Af litteraturstuderende Jannie Bendsen
I skønlitteraturen bliver menneskets indre og spirituelle rejse oftest kædet sammen med en konkret rejse på det ydre plan d.v.s. i den virkelige verden.
En begivenhed eller en række af begivenheder sætter dels gang i den ydre handling, dels i hovedpersonens rejse ind i sig selv. Konsekvensen af den indre eller spirituelle rejse kan være større indsigt i både livet og i sig selv, men, som jeg vil skrive om i et senere eksempel, kan rejsen ligeledes have fatale konsekvenser for hovedpersonen eller dennes omgivelser.
I 1926 skrev den østrigske forfatter Arthur Schnitzler (1862-1931) en lille roman, egentlig er det vel nærmere en lang novelle, som han kaldte Traumnovelle (da. Drømmenovelle. Bogen er i 1999 filmatiseret af Stanley Kubrick under titlen Eyes wide shut med Tom Cruise og Nicole Kidman i hovedrollerne).
Historien i Drømmenovelle foregår på flere forskellige planer - begivenhederne veksler mellem virkelighed og drøm. Handlingen udspiller sig i det dekadente og hæsblæsende Wien i starten af det 20. århundrede. Hovedpersonerne er det unge lægeægtepar Fridolin og Albertine. Efter en berusende fest beslutter de sig for at fortælle hinanden alt om deres inderste drømme og længsler.
Fridolin magter dog ikke at høre om Albertines længsler og den følgende nat begiver han sig, efter en lægekonsultation, ud på en natlig rejse i Wiens gader, som bevirker at han ligeledes rejser ind i sin egen bevidsthed. Begivenheder fører ham ud til ydergrænsen af både byen og hans egen bevidsthed, indtil han når det fatale punkt, hvor maskerne falder og kræfter, som begær og død sætter ind. For Fridolin ender hans ydre såvel som indre rejse godt, da der viser sig en vej ud af de problematiske begivenheder og dermed muligheden for at vende tilbage til virkeligheden og Albertine.
Omkring samme tidspunkt, hvor Arthur Schnitzler skriver Drømmenovelle, eksperimenterer adskillige forfattere rundt om i Europa med at finde en form, hvormed man kan beskrive menneskets indre liv d.v.s. bevidsthed, tanker og sjæleligt liv. James Joyce (1882-1941) såvel som Virginia Woolf (1882-1941) arbejdede med en form, som senere er blevet kendt som stream-of-consciousness.
I Virginia Woolfs roman Mrs. Dalloway fra 1925 beskrives hovedpersonen Clarissa Dalloways tanker, drømme og overvejelser over dels nutidige begivenheder dels hendes barndom og ungdom. Ofte glemmer hun omgivelserne og begiver sig tilbage i tiden og bruger derefter sine overvejelser til at perspektivere hele sit liv med.
Som et parallelt spor til Clarissas historie, følges den unge hjemvendte soldat (fra 1. Verdenskrig) Septimus' indre rejse. Hans udvikling og rejse ind i bevidstheden ender katastrofalt, da han konfronteres med krigens gru, som har sat sig dybe spor i hans sind. Han ender med at begå selvmord uden nogensinde at vende tilbage til virkeligheden.
En helt anden form for indre og spirituel rejse i litteraturen findes i James Redfields trilogi om jagten på henholdsvis den niende, tiende og ellevte indsigt. Den niende indsigt er en slags forunderlige rejse på flere planer. Forfatteren selv kalder den en opdagelsesrejse. En rejse, der dels er forbundet til den konkrete jagt efter ni indsigter dels til hovedpersonen og ikke mindst læserens spirituelle rejse.
Den handler meget kort om et ældgammelt manuskript, der er blevet fundet dybt inde i Perus regnskove. Manuskriptet beskriver ni grundlæggende indsigter, som mennesket er forudbestemt til at erkende en efter en. Menneskets erkendelse vil så i sidste ende føre til en mere spirituel og bevidst kultur.
I takt med hovedpersonens rejse ind i regnskoven, afdækkes de første indsigter og som læser kan man bruge den viden og visdom, der erfares i romanen, som inspiration til selv at tage på en spirituel rejse i bevidstheden. James Redfield har i sammenhæng med Den niende indsigt, skrevet en arbejdsbog til læseren, som giver gode råd og vejledning til en større spirituel forståelse af ens omverden, ens liv og ikke mindst en selv.
Den spirituelle rejse bliver ofte forbundet med de forskellige traditionelle religioner; nye bevægelser, der mener, at lige netop de traditionelle religioner ikke har mere at tilbyde det moderne menneske og sidst men ikke mindst oprindelige og såkaldte primitive befolkningers tanker om verdenen og livets cyklus.
Et fremragende eksempel på den sidste type er Marlo Morgans bog, Det ægte folk - budskabet til mutanterne (1995), om en midaldrende kvindes rejse ind i den australske ørken sammen med en gruppe aboriginals. Hårde fysiske strabadser fører hende længere og længere ind i Australien og langsomt opnår hun en spirituel erkendelse, som hun ikke tidligere havde troet var mulig.
Læsetips: Spirituelle rejser
Kommentarer