Blog
Rapport fra Riget i Midten
Dette er mit premiereindlæg som ambassadør for Litteratursiden, og jeg lægger ud med at skrive en hel del mere omfangsrigt, end jeg sandsynligvis kommer til i de kommende måneder. Det skyldes, at følgende handler om min debut som forfatter – i Kina! Hvilket er stort for mig. Det er bare otte dage siden, jeg vendte hjem fra Riget i Midten, hvor jeg med økonomisk støtte fra Statens Kunstfund præsenterede den kinesiske version af min 2011-roman Menneskeloven. I alt fire optrædener blev det til på den uges tid, jeg tilbragte i Beijing og i byen Suzhou nær Shanghai.
Blomster i lufthavnen
Det begyndte godt i lufthavnen i Beijing, hvor min kinesiske oversætter og en ung redaktør fra mit forlag New Star Press tog imod med en overvældende stor blomsterbuket, der kom til at pryde mit hotelværelse de følgende dage. Herefter gik turen i forlagets lydløse bil til hotellet, hvor jeg i al hast vaskede 16 timers flyrejse af mig og sprang i det nyindkøbte tøj – grå jakke, sorte cowboybukser og sort bluse. Og så gik turen videre i den behagelige bil gennem Beijings kaotiske trafik. Kun 10 minutter forsinket ankom vi til et gigantisk shoppingcenter (alting er stort i Beijing) og fandt vej til One Direction Book Store – en hyggelig kunstboghandel med café. Der var stillet 30-40 stole op, hvoraf de fleste heldigvis var besat, og etableret en lille scene med to stole og et bord, fyldte vandglas og to mikrofoner. Min oversætter og jeg kastede os straks ud i den samtale om bogen, vi havde forberedt hjemmefra. Jeg fortalte også lidt om den danske bogbranche og om dansk og skandinavisk litteratur. Og nød den luksus at kunne tale på dansk og blive tolket til kinesisk. Den fremgangsmåde var vi blevet tilrådet, da kineserne generelt ikke er verdensmestre i engelsk. Og hvem er for øvrigt det – udover alverdens englændere og amerikanere. Undervejs læste min oversætter op fra ”Menneskeloven” på kinesisk. Bagefter var der en hel del spørgsmål fra tilhørerne om bogen, den danske bogbranche og mere personlige om mig og mit forfatterskab. Hen ad kl. 22 var det slut og de søde folk fra forlaget havde hentet en omgang tiltrængt take-away. Og så var det ellers direkte til hotellet og svare på de mange mails, der var indløbet hjemmefra. Facebook kunne dog ikke tage min tid, da man er forment adgang til dette medie i Kina. Derefter på hovedet i seng.
Universitetscafé på kogepunktet
Næste formiddag blev jeg, efter at have indtaget et yderst nærende kinesisk morgenmåltid bestående af nudler, kød, grønsager og lidt af et misfarvet hårdkogt æg, hentet på hotellet og kørt til forlagets adresse. New Star Press råder over tre etager, hvoraf den øverste er en overdækket tagterrasse med egen café – et skønt sted, hvor jeg i ro og mag signerede måske 100 eksemplarer af min roman, som forlaget vil udbyde via deres hjemmeside. Herefter var der rundvisning og jeg mødte bl.a. den kvinde, der har designet bogens efter min mening meget smukke omslag. Jeg skulle også sætte min signatur med sort sprittusch på væggen ved indgangen til forlagets reception ved siden af andre forfatteres. Det føltes som en stor ære.
