Lars Johansson

Lars Johansson er forfatter til to historiske romaner. Den nyeste Dancing Charlie fortæller om Niels-Erik Ohlsson. Han er blevet gammel, ja faktisk tror han, at han er færdig med livet, indtil han bliver opsøgt af en kvinde, der viser sig at være datter af hans bedste ven, vennen forsvandt en nat i begyndelsen af maj 1945. Romanen er også historien om 1.500 krigsfanger, der i krigens slutning strandede på Langeland.

Lars Johansson blev kendt som forfatter da han skrev historien om sin svigermor Signe Gondrup. Romanen (Signe 2004) fortæller, hvordan Signe møder en tysk officer under besættelsen og hvordan forholdet udvikler sig til en stormende forelskelse.  Så voldsom at hun rejser fra Danmark og ned gennem det krigshærgede Tyskland til bohmen, hvor han venter på hende.

Han er født i 1949 i Randers, hvor han også voksede op, indtil familien flyttede til København.

Lars Johansson er bosat i København.

Han er uddannet fotograf fra Kulturhistorisk Museum, Randers 1979 og filmfotograf fra Den Danske Filmskole 1982.

Debut: 
2004
Land: 
Danmark
Links
Bøger
  • Bog: "Signes hjemkomst" af Lars Johansson

    Bogens forside

    Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt.

    Forfatter: 
    Lars Johansson
    Udgivet: 
    2014
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    435
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Dancing Charlie" af Lars Johansson

    Bogens forside

    82-årige Niels-Erik vender tilbage til begivenhederne, da 3 unge danskere sammen med 1500 andre krigsfanger i krigens sidste dage sloges for overlevelse på en flydedok i drift på Østersøen.

    Forfatter: 
    Lars Johansson
    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    289
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Signe" af Lars Johansson

    Bogens forside

    I 1940'erne møder danske Signe Gondrup sit livs kærlighed; Han er tysker og bliver i 1945 stemplet som krigsforbryder; Samme skæbne venter Signe, da hun - gravid efter en voldtægt - vender hjem til

    Forfatter: 
    Lars Johansson
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    592
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

- klip fra Signe 

 

' ... Hun kan ikke sove. For sit indre blik ser hun stadig cigaretgløden. Hun letter igen på gardinet, gløden er vokset nu. Hvad er det, der ulmer derude? Hun prøver at kikke rundt i kupeen, men hun kan stadig intet skelne. Hun synes, hun efterhånden kender underofficeren ved siden af sig en lille smule, Dieter Richter. Han kom på i Hamburg sammen med drengesoldaterne, og han har været sød til at hjælpe hende ud af toget, hver gang der har været luftalarm. Tyskere er høflige, opmærksomme, og det kan hun godt lide, hun føler sig tryg sammen med dem.  

(...) 

'Herr Richter,' hvisker hun, 'bitte ... Herr Richter ... Entschuldigung ...'  

Han skutter sig søvnigt, kan hun høre. Hun rykker sig hurtigt væk igen: 'Herr Richter ...?' 

'Frau Gondrup?' siger han højt og halvt sovende.

'Der er noget derude,' hvisker hun. Hun kan godt selv høre, at det lyder lidt fjollet, men hun fortsætter alligevel: 'Jeg kan se noget udenfor.'

'Hvor?' Han hvisker også. Hvisken smitter.

'En glød ... ild ... jeg ved ikke ...'

'Udenfor?' Han lyder vågen nu.

'Ja, udenfor ... se!'

Hun bukker igen hjørnet på gardinet til side. Hun kan mærke, at han læner sig over mod vinduet, ind over hende. Hun gør plads for ham. Han overtager gardinflappen og ser ud.

'Ja, De har ret. Det ser mærkeligt ud.' Han trykker den stive gardinflap på plads igen: 'Et øjeblik.'

Han roder med et eller andet. Så lyder der et lille metallisk klik, og en smal, skarp lysstråle skærer gennem mørket. Han sidder med en lommelampe. Fra sin højre brystlomme tager han et stykke sammenfoldet papir frem. Han folder det ud. Det er en militær køreplan, kan hun se. Han lyser på sit ur. Knappen på hans brystlomme sidder løs, bemærker hun.

