Den litterære brigade. Om litteraturens rolle i den spanske borgerkrig

Oprettet: 01.05.2003 - 11:53

Af litteraturstuderende Martin Toft

Francos sejr blev grundlagt med støtte fra netop Hitler og Mussolini, som afprøvede deres nyeste våbenteknologi på den spanske civilbefolkning. 

Costa del Sol kendte endnu ikke frikadellen, da tusindvis af forfattere i årene 1936-1939 valfartede til Spanien. Datidens litterære turister søgte imidlertid ikke de samme kvaliteter, som nutidens charterturister finder i det sydlige Europa. Hvor vi nu drager sydpå for at slappe af, søgte 30´ernes kunstnere til Spanien for at deltage i en strabadserende krig – nærmere bestemt den spanske borgerkrig, der kan betragtes som en generalprøve på den anden verdenskrig og en art kulmination på 1930´ernes politiske udvikling.

30´erne var en højspændt periode i europæisk historie præget af ideologisk ekstremisme, økonomiske sammenbrud og sociale konflikter. Som en følge af den første verdenskrig fra 1914-1918 og den russiske revolution i 1917 fik man i Tyskland og Italien vanvittige ledere i Adolf Hitler (1889-1945) og Benito Mussolini (1883-1945). Stik imod tidens rabiate tendenser var Spanien i 1931 blevet en republik, men i 1936 gennemførte den spanske General Franco (1892-1975) et militærkup. Efter tre års hårde kampe vandt den fascistiske general magten, og den beholdt han på trods af varig international pression frem til sin død.

Francos sejr blev grundlagt med støtte fra netop Hitler og Mussolini, som afprøvede deres nyeste våbenteknologi på den spanske civilbefolkning. Imens England, USA og Frankrig afviste at intervenere i konflikten, rejste trodsige forfattere og kunstnere fra hele verden til Spanien for at støtte civilbefolkningen og republikken.

Også danske forfattere som Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) og Martin Andersen Nexø (1869-1954) deltog. Hovedparten af de internationale støtter var dog ikke kunstnere. Af de 550 danske deltagere i den internationale brigade var størstedelen således arbejdere, hvilket hænger sammen med, at republikanernes vigtigste politiske støtte var den nye kommunistiske sovjetstat.

Russernes krigsdeltagelse var uofficiel og fandt på ingen måde motivation i en altruistisk dagsorden. Sovjetterne iværksatte i disse år en global ideologisk offensiv, og de brugte ligeledes borgerkrigen som en test for deres militære intelligentsia. Som man kan forstå var den spanske borgerkrig altså i høj grad scene for en ideologisk og politisk krig.

Den ideologiske dimension af enhver krig er ganske interessant, ikke mindst hvis man vender sig imod litteraturen. Republikanerne led militært nederlag, men særligt kunstnerne bidrog til, at republikken vandt den ideologiske side af krigen. Umiddelbart lyder det underligt, at man kan tabe det militære slag, imens man trækker sig sejrrigt ud af krigen på et ideologisk plan. Paradokset er imidlertid meningsfyldt, hvis man husker, at der er forskel på at overvinde en fjende og overbevise samme.

Ideologier kan forstås som fortællinger om samfundet baseret på billeder, og netop på dette område mødte fascisterne deres banemænd i kunstnernes evne til at skabe effektfulde billeder. Formuleret anderledes udgjorde kunstnere en ideologisk front, og med deres opbakning vandt republikanerne verdens sympati. De litterære brigaders succes overfor Francostyret skal til dels forstås mediehistorisk. De moderne audiovisuelle mediers (e.g. fjernsynet) udbredelse var dengang begrænset, hvorfor litteraturens skrevne ord havde større indflydelse i det offentlige rum.

Litteraturen i 30´erne var i forvejen stærkt politiseret, og borgerkrigen satte ekstra skub i den udvikling. Alene på spansk afstedkom konflikten 15.000 litterære publikationer. Det politiske verdenssamfund vendte det døve øre til krigens uhyrlighed, men kunsten aflagde rapport for en oprørt offentlighed. Picassos (1881-1973) Guernica vakte opsigt med sin visualisering af folkemordet, og forfattere som André Malraux (1901-1976), George Orwell (1903-1950), Pablo Neruda (1904-1973), John dos Passos (1896-1970), Ernest Hemingway (1898-1961) og mange andre appellerede med deres værker til den internationale opinion. 

Han udsendte altid sine beskeder til verden fra en bjerggrotte omgivet af sine trofaste mænd og vor tids svar på flitsbuen, Kalashnikov-riflen. Man skulle næsten tro, at han havde læst og forstået Hemingways Hvem ringer klokkerne for?. Kun tiden kan vise om Bin Ladens forsøg på at blive vor tids Robin Hood vil lykkes?

  

0
Din bedømmelse: Ingen