Nu var der afgang til Peking University eller rettere til universitetets café, hvor forlaget havde arrangeret endnu en event. Transport over jorden tager sin tid i Beijing på grund af byens mere end 4 mio. biler og utallige busser, rickshaws, scootere og knallerter. Men der blev alligevel lige tid til at køre indenom en restaurant på vejen, så vi kunne få klaret den velkomstmiddag, vi ikke nåede aftenen før. Under middagen ringede P1 Eftermiddag for et interview til dagens udsendelse om mine aktiviteter i Kina og dansk litteraturs fremtidsmuligheder i landet. Vi ankom til universitetscaféen næsten 2o minutter for sent og den var fyldt med studerende til sidste iltmolekyle. Stemningen var på kogepunktet og der var noget rockstjerneagtigt over den måde, min oversætter og jeg skred gennem rummet og banede os vej til den interimistiske scene. Efter vores optræden kom spørgsmålene susende. Om min roman, Dansk Forfatterforening, dansk litteratur, H.C. Andersen, den skandinaviske krimi og meget andet. De studerende var yderst velforberedte og engagerede. Bagefter havde en masse unge kvinder og et par enkelte mænd stillet sig i en lang kø for at få signeret deres nyindkøbte eksemplarer af romanen. Mange ville fotograferes sammen med den (i forhold til kineserne) abnormt høje mand fra vesten, og adskillige bad mig skrive nogle personlige ord til dem i bogen, som kunne bringe lykke og glæde i livet. Jeg håber virkelig, at ordene får positiv effekt – de gode intentioner var i hvert fald til stede.
Gao Brothers i 798
Den følgende dag havde Det Danske Kulturinstitut inviteret på rundvisning i kunstnerkvarteret 798, hvor der tidligere lå en næsten ufattelig stor og meget hemmelig våbenfabrik. 798 – det var også navnet på våbenfabrikken – var en helt anden verden end det øvrige Beijing. Der var en dejlig rolig og meget afslappet atmosfære. Her løb vi ind i de verdensberømte kunstnere ”Gao Brothers”, som åbnede deres atelier for os. De balancerer konstant på kanten af det tilladte med deres kunst og er kendte provokatører og udfordrere af de kinesiske magthavere. Senere fik vi fremvist den bygning i området, som Det Danske Kulturinstitut rykker ind i til maj. Det bliver nogle fantastiske lokaler med rige muligheder for alskens kulturelle aktiviteter. Men tiden fløj og pludselig trillede en taxa op foran os. Nu nærmede tiden sig for den næste optræden med ”Menneskeloven” på kinesisk.
Det Danske Kulturinstitut i Beijing var nemlig også på arbejde for romanen og havde koblet mig på The Bookworm International Literary Festival, som er en årligt tilbagevendende begivenhed i flere kinesiske byer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, der var tale om en slags bogmesse á la BogForum, bare mindst 200 gange større, og at jeg skulle optræde på en kæmpescene foran et bølgende kinesisk publikum. En times taxakørsel i den evigt horrible trafik senere gik det imidlertid op for mig, at festivalen udspiller sig i en kæde af mindre bogbutikker, der alle hedder ”Bookworm”. Den aktuelle var et rigtig hyggeligt sted med tilhørende restaurant og et mindre sidelokale til optrædener. Jeg var en ud af fire i et panel, men den eneste som havde udgivet på kinesisk. De andre var engelsksprogede og læste op på engelsk, mens min oversætter læste op fra ”Menneskeloven” på kinesisk. Det var de kinesiske tilhørere godt tilfredse med. Bagefter skulle vi svare på et par spørgsmål fra moderatoren, der til daglig er studievært på en engelsksproget tv-station i Beijing. Det hele var slut næsten før det var begyndt, hvad der jo i reglen er et godt tegn. Det tror jeg også det var her.
Da jeg sulten og tørstig atter trådte ind i Bookworm-restauranten stod der en række mennesker og ventede på mig. Det viste sig at være lederen og to menige medarbejdere fra en forfatterforening i den nærliggende millionby Tianjin i følgeskab med en kvinde, der arbejdede med internationale relationer for bystyret. De var, betroede de mig, kommet udelukkende for at møde mig i min egenskab af formand for Dansk Forfatterforening. Jeg blev nu kastet ud i en længere dialog med disse flinke mennesker, og det skulle ikke undre mig, om vores møde kan blive startskuddet til et interessant samarbejde, som kan komme andre danske forfattere til gavn i fremtiden. Herefter fulgte et interview med en tilrejsende journalist fra Jyllands Posten. Og så skulle vi også hjem. Der var atter organiseret en taxa og det passede mig ganske godt, fordi jeg efterhånden var en smule træt. På hotellet ventede en ordentlig stak formandsmails før dynerne omsluttede mig.
