Poetry Slam

Oprettet: 15.08.2003 - 10:00

Af digter Janus Kodal

De kalder det Poetry Slam: En gruppe digtere, der konkurrerer mod hinanden om publikums gunst og dommernes decimalnøjagtige point. Men hvorfor er det lige nu, at den bevægelse, der startede i Chicago for over femten år siden, blomstrer op herhjemme? Er det konkurrencementaliteten, som har sneget sig helt ind i lyrikken? Er det længslen efter at blive stjerne for en aften? Eller er det måske de politiske temaer, som vender tilbage til kunsten fra 70'ernes mørke? Digteren Janus Kodal, som har introduceret Poetry Slam i Danmark, fortæller historien om begyndelsen.

Chicago - Poetry Slams vugge
For Marc Smith var det hele ved at være forbi i ’99. Jeg mødte ham i august måned i det mildt sagt hede Chicago til det 10. Nationals – det åbne amerikanske mesterskab i Poetry Slam. Den halvskaldede mand, der kørte rundt mellem slambarerne i en sort sardindåse af en bil, havde opfundet Poetry Slam tilbage midt af 80'erne i samme sydende kvarter. Det er Chicagos smørhul: Osende mørke jazz- og rockbarer overalt, skylinen fra businesskvarteret hængende et par kilometer inde i disen, og højbanens tog, der bestandig skramler tæt forbi store victorianske trævillaer, så de ryster beboerne ud på verandaen.

Green Mill Café
Det var her, den arbejdsløse håndværker Marc Smith en dag midt i 80'erne fandt på at opsøge en gammel ven på Green Mill Café. Det var her, han satte noget i gang, som skulle vise sig at passe de amerikanske subkulturers udtryksbehov i 90'erne og 00'erne som en lys idé i en lampe !

Marc Smiths intention var at hive vennerne væk fra tv-skærmen. Han ville have dem tilbage til byens barer og more sig med dem – også på de kedelige, stille søndagsaftner. Men han måtte give dem et alternativ, som var mindst lige så underholdende, og som samtidig aktivt inkluderede dem selv! Han tænkte, så det knagede.

Og de gamle brune vægge i Green Mill cafeen, hvor også Al Capone engang røg sine cigarer, brummede med. Dave Jemilo var på det tidspunkt ejer af The Green Mill, han var åben for Smiths idé, og med hans støtte blev det første Poetry Slam en realitet den 25. juli 1986.

De rå regler
Marc Smiths fortjeneste var at blæse liv i den gamle scene-mand-mikrofon model ved at blande poesi med regler og terminologi fra baseball og bridge. Han inkluderede dommere, tilfældigt udvalgt blandt publikum, og pengepræmier til vinderne.

De rå regler i et Poetry Slam har lige siden været:

  • Hvert digt skal være digterens eget.
  • Hver digter får tre minutter (plus ti sekunders gratis tid) til at fremføre et digt.
  • Hvis digteren går over tiden, vil der blive fratrukket point i den samlede score.
  • Digteren må ikke bruge rekvisitter, kostumer eller musikinstrumenter.
  • Af de fem scorer fra 0-10, som digteren får fra fem uafhængige dommere, dropper man den højeste og laveste. De tre midterste bliver lagt sammen og giver en samlet score på 0-30.

Dommerne, som er tilfældige personer blandt publikum, bliver før konkurrencen kontaktet af emcéen, som er en vært, der dynamisk skal føre hele konkurrencen igennem: Præsentere digterne, samle scorerne sammen hos dommerne og videregive dem til tidtageren og regnedrengen, der sidder i hjørnet, og i det hele taget hæve stemningen fra hverdags-mol til Poetry Slam-hysteri, mens han/hun informerer om udviklingen i stillingen.
Dommerne bliver bedt om at bedømme hver digters præstation på den olympiske skala fra 0-10. Nul for et digt, der aldrig skulle have været skrevet af en digter, der aldrig skulle have forladt sit dagjob – og 10 for den perfekte præstation!

Det er ofte et svært valg for dommerne, som naturligvis fra starten må erklære sig upartiske. En af de sværeste opgaver er at vægte digtets semantiske indhold og stil i forhold til fremførelsen. Vi ved alle sammen (f.eks. fra George Bushs taler), at selv det mest forvrøvlede vås kan fremføres med så blind selvtillid, at det ikke er let at gennemskue tomheden, første gang man hører ordene.

Dommerne får det enkle zen-råd med på vejen at dele vurderingen: Er fremførelsen til 9,6, men indholdet kun til 5,4, må du vægte. Det bliver 7,5! For du må kun give én score. Og så lige en vigtig sløjfe: pointene er ikke pointen. Det er poesien, der er pointen. Men det skal man endelig ikke sige i kampens hede, hvor det poetiske blod bliver udgydt og decimalerne tæller for digterne og deres hold!

Som en anden Fight Club
Jeg kan huske, at Marc Smith sammen med et par andre Chicago veterandigtere ved finalen i det stopfyldte teater i downtown dengang i ’99 tog en ret gribende afsked med Poetry Slam ved at fremføre deres bedste slams og give organisatorstafetten videre til yngre kræfter.

Slam havde på det tidspunkt udviklet sig til en enorm bevægelse med deltagere fra hele USA og Canada. Der var holdkonkurrence med mere end 40 hold og individuel konkurrence med omkring 50 af de allerbedste slammere. Bevægelsen var vokset som en anden Fight Club, og havde dannet egne kliker, konkurrencer i konkurrencen, og det var ikke småpenge, der blev kæmpet om.

For de bedste af de individuelle slammere var det hele karrierer, der stod på spil. I USA betyder sådan en kunstnerkarriere både cd- og bogudgivelser i store oplag, filmroller og oplæsninger f.eks. på New Yorks Broadway i hip hop legenderne Russel Simmons og Mos Defs ’Def Poets’ show, som også bliver vist på landsdækkende HBO-tv. En uhørt karriere for en digter, som et par år tidligere kun har mumlet haiku for hundene på gadehjørnet! Gefundenes Fressen for de karrieremindede og selvoptagede slampoeter!

Poetry Slam introduceres herhjemme
Men nyheden, kvaliteten og det politiske budskab i slampoesien var også rystende. Så over hals og hoved fik jeg mellem konkurrencerne samlet et hold af de mest hårdtslående kønspolitiske kvindelige slamdigtere og inviteret dem til Danmark. Det blev til American Amazon turneen, der besøgte København, Århus og London i oktober '99.

Det var de første Poetry Slams i Danmark og starten på organiseringen af det Åbne Nordiske Mesterskab i Poetry Slam i København i 2000 - for ikke at glemme de mange mindre Poetry Slam steder, der skød op i kølvandet på mesterskabet. Men det er en historie, der krydser grænser, og den må vente til en anden gang ...

Lån Janus Kodals bøger på  www.bibliotek.dk

Læs om digtsamlingen Ingentings mestre

Og se portrættet på Litteratursiden

Besøg Janus Kodals hjemmeside A Paradise of Poets

Og klik ind på siden om grundlæggeren Marc Smith

0
Din bedømmelse: Ingen