- og hvorfor blev du forfatter?
Jeg har skrevet meget - dagbog, breve, digte - siden jeg kunne læse. Jeg opfattede det ikke som noget særligt, det var bare en del af min hverdag, og det er det sådan set stadig. Men jeg havde det ambivalent med springet fra at skrive til at blive forfatter i al offentlighed. Det var nok derfor, jeg blev 28 år, før jeg debuterede. 

Hvad kendetegner din egen generation af forfattere?
Jamen, jeg ved ikke rigtig, hvilken generation jeg tilhører. Halvfemsergenerationens poesi var præget af alvor og indadvendthed. Men omkring årtusindskiftet kom der mere humor og en større interesse for dialog og kontekst. Det skift kan man også se i mine to digtsamlinger.

Hvilke forfattere betyder noget for dig?
Nogle af dem, som jeg vender tilbage til igen og igen er: Sapfo, Ovid, Emily Dickinson og Sonja Åkesson. Kunstnerne Hannah Wilke og Anette Messager har også gjort stort indtryk på mig.

Er der forskel på at være mandlig og kvindelig forfatter?
Når jeg skriver, medtænker jeg kønnet i forhold til identitet og relationer. Jeg synes også, at mine danske, mandlige kollegaer skriver temmelig meget om køn; maskulinitet, forholdet til kvinder, sex. Hvad angår ligestilling i det danske, litterære miljø, så tror jeg, det er ret fifty-fifty med udgivelser og omtale. Men på nogle punkter halter det bagud, fx er kvinder tit i undertal til oplæsninger og i tidsskrifter.  

Hvad er den mest fantastiske bog, du har læst? 
En fantastisk bog fra min barndom var den slet skjult venstreorienterede sag Røde Bjørn: ”Når bare de små er rigtig mange, så kan de gøre de store bange”.

Hvem kunne du tænke dig læste dine bøger?
Jeg kunne fx godt tænke mig at skrive en bog til demente, fordi de har en meget speciel opfattelse af tid og sted.

Kan litteratur ændre verden?
Ideen om modsprog er alt andet end ny, men skrift er næsten uundværlig, når det gælder reaktioner på ændringer i verden. 

Hvad drømmer du om?
Andre mennesker.    

(Fiktivt interview)