Mere dansk litteratur til Kina – og vice versa
Den følgende dag var der dømt sightseeing i Beijing. Byens seværdigheder på det nærmeste drukner i tilrejsende kinesere fra provinsen. Efter flere dage med klar blå himmel trak smoggen ind over byen og gav kriller i halsen og begyndende hoste. Midt på eftermiddagen havde jeg møde med henholdsvis direktøren og vicedirektøren for den internationale afdeling i Kinas Forfatterforening. Jeg har mødt vicedirektøren i København for et års tid siden og direktøren ved et møde i Beijing i august 2014. Og vi rundede de samme emner som tidligere. Men det er gået op for mig, at man i Kina ikke laver business med folk, man ikke kender forholdsvis godt – og det tager jo tid at opbygge en relation. Men det har vi åbenbart gjort nu, for udgangen på mødet blev, at vi snarest iværksætter et samarbejde mellem Dansk Forfatterforening og Kinas Forfatterforening om at sende danske forfattere til Kina og kinesiske til Danmark. Formålet er at skabe relationer mellem forfattere fra vores to lande og mellem forfattere og forlag og på den måde forhåbentligt forbedre mulighederne for, at mere dansk litteratur finder vej til Kina og vice versa. For der er nemlig ikke den store litteraturudveksling i dag.
Om aftenen havde en af redaktørerne fra mit forlag og hendes mand inviteret min oversætter og mig til middag i privaten – en hyggelig fireværelses, hvor der var bøger overalt. Og jeg mener overalt. Sidst jeg så mange bøger samlet i et privat hjem var i Poul Borums lejlighed i Havnegade engang i de tidligere 90’ere. En del var selvfølgelig tilvejebragt via forlaget, men langt fra alle. Bøger er simpelthen det kinesiske pars hovedinteresse. Manden i huset havde stået i køkkenet det meste af dagen og resultatet var nogle umådeligt lækre retter – serveret med grøn te, kinesisk øl og den franske rødvin, som vi havde medbragt. På én gang. Min oversætter og jeg blev begge på rørende vis overdænget med de mest fantastiske gaver af de overmåde søde mennesker.
Med hurtigtog til Suzhou
Efter tre timers søvn ringede vækkeuret, fordi jeg blev hentet kl. 06 på hotellet af medarbejdere fra Det Danske Kulturinstitut og Den Danske Ambassade. Vi skulle nå en tidlig afgang med hurtigtoget (300 km/t) til Suzhou, fem timers kørsel sydover. Med på turen var en større delegation af danske museumsfolk og musikere, der skulle deltage i åbningen af en vikingeudstilling i Suzhou. Fremme på det nye hotel var jeg hugsulten og gik straks i restauranten. Det samme gjorde en anden dansker, som viste sig at være Bjørn Nørgaard, der kom direkte fra lufthavnen i Shanghai for også at deltage i åbningen. Han var akkurat så imødekommende og nysgerrig på alting omkring sig som jeg havde forestillet mig. En dejlig overraskelse at få mulighed for at spise frokost på tomandshånd med denne søde og sjove mand og fremragende kunstner, der har skabt så mange fantastiske værker.
Nu var tiden inde til åbningen af vikingeudstillingen. Det var et relativt langvarigt, men til gengæld spektakulært show med talrige VIP-taler, optrædener af både danske og kinesiske kunstnere samt ambassadør- og borgmesterrundvisning. Herefter vandrede vi i samlet flok til en restaurant, hvor bystyret bød på overdådig middag med allehånde kinesiske specialiteter. Carlsberg var sponsor, så der var rigeligt med kolde øl til at spæde den heftige kinesiske brændevin op med. Efter middagen var vi nogle stykker, der kom til at tage et par kasser øl med over i hotellets lobby, hvor festen fortsatte indtil personalet mistede tålmodigheden og sendte os ud i den forårslune nat, hvor en hyggelig irsk pub dannede rammen om de efterfølgende timer.
