Aarestrup, Emil

Oprettet: 12.06.2007 - 08:06

Den lille og den store død:
Erotikken og døden går hånd i hånd i Emil Aarestrups digtning.

Om Emil Aarestrup (1800-1856)
Emil Aarestrup er erotikkens digter. Selv i dag, efter pornoens frigivelse og de allestedsnærværende guides i tantrasex og kamasutra, formår hans digte at være frække i flere af ordets betydninger. Emil Aarestrup blander sex, forfald, nydelse og død på en subtil måde, der stadig i dag kan virke både dragende og foruroligende. Digtene er mundrette og letforståelige, men under overfladen gemmer der sig en underfundig verden af død og sex blandet med uskyld og inderlighed. Selvfølgelig skrev Aarestrup også mere uskyldige digte, men det er hans inderlige, foruroligende romantistiske digte, der har sikret ham hans lange popularitet.

Lægen og digteren
Emil Aarestrup var ikke professionel digter, men læge. Han er født og opvokset i et borgerligt miljø. Otte år gammel mistede han sine forældre og kom i pleje hos en slægtning, der var købmand. I 1819 fik Aarestrup sin studentereksamen og begyndte derefter at læse medicin. Han tog sin afsluttende embedseksamen i 1827 og blev provinslæge, hvad han vedblev at være resten af sit liv. Han gjorde karriere og endte som stiftslæge på Fyn. Ligeledes var han en velkommen gæst i selskabslivet og levede et frugtbart familieliv – han fik ikke mindre end tolv børn! I sin fritid skrev han digte, og i 1838 udgav han samlingen Digte – den eneste der blev udgivet i hans egen levetid. Udgivelsen blev et flop. Den var for erotisk til tidens moral, og samtidens førende kritiker, J.L. Heiberg udtalte: "En vis Liderlighed er den eneste Gehalt (indhold) i disse Poesier". Efter dette opgav Aarestrup at udgive mere, men efter hans død blev flere af hans digte udgivet, og han blev anerkendt som en af romantismens vigtigste digtere.

Aarestrups borgerlige erhverv – lægegerningen – afspejler sig i hans digte. Som ung lægestuderende skrev han i et brev til sin forlovede om skønheden ved det døde legeme:

 

 

"Hvor stygt er ikke Cadaveret,
saaledes som vi faaer det,
smudsigt, hentæret, uskjønt;
men naar Huden er borte, 
naar de enkelte Dele betragtes hver for sig;
de røde, friske Kjødtrevler med deres fine,
gjennemsigtige Hinder;
Senerne, blanke som Sølv; (…)
Et dødt Legeme indeholder
en Skat af den høieste Skjønhed;
man maa tabe sig i Beundring derover,
som om man stod over for det
fuldendteste Værk i Naturen."

I citatet møder man en mand, der har sans for det smukke i detaljen, også når den ikke er finpudset. Der er en fascination af det interessante i det uskønne og pikante og en nærmest fetichistisk fascination af kroppens enkelte dissekerede dele – en tendens man også møder i hans digte. Man møder sjældent en hyldest til kvindens krop i sin helhed, i stedet splitter Aarestrup kroppen op og hylder dens enkeltdele.

Troen, døden og angsten
Aarestrups digte har ikke erotikken som hovedtema – nærmere angsten. I afsnittet Erotiske Situationer fra hans digtsamling Digte bliver denne angst og dens sammenhæng med erotikken og døden tematiseret i en række digte, der kan læses enkeltvis, eller som en fortløbende række af situationer – en opbrudt novelle.
Det lille digt Angst kobler angsten for døden med det erotiske element på en måde, der er typisk for forfatterskabet:

Hold fastere omkring mig
med dine runde Arme;
hold fast, imens dit Hjerte
endnu har Blod og Varme
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken.
Om lidt, er vi forsvundne
Som Boblerne i Bækken.

Erotikken går hånd i hånd med døden. Tilværelsens erotiske element er ikke uproblematisk, men præget af en bevidsthed om kærlighedens og lidenskabens forgængelighed. Digtet er udtryk for en blasfemisk tankegang, der bæres af det forhold, at der intet er efter døden. Boblerne brister og forsvinder, hvilket fremkalder en angst, der gør øjeblikket inden – lidenskaben – så mere intens, idet den aldrig kan vare ved. Samtidig kan digtet også læses som udtryk for en angst knyttet til ’den lille død’ – den ukontrollable orgasme. Aarestrup arbejder altså med et væld af antydninger, også i et lille digt som Angst
Aarestrups distance til den kristne tro bliver også eksemplificeret i digtet En Landsbykirke. I dette digt møder vi en slidt og forfalden kirke, der ikke på nogen måde fremstilles positivt. I kirken sidder en kvinde, der fremstilles som kirkens modsætning. Kvinden er for beskueren mere guddommelig end kirken, og digtet antyder i høj grad, at kirken har mistet sit indhold. Det religiøse findes i stedet i den erotiserede kvinde. Samme guddommeliggørelse af det erotiske ses i digtet En Middag – også fra Erotiske situationer, der indeholder både liv, erotik, guddommelighed, opbrud, forfald og død.

See, vort lille Taffel speiler
Sig i Floden – See Forellen
Pynter Fadet med sin sidste,
Stive, gratieuse Sprællen!

See, Tokaiervinen gløder
I de tindrende Krystaller
Skjønnere, end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!

Og Orangens søde Skive
I din Purpurmunds Indfatning
Fik for Tabet af sin Guldhud,
En guddommelig Erstatning. 

Ak, for Tabet af saameget
Vinker os nu Sydens Fjelde,
Vinker os det gamle Kloster,
Vinker os den dunkle Celle.

