Smerteministeriet af Dubravka Ugresic

Oprettet: 07.05.2007 - 12:06

Bog: "Smerteministeriet" af Dubravka Ugresic

Bogens forside

Tanja, som er flygtet fra det tidligere Jugoslavien, ender i Amsterdam, hvor hun får en stilling som sproglærer - Samtidig skal hun forsøge at forholde sig til at opholde sig i et fremmedartet

Forfatter: 
Dubravka Ugresic
Oversætter: 
Per Jacobsen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
260
Lån bogen - Køb bogen

Efter en borgerkrig har et menneskes liv tre mulige udfald – at blive et bedre menneske, et dårligere menneske eller at ende med en kugle for panden ...

TV, radioer, aviser og film har i de senere år berettet om krig og forfærdelse fra borgerkrige rundt om i verden. Vi seere sidder tilbage med et billede af afmagt og sympati for disse mange mennesker, hvis liv ødelægges hurtigere end bomberne springer. "Smerteministeriet" giver på fortrinlig vis en dybere indsigt i disse menneskers liv.

Forfatteren Ugresic har utrolig meget, hun gerne vil fortælle. Det gør hun igennem bogens hovedperson Tanja, der er professor i jugoslavisk litteratur og som er flygtet fra borgerkrigens grimme ansigt. Efter et kort ophold i Berlin og et brud med kæresten, lander hun alene i Amsterdam. For at få visum underviser Tanja i serbokroatisk litteratur på universitetet. Af samme årsag følger studerende fra det det tidligere Jugoslavien hendes kursus.

Krigen og dens ofre skildres i disse studerendes personlige historier og omgang med hinanden. Selvom de alle er i samme situation - flygtet fra trygge rammer, har mistet familiemedlemmer, har hjemve uden at vide, hvor hjemme er og har svært ved at tilgive - krakelerer facaden om enhed ofte. Der skal bare ét forkert ord til, så er klassen ved at eksplodere – krigens sår stikker dybere end det fælles mål om at finde sig selv og komme videre.

Det samme gør sig gældende for deres egne indre kampe, der har tre mulige udfald – blive et dårligere menneske, et bedre menneske eller ende med en kugle for panden. Alle flirter de med tre udfald, også Tanja der som udgangspunkt vil det bedste for alle, men som har meget svært ved at finde sit ståsted. Efter hendes hold har klaget over undervisningen, bliver hun efter eget udsagn en bitch og samtidig er kærlighedsforholdet til en af de medstuderende ved at udvikle sig faretruende. Hvilket af de tre mulige udfald der bliver Tanjas endelige, er uklart, men der gives hint undervejs.

Bogen er en samfundsroman, der krydres med mange melankolske digte, som fint understøtter bogens stemning. Ugresic skriver i en fængslende tone, så man som læser engageres, selvom man aldrig selv har stået i en lignende situation. Det er flot gjort. Dog kan det til tider være svært at følge de mange henvisninger til det tidligere Jugoslaviens litteratur og kultur.

Oversat af Per Jacobsen. Tiderne Skifter, 2007. 260 sider .

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.