Den lange vej hjem
Det lykkedes mig at placere ”vil ikke forstyrres”- skiltet på dørhåndtaget inden jeg tumlede i seng og sov til op ad formiddagen. Morgenmaden var forpasset så jeg fandt en lille café, hvor de bryggede en god cappuccino. Drak også lige et par Pepsi-colaer. Og var nu klar til en længere taxatur til den lokale ”Bookworm”, hvor jeg for første gang på rejsen skulle stå på egne ben, fordi min oversætter var blevet tilbage i Beijing. Kulturinstituttet havde heldigvis sendt en medarbejder med, som hjalp med at opspore boghandlen og sidenhen den busterminal, hvorfra lufthavnsbussen afgik. Arrangementet viste sig ikke ligefrem at have karakter af tilløbsstykke. Men indehaveren af boghandlen havde virkelig lagt sig i selen og skaffet både en engelsksproget interviewer og en kineser, der kunne læse op fra bogen på kinesisk. Arrangementet blev heldigvis en god oplevelse. Efter en hurtig fadøl i solen med de involverede ankom taxaen, og en times tid senere befandt jeg mig bagest i en halvtom bus på vej til lufthavnen i Shanghai tre timers kørsel væk. Efter yderligere 16 timer på vingerne via Dubai landede jeg sikkert i København. Medbringende den berygtede Beijing-hoste, men trods alt glad og tilfredst ovenpå nogle hektiske dage i Riget i Midten.
Fotoet er fra arrangementet i Bookworm-boghandlen i Beijing.
Jakob Vedelsby har udgivet 6 romaner. Den forrige Menneskeloven er indtil videre udkommet i 8 lande. Hans nye roman Skyggespor udkom den 20. marts 2015 på forlaget Tiderne Skifter. Se også http://jakobvedelsby.com/. Jakob har siden foråret 2014 desuden været formand for Dansk Forfatterforening.
Dette er mit premiereindlæg som ambassadør for Litteratursiden, og jeg lægger ud med at skrive en hel del mere omfangsrigt, end jeg sandsynligvis kommer til i de kommende måneder. Det skyldes, at følgende handler om min debut som forfatter – i Kina! Hvilket er stort for mig. Det er bare otte dage siden, jeg vendte hjem fra Riget i Midten, hvor jeg med økonomisk støtte fra Statens Kunstfund præsenterede den kinesiske version af min 2011-roman Menneskeloven. I alt fire optrædener blev det til på den uges tid, jeg tilbragte i Beijing og i byen Suzhou nær Shanghai.
Blomster i lufthavnen
Det begyndte godt i lufthavnen i Beijing, hvor min kinesiske oversætter og en ung redaktør fra mit forlag New Star Press tog imod med en overvældende stor blomsterbuket, der kom til at pryde mit hotelværelse de følgende dage. Herefter gik turen i forlagets lydløse bil til hotellet, hvor jeg i al hast vaskede 16 timers flyrejse af mig og sprang i det nyindkøbte tøj – grå jakke, sorte cowboybukser og sort bluse. Og så gik turen videre i den behagelige bil gennem Beijings kaotiske trafik. Kun 10 minutter forsinket ankom vi til et gigantisk shoppingcenter (alting er stort i Beijing) og fandt vej til One Direction Book Store – en hyggelig kunstboghandel med café. Der var stillet 30-40 stole op, hvoraf de fleste heldigvis var besat, og etableret en lille scene med to stole og et bord, fyldte vandglas og to mikrofoner. Min oversætter og jeg kastede os straks ud i den samtale om bogen, vi havde forberedt hjemmefra. Jeg fortalte også lidt om den danske bogbranche og om dansk og skandinavisk litteratur. Og nød den luksus at kunne tale på dansk og blive tolket til kinesisk. Den fremgangsmåde var vi blevet tilrådet, da kineserne generelt ikke er verdensmestre i engelsk. Og hvem er for øvrigt det – udover alverdens englændere og amerikanere. Undervejs læste min oversætter op fra ”Menneskeloven” på kinesisk. Bagefter var der en hel del spørgsmål fra tilhørerne om bogen, den danske bogbranche og mere personlige om mig og mit forfatterskab. Hen ad kl. 22 var det slut og de søde folk fra forlaget havde hentet en omgang tiltrængt take-away. Og så var det ellers direkte til hotellet og svare på de mange mails, der var indløbet hjemmefra. Facebook kunne dog ikke tage min tid, da man er forment adgang til dette medie i Kina. Derefter på hovedet i seng.
