Ulvekvinten af Trisse Gejl

Oprettet: 15.02.2016 - 14:27

Bog: "Ulvekvinten" af Trisse Gejl

Bogens forside

Zoe er pianist og underviser på konservatoriet. Hun drømmer om at komponere igen. Frederik er hendes niårige søn. Han er god til matematik og computerspil. Beate er fotograf og Zoes veninde.

Forfatter: 
Trisse Gejl
Udgivet: 
2016
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
256
Lån bogen - Køb bogen

En kvindes sammenbrud oplevet gennem sønnens og venindens øjne. Trisse Gejl er tilbage med en stærk og medrivende fortælling om kærlighed og familierelationer.

”Jeg tror på ulvekvinten, sagde han.
Sami så på ham. Ulvekvinten?
Ja. Sådan en tone der er der, men som vi ikke kan høre.
Hvordan det?
Den er der i virkeligheden, men den stemmer ikke med vores virkelighed, så vi laver den bare om og hører noget andet. Min mor kan godt lide den, fordi den er rigtig, men forkert.”

Zoe er pianist og gift med Thomas, som er i gang med et Ph.d. projekt og derfor ikke hjemme i flere dage ad gangen. Sammen har de sønnen Frederik på ni år. Hverdagen begynder at skride for Zoe, da hun pludselig ikke kan komponere musik mere og ud af det blå tager Frederik med på en tur uden bagage og uden at give Thomas besked om, hvor de er. Hun glemmer også at tage sig af det huslige og Frederik, når Thomas er væk hjemmefra, og langsomt går det op for Zoes omgivelser, at hun er ved på vej ud over afgrunden og har brug for hjælp.

Frederik spiller skydespil på nettet med jævnaldrende fra hele verden og finder her et frirum. For selvom han ikke siger noget, kan han godt fornemme, at der er noget galt med hans mor; i måden hun lugter på når hun har det godt eller skidt, om der er mad i køleskabet til ham, eller når han kan se, at hun ikke har sovet en hel nat. De voksne inddrager ham ikke rigtig i, hvad der foregår, så Frederik gør sig bare umage for ikke at være til gene, går stille med dørene og holder hele tiden et vågent øje på sin mor.

”Han lyttede efter lyde nede fra køkkenet. Han kunne altid høre, om hun var glad. Han kunne altid høre, hvordan han skulle komme ned. Om han skulle glide stille ned på en stol, eller om han godt kunne bumle lidt.”

Beate er fotograf og Zoes bedste veninde. Hun er nyligt blevet forladt af sin ældre mand og forsøger nu at genfinde sit ståsted uden ham. Hendes papsøn Jonathan er flyttet til New York, og også ham savner hun brændende. Hun vil gerne dele sin sorg med Zoe, men indser sent, at Zoe er blevet mere og mere fraværende og usammenhængende at snakke med, som tiden går. 

Romanens omdrejningspunkt er Zoes sammenbrud, som opleves på nærmeste hold af Frederik, Beate og Thomas. Det starter langsomt, og de små tegn er der, hvis man kigger godt efter. Men hverken Thomas eller Beate ser dem, og måske er Frederik den eneste, der oplever den lange optakt til sammenbruddet uden at kunne sætte ord på det. Læseren kan (selvfølgelig) også følge med, og man må virkelig sidde på hænderne for ikke at råbe ”omsorgssvigt”. Da Zoe begynder at udvise en meget utilregnelig adfærd og er til fare for sig selv og Frederik, eskalerer tingene, og Thomas indlægger hende. Pyha så tæt på afgrunden, tænker læseren yderst på stolekanten. Hvad der videre sker, skal ikke afsløres her.

Trisse Gejl har skrevet en ny stærk roman om kærlighed og familierelationer. Om den magtesløshed og sorg det er at stå et psykisk svækket menneske nær og som pårørende ikke have en jordisk chance for at forstå den syges verden. Om at se til, mens et menneske, man elsker, langsomt forandres og forsvinder. Barnets oplevelse af at se sin mor gå til grunde er hjerteskærende, og med denne synsvinkel indfanger Trisse Gejl tragedien ekstra stærkt. Bered dig på en tudetur af de store! 

Oprindeligt skrevet af Line Hoffgaard, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.