Offer af S. J. Bolton

"Offer" af S. J. Bolton

Bogens forside

Krimi - Tora og Duncan er flyttet til de naturskønne Shetlandsøer, hvor Duncan er født og har fået tilbudt et job - Da Tora finder et lig, hvor hjertet er skåret ud, begravet nær sit hus, starter e

Oversætter: 
Claes Johansen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Mrs. Robinson
Sidetal: 
417
Lån bogen - Køb bogen

Én af årets bedste krimier med en kvindelig heltinde eller to - men uden femikrimiens fedtede fingeraftryk.

Krimier hænger næsten på træerne, da der er udgivet et hav af gode og mindre gode titler de senere år, en del skrevet af debutanter. Her har vi at gøre med en sådan debutant, og jeg må altså klappe i mine små hænder for Sharon J. Bolton har begået en blændende og mesterlig krimi baseret på en mørk legende fra den britiske folklore.

Det unge par Tora og Duncan er flyttet til de stormomsuste Shetlandsøer, hvor Duncan er vokset op. Tora har fået arbejde som fødselslæge, hvor hun hjælper med at bringe nye liv til  verden. Desværre har hun selv svært ved at undfange, hvilket tærer en smule på parforholdet. Og det bliver ikke bedre, da hun finder et mystisk, rituelt skændet og nedgravet lig på deres jorder. Et lig der bringer kulde og mærkværdigheder med sig. Folk begynder at opføre sig underligt omkring Tora, selv Duncan ser ud til at have noget at skjule.

’Offer’ er simpelthen én af de bedste krimier jeg har læst i rigtig lang tid. Tora er en sej heltinde, helt almindelig, sårbar og nede på jorden - og en person man, som læser, kommer til at holde af. Hun får følgeskab af en anden sej heltinde; kriminaloverbetjent Dana Tulloch, som viser sig at kunne matche Lisbeth Salander fra Stieg Larssons krimitrilogi. 

Bolton skriver smukt og varieret. Vi ledes særdeles kompetent igennem en skrækkelig (spændende) historie om mystiske dødsfald, overtro, menneskets storhedsvanvid, korruption og retsmedicinens åbenbaringer. Shetlandsøernes vilde natur og ensomme beliggenhed er et atmosfærefyldt bagtæppe, hvor man lokkes til at fordybe sig i skønheden. Men pludselig er der røre i vandet, og man finder sig selv siddende med tilbageholdt åndedræt og hjertet helt oppe i halsen. Det er skrivekunst som jeg kan lide det! Jeg ser meget frem til Boltons næste udgivelse, som skulle byde på en ny heltinde og en ny gyselig historie.

Så blev jeg færdig. Nøj den var god. Kan bestemt anbefales. Det der blandt andet adskiller den fra andre krimier er den meget maleriske medicinske tilgang til ofrene. Desuden er beskrivelsen af den Sjætlanske natur så lækker, at man føler man er der!
Hvis jeg skulle pointere et enkelt sted hvor jeg distancerede mig lidt fra fortællingen er det nok mht hovedpersonens forståelse for/ accept af, skal vi sige, hendes mands eskapader! Men bortset fra nød jeg den fra start til slut.
Jeg har nu lånt Slangehuset og glæder mig til at komme igang...

og efter små 40 sider, viker den allerede meget lovende. Tak for anbefalingen

Helt enig! Super spændende krimi, der fanger sin læser fra første side.

Til top