'Vi må være tæt på Dresden,' hvisker han og slukker lommelampen, 'det er nok et militæranlæg, der er blevet bombet.' ...'

 

- klip fra Dancing Charlie:

 

'... Hendes krop ved siden af på tæppet, prikkende varme efter svømmeturen, søvnige lyde, barnestemmer, vand, måger, nuet opløst i en rolig og strømmende puls. Men et par gange - to, to gange helt præcist - var det tippet over for ham, pludseligt. Stemmerne og bølgerne var steget til skrig og dønning, kvælende saltvand og utålmodige  mågers spotlatter. Han kendte dem kun alt for godt, mågerne, havde set dem i hundredvis, i slagsmål om menneskelige efterladenskaber, om lort og om lig, endnu inden de døde var smidt i vandet. Det var slået sammen om ham et par gange på stranden, havde vokset sig over hans hoved, så han måtte op at sidde. Nej, helt op at stå, bevæge sig. Begge gange havde Lisbeth set på ham med et blik, der fortalte, at hun vidste alt uden at vide noget som helst. Svimmel var han tumlet op over klitrækken og ned på den anden side. Pålandsvind, det havde først stået ham klart på badeværelset her til morgen, begge gange havde der været pålandsvind.

 

'Hører du, Lisbeth?' spørger han ud i den mørke stue, 'det var pålandsvinden!'

 

Derfor påvirkede lydene og den ramme lugt ham så stærkt. Og derfor blev det hele anderledes på den anden side af klitten. I læ. At sætte sig der havde været som at lukke en dør til havet og de gnæggende måger. Til kaos. Og så langsomt åbne en anden til en varm summen: En-to-tre-fire-fem-seks-syyyv - En-to-tre-fire-fem-seks-syyyv. Gulspurvens lyse og tålmodige tællen inde fra grantykningen havde begge gange bragt ham tilbage til feriekolonien, som hans mor havde kaldt det, selv om det var et tuberkulose-sanatorium ...' 

 

 

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Hans Rosenfalck

    søn, 30/03/2014 - 14:58

    Til Lars Johansson

     

    Jeg har med interesse læst din fantastiske roman 'Dancing Charlie'.

    Netop som jeg havde læst den, læste jeg følgende citat fra Ærø Venstreblad, fra mandag den 27. august 1951, i Marstal Søfartsmuseums årbog 2013 s. 112:

    'Flydedokken, der strandede ved Langeland er nu bragt til ophugning i Nakskov

    Igennem seks år har en kæmpemæssig flydedok skæmmet indsejlingen til Nakskov Havn, og først i lørdags blev den store jernkolos, der lå som et minde om tyskertiden, bugseret til ophugning på Nakskov Skibsværft, takket være jernmangel!
     Det var Svitzers Jason, der i samarbejde med skibsværftet, foretog flytningen, der sker som følge af den stadigt stigende mangel på jern. Med tysker-dokkens endeligt afsluttes et lille ejendommeligt kapitel af krigens historie.
     Den blev i 1944 bygget til Rostock Skibsværft, hvor den dagene omkring kapitulationen blev kapret af en stor flygtningeskare. Et par tyske fartøjer bugserede den mod Danmark, men i Langelandsbæltet blev skibene beskudt af allierede flyvere, og fartøjerne lod den store dok flyde(drive). Kort tid efter drev den i land på Langeland ved Hennetved, hvor Svitzers Sava få dage efter befrielsen hentede den til Nakskov. Igennem seks år fik jernkolossen lov at ligge i havneindsejlingen, indtil den nu nyttiggøres.'

    Ja, der kan man læse, hvordan man valgte at beskrive begivenhederne dengang. Det er ikke ligefrem til at være stolt af som den krig afsluttedes. Først nazisternes vanvittige behandling af ikke nazister, russernes hævntørst og derefter de allieredes hævntørst bl.a. med bombninger af flygtninge i Østersøen. Ja og vores behandling efterfølgende af tyske flygtninge i skoler og lejre.

    De bedste hilsner

    Hans Rosenfalck

Se også