Klumme: E-bog, smal bog og hypertekst

Oprettet: 25.02.2005 - 17:16

Klumme: E-bog, smal bog og hypertekst
af kritiker og oversætter Rigmor Kappel Schmidt

 

 

En række biblioteker i Randers, Århus og København tager i disse dage de første skridt ud i det elektroniske udlån af bøger. I forsøgsordningen tilbydes en række e-bøger til udlån. E-bogen er krypteret, så låneren kun kan læse den på skærmen i lånetiden på 30 dage. Den kan hverken udskrives eller kopieres elektronisk, så forfatteren er sikret imod piratkopiering. Under forsøgsordningen vil forfatter og forlag få kompensation for det manglende salg, som elektronisk anvendelse af bogen kan indebære. Og bliver udlånet af e-bøger en succes, så ordningen fortsætter, må man formode, at rettighedsindehaverne også fremover vil få kompensation. Alligevel mener jeg, at der er grund til at stoppe op og besinde sig lidt på den udvikling, der hermed sættes i gang.
 
Danmark er et lille sprogområde, der i forhold til sin størrelse har en imponerende og selvstændig bogproduktion. Markedets størrelse betyder, at kun de mest populære forfattere kan leve af at skrive. Glimrende og kendte forfattere tjener væsentlig mindre, end man skulle tro, mens den smalle, specielle forfatter må hutle sig igennem. Her tænker jeg ikke på alle dem, der udgiver amatørlitteratur på nettet eller som print on demand, men på “forfatternes forfatter”, der udfører pionerarbejdet og sikrer, at dansk kultur også indeholder udfordringer til kommende generationer.
 
Et opslag på Jane Aamunds sidste roman Udlængsel fra 2004 viser, at den er indkøbt til 192 biblioteker og alene i Århus Kommunes biblioteker optræder med 114 eksemplarer og 20 under anskaffelse. Til sammenligning finder man Peter Laugesens digtsamling Divanord fra 2004 på 22 biblioteker, med 5 eksemplarer i Århus. Der er reservationer i Århus på Laugesens Divanord, men langt flere på Aamunds Udlængsel. Hvis de to forfattere begge kunne lånes elektronisk, ville Laugesen bevare sit beskedne, men stabile udlån, mens Aamunds udlån sandsynligvis eksplodere. Det ville forrykke balancen mellem den smalle, litterært vigtige litteratur og den brede, folkeligt vigtige litteratur yderligere, så de specielle forfattere i bibliotekernes store regnskab ville modtage mindre, end de gør i dag, mens de få superpopulære stjerneforfattere ville løbe med en endnu større del af kagen. Det ville ikke bare give dødsstødet til den smalle udgivelse, men også til den smalle forfatter.
 
Men når man udgiver den smalle bog elektronisk, slipper man jo for omkostningerne til sats, trykning, omslag og distribution. Javist, men en bog er ikke færdig, når forfatteren har sat det sidste punktum. Hvis bogen lægges ubearbejdet ud på Internet, vil den mangle den anden halvdel af forlagets indsats, nemlig udvælgelse, bearbejdning og korrekturlæsning med alt, hvad det indebærer af oplæring og diskussioner med forfatteren. Det er en langtidsinvestering, før en forfatter er blevet skabt. 
 
Hvis ogen slet ikke udkom på papir og med omslag, ville vi miste den fysiske oplevelse af bogen som et sluttet værk. Man kan sagtens lægge en halv million tegn ud på Internet og påstå, at det er en bog. Her kommer man imidlertid til at mangle omslaget, der giver en fysisk oplevelse af bogen som et sluttet værk med begyndelse, forløb og afslutning. Når dertil kommer, at skærmen som medie ikke er ideelt til den langvarige, sammenhængende læseoplevelse, kan man spørge, om den traditionelle papirbog overhovedet kan overføres permanent til skærmen.
 
Har e-bogen overhovedet en fremtid? Der er næppe mange, der læser 500 fortløbende sider på en computerskærm og slet ikke på en lille, håndholdt computer. E-bogen er til gengæld skræddersyet til ekstreme situationer: en dansker i Langbortistan, en studerende eller en lærer, der skal bruge en bog lige nu, en svagtseende, der kan forstørre skriften til kæmpestore bogstaver på skærmen, en sprogforsker, der vil undersøge forekomsten af ord og udtryk. Her virker e-bogen som et kærkomment supplement til den traditionelle bog, snarere end et fremstormende alternativ.
 
Jeg kan undre mig over, at e-bogsforsøget ikke er baseret på, hvordan folk bruger nettet. Vi læser korte artikler på højst 1-2 sider. Er teksten på 10-15 sider, surfer vi hurtigt videre til næste tekst, eller printer den ud, hvis den er særlig relevant. Internet og computerskærm danner således et medie, der lægger op til korte tekster. I vores læsning springer vi tit videre til den næste tekst og den næste og næste igen. Måske uden at vide det, kæder vi med vores springvise læsebevægelse teksterne sammen til en hypertekst.
 
Hvis jeg skal forestille mig fremtidens e-bog, bliver det således en hypertekst, hvor en masse tekstfragmenter er kædet sammen til en løs, men alligevel gennemtænkt sammenhæng. Begyndelsen på det kunne være at etablere et samarbejde mellem Bibliotekerne og Copy-Dan, der også er ved at udvikle et copy-betalingssystem på Internet. Gennem samarbejdet undgår de to mastodonter at spilde en masse udviklingskroner på hver især at udvikle et udlånssystem til glæde for brugerne og et honoreringssystem til glæde for forfatterne. Og så ville der måske oven i købet blive penge til overs til forsøgsordninger for de forfattere, der skal udvikle fremtidens e-bøger.

Rigmor Kappel Schmidt er fagbogsforfatter og oversætter. Hun har bl.a. oversat Miguel de Cervantes Saavedra: Den sindrige adelsmand Don Quixote de la Mancha. Hun deltager i e-bogsforsøget med bogen Bakhtin og Don Quixote, der er udkommet på forlaget Klim og i Samlerens Bogklub. 

Har du kommentarer til denne klumme, så skriv til:

 

0
Din bedømmelse: Ingen