Universitetscafé på kogepunktet
Næste formiddag blev jeg, efter at have indtaget et yderst nærende kinesisk morgenmåltid bestående af nudler, kød, grønsager og lidt af et misfarvet hårdkogt æg, hentet på hotellet og kørt til forlagets adresse. New Star Press råder over tre etager, hvoraf den øverste er en overdækket tagterrasse med egen café – et skønt sted, hvor jeg i ro og mag signerede måske 100 eksemplarer af min roman, som forlaget vil udbyde via deres hjemmeside. Herefter var der rundvisning og jeg mødte bl.a. den kvinde, der har designet bogens efter min mening meget smukke omslag. Jeg skulle også sætte min signatur med sort sprittusch på væggen ved indgangen til forlagets reception ved siden af andre forfatteres. Det føltes som en stor ære.
Nu var der afgang til Peking University eller rettere til universitetets café, hvor forlaget havde arrangeret endnu en event. Transport over jorden tager sin tid i Beijing på grund af byens mere end 4 mio. biler og utallige busser, rickshaws, scootere og knallerter. Men der blev alligevel lige tid til at køre indenom en restaurant på vejen, så vi kunne få klaret den velkomstmiddag, vi ikke nåede aftenen før. Under middagen ringede P1 Eftermiddag for et interview til dagens udsendelse om mine aktiviteter i Kina og dansk litteraturs fremtidsmuligheder i landet. Vi ankom til universitetscaféen næsten 2o minutter for sent og den var fyldt med studerende til sidste iltmolekyle. Stemningen var på kogepunktet og der var noget rockstjerneagtigt over den måde, min oversætter og jeg skred gennem rummet og banede os vej til den interimistiske scene. Efter vores optræden kom spørgsmålene susende. Om min roman, Dansk Forfatterforening, dansk litteratur, H.C. Andersen, den skandinaviske krimi og meget andet. De studerende var yderst velforberedte og engagerede. Bagefter havde en masse unge kvinder og et par enkelte mænd stillet sig i en lang kø for at få signeret deres nyindkøbte eksemplarer af romanen. Mange ville fotograferes sammen med den (i forhold til kineserne) abnormt høje mand fra vesten, og adskillige bad mig skrive nogle personlige ord til dem i bogen, som kunne bringe lykke og glæde i livet. Jeg håber virkelig, at ordene får positiv effekt – de gode intentioner var i hvert fald til stede.
Gao Brothers i 798
Den følgende dag havde Det Danske Kulturinstitut inviteret på rundvisning i kunstnerkvarteret 798, hvor der tidligere lå en næsten ufattelig stor og meget hemmelig våbenfabrik. 798 – det var også navnet på våbenfabrikken – var en helt anden verden end det øvrige Beijing. Der var en dejlig rolig og meget afslappet atmosfære. Her løb vi ind i de verdensberømte kunstnere ”Gao Brothers”, som åbnede deres atelier for os. De balancerer konstant på kanten af det tilladte med deres kunst og er kendte provokatører og udfordrere af de kinesiske magthavere. Senere fik vi fremvist den bygning i området, som Det Danske Kulturinstitut rykker ind i til maj. Det bliver nogle fantastiske lokaler med rige muligheder for alskens kulturelle aktiviteter. Men tiden fløj og pludselig trillede en taxa op foran os. Nu nærmede tiden sig for den næste optræden med ”Menneskeloven” på kinesisk.
