Robert Ludlums Bourne-forræderiet

Femte roman i spændingsserien om Jason Bourne (skabt af Robert Ludlum), og på trods af ny forfatter byder historien som altid på spænding i højeste potens og indviklede intriger.

Den amerikanske agent og tidligere lejemorder Jason Bourne kæmper stadig mod sin delvist ødelagte hukommelse og fortidens spøgelser. Egentlig ville han helst leve i fred og ro, men da hans eneste ven og forbindelse til C.I. (Efterretningstjenesten) bliver kidnappet under en farlig aktion i Afrika, indvilger han i at prøve at finde sin ven.

Som sædvanlig, fristes man til at sige, bliver han øjeblikkelig rodet ind i et gigantisk komplot, som ikke alene involverer en arabisk terrororganisation med adgang til atomvåben, men også interne magtkampe indenfor efterretningstjenesten.

Ydermere har en af terrorristerne forklædt som læge haft held til at hjernevaske Bourne, så han udover de livsfarlige situationer, han ustandselig havner i, også må kæmpe mod sine egne syner og mareridt.

Van Lustbader havde en lang række succesromaner i eget navn bag sig, inden han af boet efter Robert Ludlum blev udpeget til at videreføre serien om Jason Bourne.
Udover nærværende roman er allerede udkommet en titel tidligere på dansk: ”Bourne-arven” (På engelsk er det blevet til i alt 5 titler).

Generelt må man sige at Lustbader egentlig præsterer et ganske udmærket stykke arbejde, idet både spændingen, intensiteten og den sindrige handling i allerhøjeste grad er blevet bevaret.
Men når det er sagt, så er man altså som læser nødt til at kende til de forrige bind i serien for overhovedet at have en chance for at følge med, og især i denne nye titel er den helt gal.
Der mangler i allerhøjeste grad bare en lille smule forhistorie, og selvom det skrivemæssige håndværk absolut er i orden, og plottet fungerer fint og sammenhængende, så kommer historien således til at virke overfladisk og uden dybde.

Derudover må man som neutral læser erkende, at Bourne mere og mere tillægges supermandsagtige egenskaber. Der er simpelthen ikke grænser for, hvad han har af færdigheder eller kan klare, og for mig bliver det bare for meget.

Der er dog ingen tvivl om, at romanen vil få sit publikum, hvilket de tre udmærkede filmatiseringer med Matt Dillon også vil være en afgørende faktor til, og usandsynligheden til trods så bliver man altså godt underholdt.