I digtet bliver nydelsen præsenteret på flere niveauer. Der er den åbenlyse nydelse af det gode måltid og den æstetiske nydelse af opstillingen. Også den erotiske nydelse er til stede i digtet, hvor måltidet i høj grad indbyder til at blive læst som en metonymi for samlejet – den erotiske situation. Dette kan bl.a. ses i strofe 3 hvor de seksuelle undertoner næsten er åbenlyse. Sætningen"Og Orangens Søde Skive / I din Purpurmunds Indfatning" bliver, via sammenspillet mellem læber og skamlæber, direkte associaceret med deflorationen. Samlejets klimaks bliver gjort til noget intenst – nærmest religiøst, hvilket underbygges af klostermetaforen. Men i den erotiske situation, både i forellen, vinen og orangens ’død’ og i klostertemaet der er tæt sammenkoblet med kønnenes adskillelse og ideen om cølibat, er om ikke døden så i hvert tilfælde forgængeligheden og adskillelses til stede.Ligeledes er der i digtet et spil mellem naturen og kulturen, der opstilles som skønheden. Forellens naturlige plasken bliver i kulturen forvandlet til stilstand. Forellen fremstilles dog stadig som smuk i sin rigor mortis, men smuk som et sminket lig.

I stort set alle Aarestrups digte, især dem fra "Erotiske situationer", findes der en dobbelthed, hvor det seksuelle kobles med forgængeligheden, adskillelsen og døden.

Det uskyldige og humoristiske – Ritornellerne
Selvfølgelig har Aarestrup også skrevet mere uskyldige digte. I afsnittet Ritorneller fra Digte findes en række smådigte – 42 ritorneller, der alle er lavet efter samme formel. Ritorneller består af tre linjer, hvoraf den første og sidste linje rimer. En del af ritornellerne leger med blomsternavne, der i reglen kobles til en kvinde og siger noget om hende. På grund af den korte form er digtene naturligvis skåret helt ind til benet, og det er i disse, man finder den allermest dissekerende og fetichistiske tilgang til kvindekroppen. Ligesom resten af forfatterskabet, er Ritornellerne meget forskellige i deres indhold. De strækker sig fra at fremstille det erotiske på en humoristisk, flirtende måde:

Blomst af Violen,
I denne lille Lund ved Veien,
Her kan vi skjule os for Solen

Til det nærmest platte:

Ni Børn fik Rosa, højist uliig hinanden.
Hver Unge var sin fader op ad dage,
Men der var ikke en, som ligned Manden.

På samme tid findes sex / døds-tematikken dog også i ritornellerne, og det er her man ser den tydeligste kobling med afsnittet "Erotiske situationer":

Farvel! – bød hun – Farvel! – Der var i Skriget,
I Lyden af de sidste Ord, en Bristning,
Som den, hvorefter stumt sig strækker Liget.

Aarestrup formår altså at spænde fra det uskyldigt erotiske til det foruroligende seksuelle og angstfremkaldende. Denne dobbelthed giver forfatterskabet en moderne tone, der kan være med til at forklare dets popularitet i eftertiden.

Hvor skal man starte?
Idet Aarestrups forfatterskab er meget begrænset, er der ikke det store behov for udvælgelse. I hans levetid blev der kun udgivet en enkelt digtsamling tillige med nogle enkeltstående digte i diverse tidsskifter. Efter hans død blev en del af hans efterladte digte udgivet. Aarestrups samlede forfatterskab kan findes i Emil Aarestrups Samlede Skrifter 1-6, 1922-23. Forfatterskabet kan med fordel læses i sin helhed, men hvis man ikke har interesse i det, kan man have fokus på afsnittet Erotiske Situationer fra Digte. Det er her Aarestrups interessante dobbelthed kommer tydeligst frem, og her man bedst kan nyde hans blomstrende og mundrette sprog, hans æstetiske brug af farver, hans inderlighed og hans underfundighed.

Af Sidsel Sander Mittet, danskstuderende v. Syddansk Universitet, Odense

 

 

 


 

Læs videre om Emil Aarestrup

 

 

Litteraturhåndbogen bind. 2, 6 udg.
Redigeret af Ib Fischer Hansen. Gyldendal, 2004.
(Her står forfatterne listet alfabetisk)

Hovedsporet : Dansk litteraturs historie.
Af Jens Anker Jørgensen et.al. Gyldendal, 2005.
(Her står forfatterne opført kronologisk)

Læs værker af forfatteren:

Emil Aarestrups Samlede Skrifter 1-6,
udgivet af Hans Brix og Palle Raunkjær. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og C.A. Reitzel. 1922-23.

Udvalgte digte,
tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Dan Ringgaard. Noter i samarbejde med Harald Jørgensen. Danske Klassikere, DSL/Borgen, 2001.

www.adl.dk
Aarestrups samlede værker i faksimile-udgave.

Læs om forfatterskabet:

Erotikkens mosaik – Emil Aarestrup i Danske forfatterskaber. Bind 1: 1660-1870. Af Ole Ravn, Susan Mose og Peter Nyord. Systime, 2005
Hurtig og let forståelig gennemgang og analyse

Litteratur og begær: Ti studier i dansk og norsk1800-tals litteratur af Jørgen Dines Johansen, Syddansk Universitetsforlag, 2003 
Omfattende analyse af Aarestrups erotiske digtning

 

Aarestrup-temanummet af tidsskriftet Nordica, der indeholder analyser af flere forskellige aspekter af Aarestrups forfatterskab
(Nordica, nr. 18, 2001, s. 25-131. Odense universitetsforlag).

 

0
Din bedømmelse: Ingen