Det Danske Kulturinstitut i Beijing var nemlig også på arbejde for romanen og havde koblet mig på The Bookworm International Literary Festival, som er en årligt tilbagevendende begivenhed i flere kinesiske byer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, der var tale om en slags bogmesse á la BogForum, bare mindst 200 gange større, og at jeg skulle optræde på en kæmpescene foran et bølgende kinesisk publikum. En times taxakørsel i den evigt horrible trafik senere gik det imidlertid op for mig, at festivalen udspiller sig i en kæde af mindre bogbutikker, der alle hedder ”Bookworm”. Den aktuelle var et rigtig hyggeligt sted med tilhørende restaurant og et mindre sidelokale til optrædener. Jeg var en ud af fire i et panel, men den eneste som havde udgivet på kinesisk. De andre var engelsksprogede og læste op på engelsk, mens min oversætter læste op fra ”Menneskeloven” på kinesisk. Det var de kinesiske tilhørere godt tilfredse med. Bagefter skulle vi svare på et par spørgsmål fra moderatoren, der til daglig er studievært på en engelsksproget tv-station i Beijing. Det hele var slut næsten før det var begyndt, hvad der jo i reglen er et godt tegn. Det tror jeg også det var her.
Da jeg sulten og tørstig atter trådte ind i Bookworm-restauranten stod der en række mennesker og ventede på mig. Det viste sig at være lederen og to menige medarbejdere fra en forfatterforening i den nærliggende millionby Tianjin i følgeskab med en kvinde, der arbejdede med internationale relationer for bystyret. De var, betroede de mig, kommet udelukkende for at møde mig i min egenskab af formand for Dansk Forfatterforening. Jeg blev nu kastet ud i en længere dialog med disse flinke mennesker, og det skulle ikke undre mig, om vores møde kan blive startskuddet til et interessant samarbejde, som kan komme andre danske forfattere til gavn i fremtiden. Herefter fulgte et interview med en tilrejsende journalist fra Jyllands Posten. Og så skulle vi også hjem. Der var atter organiseret en taxa og det passede mig ganske godt, fordi jeg efterhånden var en smule træt. På hotellet ventede en ordentlig stak formandsmails før dynerne omsluttede mig.
Mere dansk litteratur til Kina – og vice versa
Den følgende dag var der dømt sightseeing i Beijing. Byens seværdigheder på det nærmeste drukner i tilrejsende kinesere fra provinsen. Efter flere dage med klar blå himmel trak smoggen ind over byen og gav kriller i halsen og begyndende hoste. Midt på eftermiddagen havde jeg møde med henholdsvis direktøren og vicedirektøren for den internationale afdeling i Kinas Forfatterforening. Jeg har mødt vicedirektøren i København for et års tid siden og direktøren ved et møde i Beijing i august 2014. Og vi rundede de samme emner som tidligere. Men det er gået op for mig, at man i Kina ikke laver business med folk, man ikke kender forholdsvis godt – og det tager jo tid at opbygge en relation. Men det har vi åbenbart gjort nu, for udgangen på mødet blev, at vi snarest iværksætter et samarbejde mellem Dansk Forfatterforening og Kinas Forfatterforening om at sende danske forfattere til Kina og kinesiske til Danmark. Formålet er at skabe relationer mellem forfattere fra vores to lande og mellem forfattere og forlag og på den måde forhåbentligt forbedre mulighederne for, at mere dansk litteratur finder vej til Kina og vice versa. For der er nemlig ikke den store litteraturudveksling i dag.
Om aftenen havde en af redaktørerne fra mit forlag og hendes mand inviteret min oversætter og mig til middag i privaten – en hyggelig fireværelses, hvor der var bøger overalt. Og jeg mener overalt. Sidst jeg så mange bøger samlet i et privat hjem var i Poul Borums lejlighed i Havnegade engang i de tidligere 90’ere. En del var selvfølgelig tilvejebragt via forlaget, men langt fra alle. Bøger er simpelthen det kinesiske pars hovedinteresse. Manden i huset havde stået i køkkenet det meste af dagen og resultatet var nogle umådeligt lækre retter – serveret med grøn te, kinesisk øl og den franske rødvin, som vi havde medbragt. På én gang. Min oversætter og jeg blev begge på rørende vis overdænget med de mest fantastiske gaver af de overmåde søde mennesker.
