Det forsømte forår,Svantes viser, Frøken Smillas fornemmelse for sne og Ned til hundene.
Det 20. og 21. århundrede er rig på en lang række litterære milepæle, som er særegne og karakteristiske for netop den periode, de er skrevet i. Og til alt held kommer der også hele tiden nye bemærkelsesværdige bøger til, som kendetegner den danske litteraturscene netop nu.
Men hvordan får man hul på det enkelte værk? Hvor finder man flere oplysninger om værket og forfatteren? Og hvad kendetegner den periode, som det enkelte værk er skrevet i? Her får du hjælp til at dykke ned i bøgerne. Uanset om du mangler inspiration til lystlæsning, eller om du mangler en første håndsrækning til analyse- og opgaveskrivning, er der hjælp at hente.
På analysesiderne finder du en oversigt over de mest bemærkelsesværdige romaner, noveller og digtsamlinger i dansk litteratur fra 1930 og frem til i dag.
Naja Marie Aidts novellesamling Bavian er som en trykkende tung augustdag, hvor skyerne hænger bristefærdige på himlen og truer med at få uvejret til at bryde løs.
I novellesamlingen Tilgang fra 1995 kredser Naja Marie Aidt om nære relationer mellem mennesker, og om folk, der hver på deres måde forsøger at forvalte deres liv.
Svantes viser er en lille roman, der på én og samme gang gengiver de folkekære viser og samtidig fortæller om Benny Andersens venskab med den opdigtede viseskriver Svante.
Stemningsbarometeret svinger fra almindelig kulde til ishavstemperaturer i Vita Andersens 12 noveller om forsømte børn, opløste familier og mislykkede parforhold.
Vita Andersen er blandt de kvindelige forfattere, der tegner det nye billede af den moderne kvinde. I Hva'for en hånd vil du ha' fokuserer hun på mor-barnforholdet.
Ifølge loven tegner sig som en af 90’ernes vigtigste bøger. Med bogen fremfører Solvej Balle fire radikale undersøgelser af, hvad der gør mennesket til menneske.
Thorkild Bjørnvig er mester for et af dansk litteraturs store forfatterskaber. Med Ravnen forsøgte Bjørnvig at sætte ord på sammenhængen mellem menneske og kosmos.
Stjærnen bag gavlen er Thorkild Bjørnvigs litterære debut. Med den skrev han sig ind i et litterært miljø, der, oven på to verdenskrige, var præget af en dyster tone.
Fortællingen om den franske flygtning Babette, der er strandet i et afsides norsk sogn, er et fremragende eksempel på Karen Blixens ’storytelling’, når den er bedst.
Kim Blæsbjergs frit fabulerende og forførende slægtsroman Rådhusklatreren beretter om livet bag de lukkede døre i fire generationer af familien Lundstrøm.
