonstration af Darwins determinationstanke og degenerationstanke, hvor netop sidste led i en slægt er ufrugtbart, og slægten uddør. Bang mente som Darwin, at mennesket stræber efter at efterleve sine drifter.

Det naturalistiske grundsyn fik ikke kun betydning for de emner, Bang tog op, men i høj grad også for hans måde at behandle dem på. Den impressionistiske fortælleteknik og stil nåede et højdepunkt netop hos ham. I litterær sammenhæng kan naturalisme og impressionisme altså være nært forbundet, som det ses hos Bang og også hos J.P. Jacobsen. Hos begge ses en stor koncentration omkring det kunstneriske udtryk. De er begge særdeles sprog- og stilbevidste, og man kan allerede hos dem se en tendens, der bliver stærkt udtalt i det 20. århundredes modernisme, nemlig at selve den kunstneriske formbevidsthed får så fremtrædende en betydning.

Herman Bang – et udvalg af hans værker

1879 Realisme og Realister udkommer
1880 Debutromanen Haabløse Slægter
1885 Novellesamlingen Excentriske Noveller
1886 Novellesamlingen Stille Eksistenser (Heri findes Ved Vejen)
1887 Romanen Stuk
1889 Romanen Tine
1898 Erindringsromanen Det hvide Hus
1901 Erindringsromanen Det graa Hus

Impressionismen i europæisk malerkunst
Her er det igen væsentligt at henvise til samtidige strømninger i Frankrig. Her spillede en retning inden for malerkunsten en helt særlig rolle på dette tidspunkt, nemlig impressionismen inden for malerkunsten også kaldet pointilismen, hvilket vil sige at sætte hundredevis af små pletter på et lærred for at opnå en drømmende og lettere sløret effekt, som dog alligevel antyder en situation og en stemning. Malerne var bl.a. Monet, Renoir og Manet. Teknikken er baseret på det umiddelbare sanseindtryk af tingene (heraf impression). I stedet for at fortolke det sete forsøger kunstneren at afbilde det sete ved at gengive det med flygtige indtryk af farve, lys og skygge.

Del fremfor helhed - impressionisme som forløber for postmodernismen
Det er bemærkelsesværdigt at denne opmærksomhed på at skildre et udsnit af helheden, kaldet pars pro toto, er en tankegang, som har fået konsekvenser langt op i vores tid. I det tidligere verdensbillede sås kunstneren som stedfortræder for Gud, ved at stræbe efter at skabe en helhed i sit værk. Impressionisten viser i modsætning hertil et udsnit af virkeligheden.

Det er vigtigt at have øje for det idehistoriske skred, der allerede her er igang. Tingene ses nemlig nu som foranderlige og fremtræder fra den synsvinkel, de lige i dette øjeblik iagttages. Her kan vi altså se begyndelsen til relativismen i sandhedsopfattelsen og denne relativisme udmønter sig senere i det, vi i dag kalder postmodernisme.

Herman Bang har en nuancerigdom i sproget, en letflydende pen og en evne til at skabe et særligt billedrum, som giver os en fornemmelse af at komme ind i en verden af glimtvise stemninger og bevægelser. Han havde, bortset fra nogle få successer, svært ved at blive anerkendt i sin samtid, men blev snarere ofte udhængt som særling. Men set med vore øjne i dag, var Bang en moderne forfatter på sin tid. Og han er også moderne i dag.

Af litteraturmedarbejder, cand.mag. Mette Elsig Olsen, oktober 2004

Kilder:
Iben Holk: Herman Bang, Epoke 
Gads danske forfatterleksikon, 2003
Litteraturhåndbogen 2, 2001
Thorbjørn Nielsson: Impressionisten Herman Bang. Studier i Herman Bangs författerskap till och med Tine, Stockholm, 1965


Læs videre

Det helt grundlæggende om Herman Bang og hans værk kan man læse i artiklerne i

Litteraturhåndbogen, bd 2, 6. udg., 2001
Dansk forfatterleksikon biografier. Rosinante, 2001 (Efter artiklen er der en liste over værker af og om ham)
Gads danske forfatterleksikon, 2003. (Bagerst i bogen er der liste over værker)

Læs mere af forfatteren
Begynd med Fortællinger. Dansklærerforeningen, 2003 Fint udvalg af Herman Bangs fortællinger med en glimrende efterskrift af Eira Storstein og Peer E. Sørensen
Efter Ved Vejen- læs resten af fortællingerne i Stille Eksistenser,1886
Fortsæt med fortællingerne Excentriske Noveller, 1885

Romaner
Tine, 1889. Om en ung pige og hendes ulykkelige kærlighed til en gift mand er et af Bangs hovedværker. Beskriver malende krigen i 1864 og tilbagetoget fra Dybbøl)
Sommerglæder, 1902 (Om livet på et pensionat er til gengæld morsommere)
Stuk, 1887 (Om den nye tids storby, her København, der bliver et billede af den moderne tid)
Det hvide Hus,1898 og Det graa Hus, 1901 (Er selvbiografiske romaner, hvor Bang fortæller om barndom og ungdom)

Journalistik
Rundt i Landet, 2003. (Udvalg af Herman Bangs artikler fra Danmark i begyndelsen af 1900-tallet med fokus på forholdet mellem hovedstad og provins)

Læs om forfatterskabet
Povl Schmidt: "Konkursboer" (i: Læsninger i Dansk Litteratur 1820-1900, bd. 2, 2001. (Om Stuk)
Lidenskabens masker. Udg. af Birgitte Dalsgaard, Ole Riber Christensen, 1991. (Om fire forskellige forfattere, bl.a. Herman Bang, om hans liv, værk og produktion. Med uddrag af hans tekster)
Eksperimenterende læsning:
Dag Heede: Herman Bang – mærkværdige læsninger, 2003. (Læser forfatterskabet med brug af queer teori)

Om filmatiseringen
Ved Vejen: En roman filmatiseres. Ved Ulrich Breuning og Claus Hesselbjerg, 1988
Roman om Herman Bang
Dorrit Willumsen: Bang. En roman om Herman Bang, 1996


Gode netsteder

www.adl.dk
Det Kongelige Bibliotek og Det danske Sprog- og Litteraturselskabs base over danske forfattere og deres værker. Indeholder forfatterportræt og litteraturliste, titelliste og mange af Bangs tekster.

www.kalliope.org
Base med ældre dansk lyrik og biografiske oplysninger om forfattere. Drevet på privat basis af ildsjæle.

Litteratursiden.dk
Danske bibliotekers netmagasin om litteratur. Med artikler om Bang, bl.a. af Martin Toft om Bang som paparazziforfatter. Herfra kan man søge i
http://www.e-poke.dk, hvor der findes udførlig omtale af Iben Holk om forfatterens liv og værk

www.forfatterweb.dk
Forfatterleksikon med artikel om Herman Bang og hans værk. Med Linksamling og bibliografi. Kun for abonnenter eller internet-betaling for enkeltopslag

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)