Med hurtigtog til Suzhou
Efter tre timers søvn ringede vækkeuret, fordi jeg blev hentet kl. 06 på hotellet af medarbejdere fra Det Danske Kulturinstitut og Den Danske Ambassade. Vi skulle nå en tidlig afgang med hurtigtoget (300 km/t) til Suzhou, fem timers kørsel sydover. Med på turen var en større delegation af danske museumsfolk og musikere, der skulle deltage i åbningen af en vikingeudstilling i Suzhou. Fremme på det nye hotel var jeg hugsulten og gik straks i restauranten. Det samme gjorde en anden dansker, som viste sig at være Bjørn Nørgaard, der kom direkte fra lufthavnen i Shanghai for også at deltage i åbningen. Han var akkurat så imødekommende og nysgerrig på alting omkring sig som jeg havde forestillet mig. En dejlig overraskelse at få mulighed for at spise frokost på tomandshånd med denne søde og sjove mand og fremragende kunstner, der har skabt så mange fantastiske værker.
Nu var tiden inde til åbningen af vikingeudstillingen. Det var et relativt langvarigt, men til gengæld spektakulært show med talrige VIP-taler, optrædener af både danske og kinesiske kunstnere samt ambassadør- og borgmesterrundvisning. Herefter vandrede vi i samlet flok til en restaurant, hvor bystyret bød på overdådig middag med allehånde kinesiske specialiteter. Carlsberg var sponsor, så der var rigeligt med kolde øl til at spæde den heftige kinesiske brændevin op med. Efter middagen var vi nogle stykker, der kom til at tage et par kasser øl med over i hotellets lobby, hvor festen fortsatte indtil personalet mistede tålmodigheden og sendte os ud i den forårslune nat, hvor en hyggelig irsk pub dannede rammen om de efterfølgende timer.
Den lange vej hjem
Det lykkedes mig at placere ”vil ikke forstyrres”- skiltet på dørhåndtaget inden jeg tumlede i seng og sov til op ad formiddagen. Morgenmaden var forpasset så jeg fandt en lille café, hvor de bryggede en god cappuccino. Drak også lige et par Pepsi-colaer. Og var nu klar til en længere taxatur til den lokale ”Bookworm”, hvor jeg for første gang på rejsen skulle stå på egne ben, fordi min oversætter var blevet tilbage i Beijing. Kulturinstituttet havde heldigvis sendt en medarbejder med, som hjalp med at opspore boghandlen og sidenhen den busterminal, hvorfra lufthavnsbussen afgik. Arrangementet viste sig ikke ligefrem at have karakter af tilløbsstykke. Men indehaveren af boghandlen havde virkelig lagt sig i selen og skaffet både en engelsksproget interviewer og en kineser, der kunne læse op fra bogen på kinesisk. Arrangementet blev heldigvis en god oplevelse. Efter en hurtig fadøl i solen med de involverede ankom taxaen, og en times tid senere befandt jeg mig bagest i en halvtom bus på vej til lufthavnen i Shanghai tre timers kørsel væk. Efter yderligere 16 timer på vingerne via Dubai landede jeg sikkert i København. Medbringende den berygtede Beijing-hoste, men trods alt glad og tilfredst ovenpå nogle hektiske dage i Riget i Midten.
Fotoet er fra arrangementet i Bookworm-boghandlen i Beijing.
Jakob Vedelsby har udgivet 6 romaner. Den forrige Menneskeloven er indtil videre udkommet i 8 lande. Hans nye roman Skyggespor udkom den 20. marts 2015 på forlaget Tiderne Skifter. Se også http://jakobvedelsby.com/. Jakob har siden foråret 2014 desuden været formand for Dansk Forfatterforening.
Kommentarer