Bent Vinn Nielsen

Født: 1951.
Debut: Arbejdssky. 

Bent Vinn Nielsen er født og opvokset i Vendsyssel og er ud af en arbejderfamilie. Han forlod skolen i 9.klasse og arbejdede en årrække som ufaglært arbejdsmand. Han debuterede på forfatternes forlag Arena med romanen ’Arbejdssky’ (1978).

Med debuten mærker man allerede forfatterskabets karakteristika: fokuseringen på provinsen og det uofficielle Danmark. Bent Vinn Nielsen er en stor fornyer af den realistiske stil og tradition og skriver satirisk om skæve eksistenser, plattenslagere og lykkeriddere i Underdanmark. Selv om hans skildringer er hylende morsomme og ætsende, er de også præget af nænsomhed og kærlig solidaritet med de skildrede personer.
Bent Vinn Nielsens prosa rammer plet når han beskriver detaljerne i de fremstillede miljøer og underspillet forstærker humoren i fortællingerne. I socialt engagement og spydig satire kan han minde om Hans Scherfig.

Bent Vinn Nielsen har i en årrække boet på Lolland og har gjort sig til ekspert i arbejdsløshedsøer i provinsen og livet dér. Det ser man i hovedværker i hans forfatterskab, ’Et stykke af muren’, ’Realiteternes verden’ (1992) og ’Rejsens mål’ (1995).

Læs mere om Bent Vinn Nielsen på Litteratursiden:
Artikel: Provinsens tabere - Bent Vinn Nielsens forfatterskab. Af Truels Præstegaard Sørensen (2007)

Biografien er udarbejdet af biblioteket
Portrættet redigeres af Annemette Lerche, Nykøbing Falster Centralbibliotek

Debut: 
1978
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Det var i september, jeg blev syg.
I en uge kunne jeg ikke sove.  Ikke så meget som et minut. De to første dage passede jeg mit arbejde som jeg plejede. Man kan godt gå på arbejde selvom man ikke har fået sin nattesøvn, tænkte jeg.
Jeg er fotograf, presse og reklame, og kørte hver dag, tit også lørdag og søndag, rundt i min store firhjultrækker på de forskellige opgaver, jeg havde. Jeg havde mange. Jeg havde stort set ikke manglet noget at lave.
Jeg arbejdede freelance, dengang som nu, og havde ry for sjældent at sige nej til en opgave. I begyndelsen fordi jeg ikke turde, senere fordi det blev en vane, måske også lidt en æressag altid at være parat.
Folk skulle ikke henvende sig forgæves til Rudy Knudsen.
Det ser vi på, plejede jeg at sige. Det betød ja.
Jeg tjente vel tre gange så meget som de kolleger, der var på fast løn. Det gjorde Sammy også, det gør han sikkert stadigvæk. Måske arbejdede vi også tre gange så meget. Jeg ved det ikke.
Hvad skulle man ellers, når man stod op om morgenen og havde spist sig lidt mad? Arbejde, selvfølgelig.

Det var vel det, tilværelsen gik ud på, mente jeg.

Fra En bedre verden. Gyldendal, 2004

Se også